Flygtningebørn Moria
Foto: Creative Commons

Vinteren er på vej for flygtningebørnene på Lesbos: Dansk mand vil have 50 af dem hertil

Michael Graversen har i tre år rejst til den berygtede Morialejr på Lesbos, hvor flygtninge bor i mudder og utætte telte. Nu har han samlet 50 danske familier, der gerne vil have et uledsaget flygtningebarn i pleje.

Kulde, sult, diarré, coronavirus, dehydrering, vold, overgreb, selvskade, depression, voldtægter og angst.

Det er en grum skæbne, der udspiller sig på den græske ø Lesbos, som er blevet EU’s stoppost for uvelkomne flygtninge og migranter. Den berygtede Morialejr brændte ned for to måneder siden, og siden er der bygget en ny lejr i Kara Tepe-området på Lesbos. Der bor nu 8.000 mennesker, deraf knap 2.500 børn. Forholdene er stærkt kritisable. Og nu er kulden på vej.

Dokumentarfilminstruktør og aktivist Michael Graversen har rejst frem og tilbage med penge og støtte til Lesbos’ flygtninge i fire år. Lige nu er han dernede med seks kufferter fulde af børnestøvler og vitaminpiller samt en kvart million kroner til nødhjælp. Heartbeats bad ham fortælle om sit arbejde og den trøstesløse situation.

Hvad foregår der i den nye flygtningelejr lige nu?

“Forholdene er stærkt problematiske. Der er ikke nok toiletter, ikke adgang til bad, børnene går ikke i skole, de får kun et måltid mad om dagen, og familierne bor i telte uden underlag, så når det regner bliver teltene og området forvandlet til én stor mudderpøl. Vinteren er på vej, og det vil betyde endnu dårligere forhold. Der er ingen varme i teltene, og da lejren er placeret lige ned til vandet med stærk vind, kommer det til at blive bidende koldt og sundhedsfarligt at bo der. Samtidig rapporterer flere organisationer, også Læger uden Grænser, om en “mental health” krise, hvor børn ned til 10 år er selvskadende og bliver medicineret med antidepressiver.” 

Hvorfor rejser du derned?

“Jeg tager derned for at uddele hjælp. Jeg har samlet over en kvart million kroner ind, som går til mad, medicin og undervisning. Jeg uddeler selv og allierer mig med lokale organisationer, som uddeler hjælpen dernede. Jeg har også seks kufferter med, hvor jeg har børnestøvler og vitaminpiller med, som er blevet samlet ind af Majda Lerche og Matilde Walter Fønss. Jeg har rejst til Morialejren de seneste tre år og set, hvordan forholdene kun er blevet værre. Branden blev et yderligere traume for de mennesker, som har været så meget igennem allerede, og nu bor de så i en lejr, der har potentiale til at blive endnu værre end Morialejren. Foruden at dele hjælp ud forsøger jeg at sætte fokus på forholdene. Jeg har siden årsskiftet kæmpet for, at Danmark skal tage imod nogle af de mest udsatte børn og familier fra lejren, ligesom en række andre EU-lande har gjort og er i færd med. Over 1.000 sårbare børn og familier er siden marts blevet flyttet til lande som Tyskland, Portugal og Frankrig. Norge har vedtaget, at de vil tage imod 50 børn og familier. Jeg har startet et kampagnesite, Evakuer børnene fra Moria og de græske øer, og sat et større projekt i søen, hvor jeg har fundet over 50 familier, som gerne vil tage imod et uledsaget barn fra de græske lejre. Samtidig har over 100 personer meldt sig i et sponsor- og støttenetværk, så udgifterne for staten bliver mindst mulig.” 

moria børn
Foto: Michael Graversen

Uledsagede flygtningebørn

  • Ifølge IOM og UNHCR lever der omkring 5.500 uledsagede flygtningebørn i Grækenland, primært fra Afghanistan og Syrien.
  • I 2016 indgik Danmark sammen med resten af EU en aftale med Tyrkiet om, at strømmen af flygtninge og migranter skulle bremses via de græske øer og sendes retur til Tyrkiet. Det er lykkedes, men er resulteret i overfyldte lejre på f.eks. Lesbos, fordi den græske asylbehandling tager tid og tilbagesendelsen til Tyrkiet ikke fungerer efter hensigten.
  • I september 2020 brændte den berygtede Morialejr ned, og tusindvis af migranter og flygtninge er flyttet til en ny lejr, der er endnu værre. Samtidig har 18 danske kommuner meldt til regeringen, at de gerne vil tage imod børnene fra Morialejren.

Hvordan blev du involveret i børnene på Lesbos?

“Det startede tilbage i 2012, hvor jeg lavede en dokumentarfilm fra et børneasylcenter i Jægerspris, hvor jeg havde min daglige gang på centret. Herefter lærte jeg mange af børnene og de unge at kende og fulgte flere, som blev afvist, og som derefter levede en skyggetilværelse i Europa. Det blev til filmen ’Drømmen om Danmark’, hvor jeg fulgte afghanske Wasiullah igennem knap tre år. Herfra kom jeg til Idomeni, som var en frygtelig lejr på grænsen mellem Makedonien og Grækenland. Det var første gang, jeg var i en flygtningelejr på europæisk grund, og forholdene var så dårlige. Jeg tog derefter til Morialejren og så, hvordan det vrimlede med små børn, der gik rundt i, hvad der mindede om en losseplads blandt affald og mudder. Samtidig var det virkelig usikkert og farligt med daglige overfald i lejren. Ikke et sted hvor børn bør opholde sig eller vokse op. Jeg kom tilbage af flere omgange. I december sidste år var der 20.000 i lejren. Jeg blev simpelthen nødt at gøre noget mere. Så jeg tænkte, at hvis ikke EU-landene kan blive enige om at distribuere alle asylansøgere fra de græske lejre, burde de i det mindste kunne blive enige om at tage de mest sårbare børn og familier.” 

Går du ikke udenom den officielle danske asylpolitik ved at prøve at skaffe danske familier til 50 børn?

“Jo, det gør jeg. Men der findes rigtig mange danske familier, som gerne vil tage et personligt ansvar og hjælpe børnene fra Moria og Lesbos, men ikke ved hvordan. I Canada har de et privat sponsorprogram, hvor civilsamfundet kan agere på egen hånd. Privatpersoner kan sponsorere en flygtning og betale for udgifterne og på den måde invitere en flygtning til landet. Det synes jeg er meget inspirerende.” 

michael graversen
Michael Graversen i den nu nedbrændte Moria lejr på Lesbos.

 Hvad er det for nogle danske familier, der vil have et flygtningebarn i pleje?

“Der er faktisk en del flere end 50, der har meldt sig, men der er nogle krav, man skal opfylde. Jeg har rådført mig med professionelle på området samt Plejefamilierens Landsforening. Der er 25 familier, som har en plejetilladelse og erfaring i forvejen, og så er der over 25, der opfylder kravene. De kommer fra hele landet. Fra Frederikshavn til Bornholm. Der er både unge og ældre, og mange har en tilknytning til flygtninge- og asylområdet. De har måske været forældreværge tidligere, arbejdet på et asylcenter, været socialrådgivere eller lignende. Men der er også parret fra Bramming med lærerbaggrund, som har børn, der er flyttet hjemmefra og nu har tid og plads til opgaven. Det er ikke lige til at tage imod et potentielt traumatiseret barn, så det kræver også støtte til familierne, og derfor har en række psykologer og professionelle stillet sig til rådighed med supervision og aflastning.” 

pige moria
Foto: Creative Commons

Hvad er politikernes svar på dit projekt?

“De har ofte to modargumenter. Det ene er, at vi ikke kan tage imod flere flygtningebørn, da vi har problemer med integrationen i Danmark. Det andet er, at vi ved at tage imod børn vil støtte menneskesmuglernes industri. Mit modsvar er, at de uledsagede flygtningebørn eksempelvis klarer sig ret godt og kommer i uddannelse og i arbejde ifølge flere undersøgelser – eksempelvis i Aarhus Kommune. Hvad angår at støtte menneskesmuglernes industri, så vil et så lille tal som 50 ikke gøre nogen forskel. Det er ren logik. Dem, jeg taler med dernede, aner ikke, at andre lande har taget sammenlagt 1.000 børn. Hvis man distribuerede alle asylansøgere til Danmark, vil det være en pull-effekt. Regeringen udtaler også, at de jo allerede har sendt hjælp til Lesbos, men de to gange 22,4 millioner, som de har sendt til Grækenland, er ikke på noget tidspunkt gået til Lesbos, selvom politikerne lader folk tro det. De er gået til projekter på fastlandet – det skriver udviklingsministeriet endda selv i deres pressemeddelelse om støtte. Der er sendt 50 telte til Lesbos, men de 40 er ikke egnede til formålet. Så det er desværre tom luft, når regeringen udtaler, at de vil hjælpe i nærområderne eller i katastrofeområderne som undskyldning for ikke at tage imod børn i Danmark.”

Hvad er det for nogle børn, du vil have herop i pleje? Er de forældreløse? Hvad med deres forældre? Og hvordan vil du udvælge dem? 

“Der er allerede et system på plads, hvor de mest sårbare børn og familier udvælges. UNHCR udvælger børnene i de græske lejre, og IOM (International Organization of Migration) sørger for transporten. Det kører allerede i de andre lande. I forhold til de 50 familier er der tale om uledsagede flygtningebørn fra de græske lejre. Men det kan også være en idé, at vi tog imod børn fra sårbare familier. Så vil man ikke kunne bruge de danske familier som støtte og aflastning. De andre europæiske lande tager både imod uledsagede og syge eller sårbare børn med familier.”

Hvor længe tænker du, at børnene skal være her? Skal de familiesammenføres? Hvad er perspektivet på projektet?

“Hvis børnene kommer til Danmark, er det med henblik på at søge eller få asyl i Danmark – og at skabe sig en tilværelse her. Man kunne desuden overveje en kvoteflygtning-ordning. Der er budgetteret med 500 kvoteflygtninge i år, men der kommer kun 200. Vi kunne forhøje antallet med 50 eller mere. 50 børn vil ikke gøre den store økonomiske forhold i statsbudgettet, men for børnene vil det gøre en verden til forskel.” 


Du kan støtte Michael Graversens arbejde for flygtninge på Lesbos via MobilePay: 30699741 – skriv: Moria – det er Louise Dalsgaard fra Venligboerne, der administrerer kontoen)

Du kan også støtte Læger uden Grænsers arbejde på Lesbos HER

Footer graphics