Le Gammeltoft: DR har lært af Radio24Syv, at det betaler sig at råbe højt og beklage sig

Medieforliget blev et cirkusshow. Absurd, tragikomisk, katastrofalt – meget kan man sige om medieforliget, men det vidner om et mediepolitisk Danmark i krise.

I en forvejen trængt mediebranche og en virkelighed påvirket af udenlandske techgiganter, algoritmestyrede feeds og fake news, har det seneste medieforlig på ingen måde styrket de danske medier. Tværtimod.

Det var ellers tidligere kulturminister Mette Bocks (LA) oprindelige ambition at skabe et mere moderne medielandskab i Danmark. Ideen med medieforliget var at udvide public service-puljen og dermed give private virksomheder mulighed for at søge støtte til at drive radio- eller tv-kanaler, lave podcasts, producere video og skabe nye medieplatforme, men det diametralt modsatte er sket.

Der er blevet taget penge fra DR og givet til forbrugerne med det håb, at det ville skabe større frivillig betalingsvillighed. At vi som mediebrugere så ville lægge flere penge i for eksempel avisabonnementer. Det er desværre bare ikke sådan, at menneskers privatøkonomi fungerer.

Til gengæld er de puljer og udbud, som de mindre udbydere på mediemarkedet kunne søge så blevet amputeret totalt. Farcen startede med det famøse udbud af FM4, som Radio24Syv har ligget på de seneste otte år. Her blev der stillet krav om, at størstedelen af radioen skulle drives mindst 110 km væk fra København, og det blev dødsstødet til den populære taleradio. Det var blandt andet DF’s Alex Ahrendtsen, der krævede, at der blev stillet geografiske krav til gengæld for de 20 procents nedskæringer i DR. Det kan dog kun tolkes som chikane mod Radio24Syv – og et åbenlyst motiv for at lukke kanalen.

Men da den tidligere regering opsnappede, hvor upopulær en beslutning det faktisk var at dreje nøglen om på Radio24Syv, ændrede de i et af de mindre udbud, der var på vej. Udbuddet af en DAB+ kanal, der var tiltænkt formidling af kultur samt klassisk musik. Et udbud og en kanal, der var mange interesserede ansøgere til – blandet andet os her på Heartbeats.

Med musik og kultur som udgangspunkt ville det for Heartbeats være oplagt at skabe og drive en moderne radiokanal, hvor kultur- og musikformidling blev grebet anderledes an end på de store, danske medier. Udbuddet lød på otte år med et tilskud på 30 millioner kroner årligt og mulighed for at spille musik og drive kommerciel forretning samtidig. Det vil sige mulighed for over en årrække at bygge et solidt forretningsgrundlag op, så kanalen blev selvfinansieret efter endt udbudsperiode.

Men da redningsplanken skulle lægges ud til Radio24Syv, kiggede politikerne på effekten af udbuddet på den korte bane. Populariteten, som de kunne høste ved at redde 24Syv, overskyggede den langsigtede plan om at skabe en ny kanal med moderne kultur- og musikformidling. En kanal som kostede mindre at drive sammenlagt, men som ville have mulighed for at udvikle sig til blivende på sigt. En kanal, der kunne have været med til at tage over fra P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz, som DR har meldt ud, at de lukker indenfor de kommende år.

Men udbuddet blev ændret radikalt i sidste øjeblik, og nu lød beskrivelsen af den kommende statsstøttede kanal meget som Radio24Syv – og udbuddet blev ændret til at vare fire år med et årligt tilskud på 70 millioner. Nogenlunde det beløb der skulle til for at kunne drive 24Syv videre på DAB+. Desuden blev datoen for sendestart rykket frem, så Radio24Syv kunne få en flyvende start – direkte fra FM4 til DAB+ mellem 31. oktober og 1. november 2019.

Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver Radio24syv, der vinder udbuddet af DAB+ kanalen. De får nok ikke den store konkurrence. Det kan faktisk ikke betale sig at søge. Men hvad betyder det så i det store billede? Jo, vi kommer i Danmark til at få tre statsfinansierede taleradiokanaler fremover, P1, Radio24syv og den nye Radio 4.

Men fra 1. januar 2020 mister vi efter planen de kanaler, der formidler musik. Her har DR valgt at nedlægge P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz. DR’s ledelse mener, at det er et af de steder, det giver mening at spare. En mere fremadsynet måde at gribe DR-besparelserne an på kunne være at gøre P3 til en on demand-løsning ligesom med tv-kanalen DR3, som bliver en on demand-kanal. DR3 og P3’s tilsigtede målgrupper er nemlig de unge, som ikke ser eller lytter flow længere.

I Slots- og Kulturstyrelsens rapport, ’Radio 2018 – Mediernes udvikling i Danmark’, står der: ”I 2017 er det de (yngre) aldersgrupper, der i forvejen lyttede mindst til radio, der har reduceret lytningen mest”.

Man kunne også have omlagt P3 fra FM til DAB+ og dermed sparet nok til at drive de mindre musikkanaler videre. For det er faktisk også P3’s målgruppe – de unge – der hovedsageligt bevæger sig over på de digitale kanaler. Den digitale lytning er steget fra 20 procent af den samlede radiolytning i 2012 til 35 procent i 2017.

DR kunne have sparet flere penge og samtidigt løftet sit public service-ansvar bedre ved at beholde den musikformidling, som vi ikke får andre steder og skabe indhold til de unge, der hvor de er – on demand eller på de digitale kanaler. I stedet lader DR musiklytterne i stikken – og efterlader dem i de kommercielle kanaler og Spotify’s algoritmers kløer.

For at gøre hele forløbet mere absurd, så melder DR sig nu alligevel klar til måske at frede P6 Beat og P8 Jazz. Den nye kulturminister Joy Mogensen (S) er nemlig mere pro-DR end den tidligere minister, så nu sættes charmeoffensiven i gang.

”Vi kan da godt bevare kanalerne, hvis vi får et tilskud på 15 millioner om året”, lyder det nu. Maria Rørby Rønn og DR’s ledelse har set, at det har virket for Radio24Syv at råbe højt og beklage sig for at overleve. Men sandheden er, at P6 Beats og P8 Jazz’s musikformidling sagtens kunne drives af private, måske billigere, måske bedre.

For at undgå at spille totalt fallit med medieforliget bør kulturministeren ikke lade sig lokke, charme eller true til at ændre mere nu og her. For bliver der truffet flere beslutninger i affekt og hast, mister vi muligheden for at tænke os om. For hvad vil kulturministeren med medieforliget fremadrettet? Hvilket medielandskab ønsker ministeren, at danskerne skal have?

Et landskab styret af få statsfinansierede, eller skal vi have et mere moderne landskab, der også farves af de mindre og mere agile udbydere, som ikke behøver at gøre tingene, som man plejer? Som direktør for det digitale medie Heartbeats ønsker jeg først og fremmest, at man hos kulturministeriet tør kigge lidt ud i fremtiden og overveje, hvor støttekronerne er bedst givet ud.

Det er blandt andet det, vi private er gode til – at drive forretning – og det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan lave stærkt indhold – endda public service.

Footer graphics