1. Man kan sjældent mærke det
Hvis man f.eks. har store bryster eller meget fast brystvæv, kan knuden sidde midt inde i brystet eller gemme sig og derfor kun ses på en mammografi-undersøgelse. En kræftknude i brystet mærkes ikke nødvendigvis som en rund marmorkugle eller en hård knude. Den kan også føles som en fortykning af huden, som kløe og irritation eller som ingenting. De fleste kvinder opdager selv deres knude, se guide HER.
2. Staten passer ikke på dig, unge kvinde
Er du under 50, bliver du ikke indkaldt til mammografi-screening. Det handler om statistik og potentiel fejldiagnostik, men det handler selvfølgelig også om penge. I USA bliver mange kvinder med privat sygeforsikring indkaldt til mammografi hvert år, når de er over 35 år. Det offentlige, danske sygehusvæsen indeholder ikke en sådan mulighed, så jeg vil anbefale alle voksne kvinder med midlerne til det selv at betale for en klinisk mammografi, inklusiv berøring og ultralyd, en gang om året på privatklinik. Det koster cirka 2.500 kroner, men kan være det, der redder dit liv og dit helbred, hvis en knude opdages tidligt. Og så selvfølgelig selvundersøge månedligt. Brystkræft er farligere og mere aggressiv, jo yngre du er, så pas på dig selv, for staten gør det desværre ikke.
3. Alkohol er farligt for kvinder
Vi lever i en alkoholiseret kultur, og lige fra teenageårene samles vi omkring druk. Men det er skide farligt, især for kvinder, da alkohol øger risikoen for brystkræft. Det er derfor, at mænd kan drikke hele 14 genstande om ugen, mens det kun er 7 for kvinder, ifølge de officielle råd fra Sundhedsstyrelsen. 640 danske kvinder får hvert år brystkræft som følge af alkohol, og 140 af dem dør af det, oplyser Kræftens Bekæmpelse.
4. Læger er nærige med scanninger
Du skal virkelig insistere på at få scannet hele din krop, fordi scanninger er dyre og tidskrævende, og noget af det dyre er, at lægerne skal forfølge og undersøge alt, hvad de finder i en scanning. Min holdning er, at det er bedre at vide end ikke at vide, så pres på. Det er ikke alt, lægerne kan se på et hurtigt røntgenbillede. Staten giver alle brystkræftpatienter en gratis post-kemo-paryk, men ikke nødvendigvis en scanning der kan afsløre spredning af sygdommen.
5. Du skal få dine børn tidligt
Den kvindelige krop er designet til at være gravid og ammende i årevis fra teenageårene til overgangsalderen. Så det at vi får børn sent (gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år), får få børn (i gennemsnit 1,73) eller slet ingen børn er virkelig dårligt i forhold til brystkræft. Hvis danske kvinder fik børn tidligere, ville halvdelen af brystkræfttilfældene herhjemme forsvinde. Så vi kvinder skal måske til at kræve af vores kærester, at vi får tidligt børn eller få dem alene.
6. Vestlig livsstil giver brystkræft
Brystkræft er kendt som de hvide, vestlige kvinders sygdom. Den måde vi lever på i Vesten er altså farlig for vores helbred. Vi bliver sent mødre, vi vejer for meget, vi drikker for meget alkohol, spiser for meget kød, bevæger os for lidt, for mange ryger – vi spiser og lever forkert simpelthen. Det er værd at overveje, at rigtig mange kvinder, der rammes af brystkræft, skifter til mere plantebaseret, måske antiinflammatorisk kost og kun drikker lidt rødvin i ny og næ.
7. Man kommer ikke altid ‘igennem’ brystkræft
I medierne bliver brystkræft oftest præsenteret som sådan noget, man kommer igennem. Det er ‘en rejse’, hvor man er skaldet og sej og klarer sin kemo og går til yoga, og så en dag er man ude på den anden side. Men vildt mange brystkræftkvinder kæmper med alvorlige senfølger, får tilbagefald mange gange, lever et liv i evig frygt eller får kronisk, spredt brystkræft og bliver aldrig raske. Foruden dem der dør, naturligvis. Pointen er, at brystkræft ikke er sådan en lyserød hyggecancer – det er liv og død.
8. Dine rettigheder er en jungle
Du skal selv presse på for at få hjælp. Ofte kan din praktiserende læge ikke mærke noget, så kræv en klinisk mammografi via kræftpakke, hvis der er det mindste. Garantierne for hvad staten skal tilbyde dig bliver overskredet hvert eneste år, og dem der kommer bedst og hurtigst i gang er kvinder og folk fra socialt velstillede lag. Du skal være besværlig og krævende – det gælder dit liv.
9. Lægerne tror, at kvinder går mere op i udseende end helbred
Meget kommunikation vedrørende brystkræft handler om bryster, hårtab, ar, kvindelighed, udseende og æstetik. Både fra lægerne og fra hjælpeorganisationerne. Det er ret sært, for det er ikke sådan, at man kommunikerer til mænd med f.eks. modermærkekræft. Som brystkræftpatient kan der gå måneder, før man får lov at tale med en onkolog. Så insister på at tale overlevelse og sygdom mere end udseende.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
