Foto: Ritzau Scanpix

”KAME-HAME-HA!”: Dragon Ball gjorde fodbolddrenge til læseheste fra den ene dag til den anden

Hver fredag ser vi tilbage på film, musik, tv, bøger og fænomener, som måske er blevet glemt, men fortjener et kærligt gensyn. I dag ser vi tilbage på den netop afdøde Akira Toriyamas verdenskendte tegneserie Dragonball. 

Min bedste tegneserie-oplevelse som barn var ikke de danske Jumbobøger eller Tintin, det var den japanske tegneserie Dragon Ball. Jeg var grebet med det samme. Jeg husker, hvordan der næsten opstod krig blandt mine folkeskolevenner og mig, når vi i frilæsningstimerne skulle på biblioteket og låne bøger. Alle ville have fingrene i bogserien med det flotte omslag af drengen i den orange dragt og høje strithår, Son Goku. Og så skulle den læses bagfra – det var meget eksotisk.

I 1984 blev den første Dragon Ball-bog udgivet i Japan. I 2000 kom tegneserien til Danmark og solgte på fem år mere end én million eksemplarer. Den 1. marts i år gik skaberen bag tegneserien, Akira Toriyama, desværre bort i en alder af 68 år på grund af en blodprop i hjernen. Men selvom den ikoniske tegner ikke længere er iblandt os, lever Dragon Ball-serien og fortællingerne om Son Goku videre i hans mange fans.

Da Dragon Ball-serien kom til Danmark, startede den en ny bølge af unge tegneserielæsere. Jeg husker, hvordan jeg i tredje klasse pjækkede fra den golde ødemark, vi kalder matematik, og i stedet gemte mig på folkeskolebiblioteket for at læse Dragon Ball. Også fodbolddrengene i klassen, som ellers skulle trues på livet for at åbne en bog, blev pludselig læseheste fra den ene dag til den anden. Alle små drenge havde tegneseriens samlede udgivelser stående på hylderne, klædte sig ud som karaktererne til fastelavn og så ’Dragon Ball Z’ i fjernsynet.

’Dragon Ball Z’ er efterfølgeren til Dragon Ball og dækker de sidste 325 kapitler af tegneserien. ’Dragon Ball Z’ blev ligesom Dragon Ball hyper-populært og fik drenge landet over til at løbe rundt med armene bagud vendt og brøle ”KAME-HAME-HA!”. En ting, jeg særligt husker fra ’Dragon Ball Z’-serien, var deres sjove og til tider grove kommentarer. Man valgte at oversætte direkte fra det japanske manuskript, og hvor man før, som det groveste, havde hørt Kaptajn Haddock udbryde ‘splitte min bramsejl’, hørte man nu karaktererne sige ting som ‘dit dumme svin’ og ‘for helvede’ – det var virkelig sjovt og mere relaterbart som ung dreng.

Men det var ikke bare et eventyrligt manga-univers fyldt af action og humor, karaktererne var også nuancerede, og man fulgte dem gennem deres opvækst. Selv om de havde superkræfter, fremstod de også meget menneskelige og sårbare, hvilket gjorde, at man blev mere forbundet til dem. 

Serien handler om den skøre dreng Son Goku, der har superkræfter. Den skildrer hans opvækst, jagten på de syv dragekugler og hans kamp mod ondskaben. I løbet af serien møder Son Goku venner såvel som fjender, men alt ændrer sig, da han en dag møder pigen Bulma. Hun leder også efter dragekuglerne, og sammen tager de ud på eventyr. Hvis man finder alle dragekuglerne, kan man få sit største ønske opfyldt. 

Photo by Charles Sykes/Invision/AP

Manden bag den ekstremt populære tegneserie, Akira Toriyama, blev født i Nagoya i Japan i 1955. Han var mangategner og bliver i dag betragtet som et kulturelt fænomen. Han var en af dem, der bragte den japanske animé-film til vesten, og store manga-kunstnere som Masashi Kishimoto (Naruto) og Eiichiro Oda (One Piece) har nævnt Dragon Ball som inspirationskilde til deres egne værker.

Der findes få interviews med ham, og han var kendt som et meget privat menneske. Hans forlag frabad sig også al hyldest af ham i forbindelse med hans begravelse.

Foto: STR/Ritzau Scanpix

Ikke ældet med ynde

En af grundene til, at jeg blev så fanget af Dragon-Ball-universet, var bøgernes romanlignende opbygning. Modsat Tintin, som er kortere historier, følger man i Dragon Ball-karaktererne, fra de bliver født, til de bliver gift og får børn. Desuden er illustrationerne sceniske på en måde, der minder mere om noget, man ser i computerspil og film. Og så er fortællingerne propfyldte med humoristiske kommentarer og sjove detaljer.

Serien er en af de læseoplevelser, jeg husker bedst som barn. Men der er elementer i historien, som gør den problematisk i dag. Blandt andet fremstillingen af pigen Bulma. 

Flere steder er serien ret perverteret. Og især seksualiseringen af Bulma fremstår i dag meget forældet. Flere gange i serien hører man om de mandlige karakterers lyst til at røre ved hende, og på et tidspunkt i serien tager Son Goku trusserne af en sovende Bulma for at kigge på hende. Mens nogle mener, at seksualiseringen af Bulma er okay, da hun er over 16 år gammel i serien, kan man også argumentere for, at det er langt over grænsen, fordi der er tale om tegneserier, som i stor stil blev læst børn.

Dragon Ball er dog stadig en hyper-populær tegneserie blandt børn og unge. Og med rette. For det er et sandt mesterværk, som Akira Toriyama har skabt, om end det måske ikke er så børnevenligt, som man skulle tro.

Find mere om
Footer graphics