De har ikke små penisser. Alligevel betaler danske mænd titusindvis for at få dem større

Jesper går op i sin krop.

Han er 46 år, tænker over, hvad han spiser, og har tidligere fået foretaget to hårtransplantationer.

Men i mange år var der én del af kroppen, han ikke syntes passede ind.

Hans penis.

Ikke fordi hans kone havde klaget over den. Faktisk havde ingen nogensinde fortalt ham, at den var for lille. Utilfredsheden var hans egen.

– Jeg var utilfreds med størrelsen. Jeg synes ikke, den passede til min krop. Jeg går meget op i træning, og jeg går meget op i kost. Men den der ting, den passede ikke til.

Jesper havde gået med tanken om at gøre noget ved det i årevis. Han havde undersøgt mulighederne i udlandet, men det blev aldrig til mere. Det føltes for usikkert.

Så kom behandlingen til Danmark.

Den 17. juni lagde Jesper sig på briksen hos en klinik i København. Her fik han sprøjtet filler ind under huden på penis for at gøre den tykkere.

Siden har han været igennem flere besøg på klinikken, og selve fillerbehandlingen blev fordelt over to omgange.

Ifølge Jesper selv målte hans penis omkring 13 centimeter i omkreds før behandlingen.

I dag siger han, at den måler 18,5.

– Jeg har fandeme fået en forøgelse på fem centimeter. Det er meget.

Pebret optimering

Jesper er langt fra den eneste mand, der har fået den idé. Navnet på den klinik, han besøgte, er Potensklinikken, og her har man ud over behandlinger for rejsningsproblemer udført et trecifret antal fillerbehandlinger på kunders penis siden 2025.

Det er dog ikke nogen billig optimering. Hos klinikken koster fem milliliter filler 9.000 kroner, mens den største behandling med 40 milliliter koster 44.000 kroner. Ifølge klinikken kan sidstnævnte øge omkredsen med omkring fire centimeter.

Og det mest overraskende: Der behøver ikke være noget galt.

Faktisk behøver den ikke engang være lille.

– Det er faktisk de færreste, der kommer, som har en rigtig lille penis. De fleste ligger omkring gennemsnittet – og hvis ikke gennemsnittet, så over, siger klinikkens ejer Fateh Warraich.

For nogle handler ønsket altså ikke om at gå fra lille til normal.

Det handler om at gå fra stor til større.

– Dem, der ligger på 12, vil gerne være 15, og dem, der ligger på 15, vil gerne være 18, siger han om omkredsen på penis.

Kunderne spænder fra helt unge mænd til pensionister, fortæller Fateh Warraich. Men det er især mænd fra 30-årsalderen og op, der ender på briksen – blandt andet fordi behandlingen kræver en økonomi, der kan bære den.

Han fortæller blandt andet om en 60-årig kunde, der allerede målte omkring 15 centimeter i omkreds. En mand, som ifølge klinikejeren var så godt udstyret, at de færreste formentlig ville mene, at han havde brug for hjælp.

Alligevel ville han have mere. Og det fik han.

Maxxing-kulturen

At gøre noget ved den del af kroppen, man er utilfreds med, er selvfølgelig ikke noget nyt. Filler er heller ikke noget nyt fænomen. Det nye er snarere, hvor mange dele af kroppen, der efterhånden kan gøres noget ved. Også hos mændene.

På sociale medier er looksmaxxing blevet samlebetegnelsen for en kultur, hvor udseendet behandles som noget, der kan optimeres systematisk. Kæben kan blive skarpere. Håret tættere. Musklerne større.

Og selv højden kan efterhånden ændres.

For nylig fortalte TV 2 Echo historien om en 23-årig dansk mand, der har brugt omkring en halv million kroner på at få gjort sine ben otte centimeter længere.

Så hvorfor skulle penissen være undtaget?

– Hvis man kigger på de forskellige discipliner inden for looksmaxxing, som jo også indebærer hairmaxxing, jawmaxxing og heightmaxxing, så vil jeg nok sige, at penismaxxing måske er den, der giver den største ændring på kortest tid. Det kræver egentlig kun tre kvarter, og så har du et større vedhæng, siger Fateh Warraich.

Og måske er penis bare endnu et sted, hvor en gammel mekanisme kan få lov til at udfolde sig.

Mere vil have mere.

– Jeg ved ikke, om jeg kan udpensle mænds psykologi, men mænd har historisk set altid villet have mere. Større biler og huse – og større bryster og større røv. Vi vil altid gerne maxe ud, hvis vi kan maxe ud, siger Fateh Warraich.

Når kroppen bliver et projekt

Penisfiller har også fået mere opmærksomhed internationalt. Under vinterens OL gik en opsigtsvækkende historie verden rundt om, at skihoppere angiveligt skulle have brugt filler for at få større dragter og dermed en fordel i luften. Hvad der var op og ned i historien, blev aldrig endeligt fastslået.

Men behandlingen er samtidig blevet mødt med kritik fra urologer. Den britiske sammenslutning af urologiske kirurger har ifølge BBC frarådet penisforstørrende procedurer, fordi dokumentationen for sikkerhed og effekt fortsat er for begrænset, og fordi der mangler viden om langtidsvirkningerne.

Uanset om man ser penisfiller som endnu en kosmetisk mulighed eller som et indgreb, man bør være skeptisk over for, er behandlingen en del af en større tendens.

Nemlig forestillingen om, at kroppen hele tiden kan forbedres.

Den udvikling interesserer Karen Hvidtfeldt, professor ved Syddansk Universitet, der blandt andet beskæftiger sig med køn, krop og maskulinitet.

For når kroppen først bliver et projekt, findes der ikke nødvendigvis en målstreg.

– Når man har fået ordnet én ting, får man ofte øje på noget nyt. Idealet flytter sig hele tiden, og derfor producerer kropsoptimering ofte sine egne nye behov. Når ét problem er løst, bliver et andet synligt, så der er sjældent et naturligt slutpunkt.

Men hvorfor så penis? En hårtransplantation kan ses. Det kan større muskler også. Mens penis det meste af tiden er gemt væk.

Alligevel er størrelsen omgærdet af en kulturel betydning, der er langt større end de centimeter, man kan sætte et målebånd på, forklarer Karen Hvidtfeldt.

– Penis er kulturelt set langt mere end en kropsdel. Den fungerer som et symbol på maskulinitet og forbindes ofte med styrke, kontrol, handlekraft og seksuel kompetence. Derfor kan forestillinger om størrelse eller udseende få en betydning, der rækker langt ud over det rent fysiske.

Men betyder størrelsen egentlig så meget?

Men betyder størrelsen egentlig så meget? Nej, måske ikke så meget, som mange mænd tror.

Jakob Kristian Jakobsen er cheflæge i urinvejskirurgi ved Aarhus Universitet og har omkring 15 års erfaring med kirurgi på penis.

Gennem årene har han mødt en del mænds forestillinger om, hvad den rigtige størrelse er.

– Mandens forestilling om, hvor vigtig penisstørrelsen er, er overdrevet. Det er en myte, der lever meget stærkt. Mandens forestilling om, hvor vigtig størrelsen er, svarer slet ikke til partnerens forventning eller forhåbning.

Det billede går igen i forskning på området.

I en stor amerikansk undersøgelse blandt mere end 50.000 heteroseksuelle mænd og kvinder var 55 procent af mændene tilfredse med størrelsen på deres egen penis. Blandt kvinderne var 85 procent tilfredse med størrelsen på deres partners.

Og rent lægefagligt er der ifølge Jakob Kristian Jakobsen sjældent noget at komme efter.

– Der findes nogle meget sjældne medfødte tilstande, hvor der kan være et fagligt argument for at gøre noget. Men for det store flertal er det svært at se en faglig årsag til, at man skulle gøre noget for at gøre penis større.

En hurtig optimering kan gå galt

I disse dage er risiciene ved kosmetiske injektionsbehandlinger igen blevet højaktuelle.

Onsdag advarede Styrelsen for Patientsikkerhed, efter at seks personer på Sjælland var blevet indlagt med alvorlig forgiftning efter behandling med botulinumtoksin – stoffet, der blandt andet bruges i botoxbehandlinger. Ifølge styrelsen tyder meget på, at der er anvendt et ikke-godkendt præparat på en uregistreret klinik eller af en uautoriseret behandler.

Sagen har ikke noget med Potensklinikken at gøre, og behandlingerne blev ikke foretaget i penis. Men Potensklinikken tilbyder også behandling med botulinumtoksin til penis, og sagen understreger, at kosmetiske injektioner ikke er risikofrie.

I sidste uge fik netop penisfiller international opmærksomhed under tragiske omstændigheder.

En britisk-nigeriansk influencer døde efter en penisforstørrende behandling i Thailand, hvor han ifølge den efterfølgende undersøgelse havde fået injiceret hyaluronsyre og lidocain. Dødsårsagen blev knyttet til en blodprop efter indgrebet.

Det betyder imidlertid ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem behandlinger i udlandet, uautoriserede behandlinger og danske organiserede klinikker.

Det understreger Jakob Kristian Jakobsen selv.

– Vi har aldrig set ulykker, der kom fra organiserede klinikker. På den måde har jeg ikke noget at skyde dem i skoene. Det kan sagtens være, at de gør det ordentligt.

Alligevel er hans personlige råd ganske enkelt.

– Hvis en god ven kom og spurgte mig, om jeg syntes, han skulle få det gjort, ville jeg til enhver tid råde imod det.

Potensklinikken er en organiseret klinik, og ifølge Fateh Warraich er penisfiller en sikker behandling, når den udføres korrekt og under de rette forhold. Som ved andre injektionsbehandlinger kan der dog opstå komplikationer som blandt andet hævelse, rødme og infektion.

Penisfiller for altid

Jesper fortryder ingenting.

Tværtimod fortæller han, at han har fået det bedre med sin krop og oplever, at behandlingen også har gjort noget positivt for hans sexliv – uden at det ifølge ham har påvirket følelsen i penis.

Så når filleren med tiden begynder at forsvinde, er planen ikke at vende tilbage til udgangspunktet.

Det hører Fateh Warraich også på klinikken.

– Jeg tror faktisk, at folk bliver bidt af det. Når man først har oplevet det resultat, det giver, vil man ikke downgrade. Man vil gerne blive ved med at have den samme upgrade.

For hvis man først har fået den penis, man ønskede sig, virker tanken om at gå tilbage til den gamle ikke særlig attraktiv. Det genkender Jesper.

– Jeg tror heller ikke, at man skal få det her lavet og så lade det gå væk igen. For så tror jeg, at det ikke er så sjovt.

Vil utilfredsheden så bare vende tilbage?

– Ja, det tror jeg, den gør.

Så Jesper regner med at fortsætte.

– Til den dag jeg ikke er her mere.