Seneste udgivelse: ‘Den der lever stille’ (2018). Instagram: @leonorachristinaskov
Hvornår kom du på Instagram og hvorfor?
”Jeg kom på Instagram i 2015 i forbindelse med udgivelsen af min roman, ‘Hvor intet bryder vinden’. En pressemedarbejder på mit forlag opfordrede mig til det, men jeg var i udgangspunktet uenig. Jeg havde slettet min Facebook i 2012, fordi jeg brugte lang tid på at skændes derinde, og det gjorde ikke noget godt for mit forfatterskab. Jeg frygtede, at Instagram ville være det samme, men det var det ikke. Der hersker en anden mentalitet på Instagram end på Facebook. Folk er generelt grovere på Facebook, hvorimod mine følger på Instagram er gode til at bakke op.”
Har din måde at være på Instagram ændret sig, siden du startede?
”Det har den ikke. Da jeg kom på Instagram, handlede mange forfatteres posts om at markedsføre deres bøger. Det var ikke sådan, jeg ville gøre det. Jeg synes, den type posts er irriterende. I stedet besluttede jeg mig for at lave en behind-the-scenes konto, hvor jeg fortæller folk om min skriveproces. Der er mange, der gerne vil skrive, men de har tit mærkelige opfattelser af, hvordan man skriver en roman, og hvor kort tid det tager. Jeg tænkte, jeg kunne vise dem, hvordan det er i virkeligheden. For mig er det vigtigt at være generøs med sig selv. Det er de færreste. De er først generøse, når de skal til at sælge bogen, men man bliver nødt til at give noget uden at forvente at få noget igen. Det er der ikke rigtig nogen, der forstår. Da jeg startede i 2015, havde min Instagram-strategi ikke positiv indflydelse på mine bøgers salgstal. ‘Hvor intet bryder vinden’ solgte ikke specielt meget. Mine følgere fulgte med, men de læste ikke bogen. Det var anderledes med ‘Den der lever stille’, hvor jeg delte skriveprocessen på Instagram. Folk var virkelig interesserede og forudbestilte bogen. Den solgte rigtigt godt i opstartsfasen. Det tror jeg kom bag på alle.”
I hvor høj grad er du bevidst om, at den person, du fremstiller dig som på Instagram, kan påvirke den måde, du bliver læst på?
”Jeg tror, folk forestiller sig, at jeg deler alt på Instagram. Det gør jeg ikke. Sådan er det også, når jeg skriver bøger. Mine læsere tror, at ‘Den der lever stille’ viser hele mit liv, men sådan er det ikke. Jeg har udvalgt en lille del af mit liv at fokusere på i bogen, ellers kunne jeg have skrevet et syvbindsværk.”
Hvad betyder din tilstedeværelse på Instagram for relationen til dine læsere?
”Da jeg skrev ‘Den der lever stille’, brugte jeg Instagram til at dele nogle passager fra bogen, jeg var i tvivl om skulle med. Jeg ville undersøge, hvordan de virkede på læserne, og hvordan det føltes at dele så personlige oplevelser. Det gjorde bogen bedre. Før ‘Den der lever stille’ havde jeg begrænset kontakt med mine læsere. Nogle gange var jeg i tvivl om, om jeg overhovedet blev læst. Nu ved jeg det. Dels fordi jeg har set mange af dem i øjnene, dels fordi jeg har daglig kontakt med dem. Jeg ved, hvem jeg skriver til på en helt anden måde end før. Det gør det nemmere at skrive. Det er meningsfuldt at vide, at man skriver til et publikum. Ellers kan man godt blive ramt af meningsløshed. Man stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor man skriver, når man ikke tjener penge på det og ikke bliver læst. Med kontakten til læserne i forbindelse med udgivelsen af ‘Den der lever stille’, tænkte jeg, at der var en mening med det.”
Hvis du skulle anbefale en forfatterkollega, du følger på Instagram, hvem skulle det være og hvorfor?
”Maren Uthaug (@maren_uthaug) og Mathilde Walter Clark (@mathildewalterclark). Jeg synes, Maren Uthaug er skide sjov på Instagram. Hun er også i god dialog med sine læsere og har sin egen stil. Det samme gælder for Mathilde Walter Clark. Hun har en klar æstetik og skriver gode tekster til. Det er det, vi kan som forfattere. Vi skriver ordentlige tekster. Instagram-teksterne er smagsprøver på, hvordan vi ellers skriver. Hvis man ikke gider læse forfatterens Instagram-posts til ende, så har forfatteren et problem. Sådan er det også med nogle forfattere. Man dør lidt undervejs i deres posts. Så tænker jeg, at det ikke kommer til at gå i bogform, hvis jeg allerede har det sådan efter fem linjer.”