”For when the very first fine lines have appeared.”
Jeg læser bagsiden på den creme-dåse, som en ellers så venlig matas-dame har sent med mig hjem, da jeg uforvarende blot bad om hjælp til at holde huden fugtet.
Bristet er illusionen om, at de tre, små furer i min pande var usynlige for alle andre end mig selv. Og nu ligger dåsen altså her i min hånd, som et uigenkaldeligt bevis på, at også jeg en dag vil gå fra kvinde til kone.
Jeg er 29 år og for første gang konfronteret med alder som noget, der ikke er til min fordel. Jeg er ikke længere så ungpigefrisk, at fremmede mænd stirrer på mig på gaden eller næsten trygler om at se mig igen, hvis vi sludrer over en øl i byen.
Og det er ikke bare på overfladen, den er gal.
Til min sidste gynækologsamtale pegede sygeplejersken grinende på skærmen med liveudsendelsen fra mine æggestokke og sagde, at der var masser af små potentielle babyer at komme efter, inden hendes stemme sank en oktav og blev næsten truende:
”Altså for nu.”
En beskyttende silkekimono
Kulturhistorisk har kvinders seksuelle kapital været fuldstændig afgørende for den position, vi har haft i samfundet. I Ibsens feministiske storværk ’Et Dukkehjem’ ligger Nora planer for, hvordan hun fortsat kan have indflydelse i sit ægteskab, når hendes store skønhed og eneste magtmiddel over sin mand forgår.
Da hun endelig skrider fra mand og børn, overser vi et afgørende sikkerhedsnet hos Nora. Hendes skønhed er svøbt om hende som en beskyttende silkekimono. Verden er interesseret i at hjælpe hende på vej, selv andre heteroseksuelle kvinder kan ikke stå for hendes bedårende ydre.
Ville hun have forladt sin mand, hvis hun havde været grim?
Dengang som i dag er skønheden væsentlig for at få adgang til magtens verden. Jobmulighederne og valgbarheden til politiske embeder stiger, hvis man er smuk, viser undersøgelser.
Personligt er jeg mere interesseret i at blive beundret og båret over dørtærskler, end jeg er i magt. Men hvem kurtiserer bedstemor?
Heldigvis er der en vej ud for middelklassekvinder som mig. For bare 2-3.000 kroner i kvartalet kan sygeplejersker størkne tiden i mit ansigt, så jeg for evigt vil være fastfrosset i år 29, mens andre mindrebemidlede strider videre ud i det gråmelerede landskab, de kalder ”det naturlige kvindeliv”.
Hvad udad tabes, skal indad vindes
Jeg er ikke den eneste kvinde, der frygter et ganske bogstaveligt ansigtstab. Den midaldrende kvinde og bedstemoren udryddes i takt med, at den samme gruppe får mere og mere magt. For vi bruger vores økonomiske midler på at være unge piger for evigt.
Først i rækken går Hollywood som altid, hvor flere og flere skuespillerinder kritiseres for reelt at blive dårligere til deres erhverv, fordi mimikken er stivnet i ansigtet. Men selvfølgelig er skønheden vigtigere end fagligheden.
”Hvis du lever som skuespillerinde i Hollywood, bliver du mødt med nogle ekstreme krav. Der er jo et kæmpe paradoks i, at vi forventer, at kvinder på 50 ligner kvinder på 35. Brad Pitt må gerne være gråhåret og have dybe rynker i panden, men kvinderne skal udstråle ungdom og ynde,” siger caster Elisa Lykke til Berlingske i en artikel om Nicole Kidmans plastikkirurgi.
Men også herhjemme er tendensen til at sprøjte fillers og botox i ansigtet steget. På syv år er antallet af kosmetiske behandlingssteder mere end fordoblet, og der er nu 730 behandlingssteder på landsplan. Det viser nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, ifølge DR.
“Pludselig har vi fået et forbrugsobjekt, som er direkte i ansigtet,” siger Chris Pedersen, radiovært på P1’s Kulturen, til Zetland.
“Det er endnu et privat rum, som er ved at blive invaderet fuldstændigt af forbrug. Og hver gang kapitalismen tager endnu et lille personligt rum fra os, så er der noget, der dør.”
Og det kunne meget vel være vores billede af farmor som en kvinde med gardiner i ansigtet. I hvert fald i de familier, der har midler.
Bedstemor Piletræ
Gradvist kommer jeg til at ligne min mor med det grå hår og de mange fødsler bag sig, hvis jeg ikke lader min omverden tro, jeg er en kvinde i begyndelsen af tilværelsen resten af livet.
Men det er som om, vi ikke anerkender den midaldrende kvindes store livserfaring. I stedet ses hun som et brugt hylster, hvor man stadig kan se det afdankede genskær fra den svundne, pigelig magi – mens mandens rynker og grå skæg er et tegn på etos i sig selv.
I 1800-tallet klædte unge mænd sig som om, de var ældre, end de faktisk var. De maskerede deres alder, tillagde sig vom, skæg og stok, for alder (hos mænd) var et tegn på alvor, modenhed og visdom.
Min egen mor ved om nogen, hvordan det er at være et menneske, for hun har opfostret fire af dem og været frontlinje i velfærdsstaten i en menneskealder.
Hvorfor ikke drømme om at være som min mor. Eller Bedstemor Piletræ i Disneys Pocahontas, der har alle svarerne på de store spørgsmål. Hun er så gammel, furet og barket, det levede liv ligger som en hinde på hendes ansigt, en visdomsmaske af verdenserfaring.
Måske kan man håbe, man hæves over frygten for at få furer i panden og i stedet ser udover sin egen næsetip.
