Stine Pilgaard er nået til et sted i livet, hvor tiden er begyndt at fylde mere. Ikke mindst fordi hun har opdaget, at fyrreårskrisen handler om noget helt andet end yngre kærester og motorcykler.
For når man både er nogens barn og nogens forælder, får livet pludselig en anden kompleksitet. Og med to børn, en hverdag fuld af planer og en stadig større bevidsthed om, hvor hurtigt dagene forsvinder, er forfatteren begyndt at tænke mere over, hvad hun egentlig bruger sin tid på.
Samtidig har livet i Husum åbnet døren til nye fællesskaber. Gennem børnenes skole, legeaftaler, naboer og et tilsyneladende uendeligt antal børnefødselsdage er mennesker, der før var fremmede, blevet en vigtig del af hendes tilværelse.
Netop det helt almindelige hverdagsliv optager hende også i den nye roman ‘Ti vilde heste’. Og selvom dagene kan ligne hinanden, er der ifølge forfatteren en særlig glæde at finde i virkeligheden og de mennesker, der befolker den.
I denne uges faste statusmøde fortæller Stine Pilgaard om sine fordomme om Fortnite, sin store kærlighed til ost, sin håbløse retningssans og hvorfor folk, der råber ad andre på cykelstien, burde straffes med tårnhøje bøder.

Status
Hvad ser, læser, spiser, lytter og gør du for tiden for at give hverdagene værdi? Det spørger vi nogle af tidens mest interessante kulturpersoner om i interviewformatet ‘Status’. Her svarer forfatter Stine Pilgaard på alt.
Hvad er det første, du læser hver dag?
Sms’er, jeg har skrevet til mig selv halvt i søvne, replikker eller sætninger, gode idéer til en bog. Det skal siges, at de tit er ret dårlige, når de ser dagens lys.
Hvad læser du af bøger for tiden?
Jeg genlæser ‘De små tings gud’ af Arundhati Roy. En smuk, men tragisk beskrivelse af en familie, en picklesfabrik, et kastesystem, en drukneulykke og forbudte forelskelser. Som en sjældenhed er det en roman, der forener plot og historisk tyngde med poesi og humor. En af mine absolutte yndlingsbøger, der minder mig om alt det, litteratur kan og er.
Hvad har du senest ændret holdning til?
Computerspil. Jeg havde en stærk, ubegrundet følelse af, at børn kunne blive afstumpede voldspersoner af at spille Fortnite. Måske var det noget med navnet, jeg forestillede mig, at de pløkkede hinanden ned med store våben, at skærmen eksploderede i blod og lig og fratog dem alle tilløb til empati. Så lovede jeg min søn i det mindste at overvære et spil, og det viste sig at være helt anderledes, end jeg troede. Fx var figuren, der løb rundt en lyserød kanin og ikke en serial killer, som jeg havde troet. Nu må han gerne spille nogle timer om ugen, og jeg kan godt se, at det ikke skader hans karakter.
Hvad gør du for at finde ro?
Hvis jeg virkelig skal finde fred, opsøger jeg vand. Allerhelst Vesterhavet, mit yndlingshav, men Damhussøen eller Utterslev Mose er mere tilgængeligt, når man bor i Husum.
Hvad irriterer dig i din hverdag?
Tiden irriterer mig. Den griber meget forstyrrende ind i mange situationer, synes jeg. De punkter, man skal igennem på en dag, efterlader ikke mange øjeblikke til nye møder og lange samtaler, der kan opstå uventet. Som regel er jeg meget til stede i situationer, men det gør også, at jeg har det svært med overgange. Alene det at gå i seng er næsten umuligt for mig, fordi jeg gerne vil forlænge dagen og mærke den alene og i stilhed.
Hvad spiser du, når ingen kigger?
Jeg spiser mørk chokolade, når mine børn ikke kigger, og det er tit en halv plade om dagen. Der ligger altid bunker af chokolade i fryseren, jeg kan nemlig bedst lide ting, der er helt kolde eller helt varme. Tit stiller jeg også et glas sødmælk i fryseren og tager det ud efter tyve minutter, det fungerer virkelig godt sammen med frossen chokolade.
Hvad spiser du rigtig tit?
Ost, al slags ost. Riberhus, Klovborg og Danbo. Hytteost med paprika, Vesterhavsost eller Port Salut i tykke skiver. Mozzarella og tomat, gedeost med rosmarin i ovnen, brieost med vindruer, gorgonzola og blåskimmelost med honning. Burratasalat, feta i store klodser og Gouda i lange stænger. Jeg kan lide al ost, men holder en pause fra trøffelost, fordi det en periode tog overhånd, og så er det en smag, der hjemsøger en.
Hvilken podcast lytter du til for tiden?
Jeg er meget optaget af programmet ’Du kender typen’med Anne Glad. Det er en genial portrætform, det at tage udgangspunkt i folks forhold til penge. Jeg elsker at tale om penge og mener, at økonomi fortæller meget om vores forhold til angst, kontrol og ikke mindst vores drømme.
Hvilken kunstner lytter du meget til for tiden?
Min far og jeg skal snart til koncert med Beth Hart, så hun kører på repeat herhjemme i øjeblikket.
Stine Pilgaard
Født i Aarhus i 1984. Uddannet fra Forfatterskolen. Debuterede i 2012 med romanen ‘Min mor siger’ og har siden udgivet ‘Lejlighedssange’ og ‘Meter i sekundet’, som indbragte hende De Gyldne Laurbær og blev filmatiseret i 2023. Bor i Husum i København med sin mand og deres to børn. Aktuel med romanen ‘Ti vilde heste’, der udkom i september.
Hvad streamer du for tiden?
Jeg er rimelig besat af ’Forræder’, fordi jeg synes, at det fortæller noget grundlæggende om gruppedynamikker og det at være menneske. Det er kommet så vidt, at jeg tager en halv fridag og giver min søn lov til at løbe hjem fra skole, så snart han har fri, så vi kan se det sammen. Jeg siger til mig selv, at programmet er et godt afsæt til at tale med ham om sandhed og løgne, livets store værdier. At det faktisk er en form for opdragelse, jeg praktiserer, mens vi spiser toast og drikker kakao. I hvert fald er det rigtig god underholdning.
Hvad gør du for at holde dig sund?
Jeg træner hver anden dag. Løfter jern, stepper og står i bro til høj popmusik i vores entré med åben dør ud til haven. Jeg overvejer aldrig, om jeg har lyst, jeg gør det bare, ligesom jeg spiser og sover. Hver mandag, onsdag, fredag og søndag laver jeg 390 mavebøjninger i træk, hvilket er omsonst, når man har født to børn. Alligevel er der noget ved bevægelsen, jeg godt kan lide, måske er det rytmen og så Celine Dion for fuld udblæsning imens.
Hvem snakker I om i din branche lige for tiden?
AI, men det snakker man vist om i alle brancher.
Hvor får man det bedste måltid i København?
Hvis det bare er til hverdag, er jeg kommet meget på Kösk Kebab i Nordvest, hvor vi boede en årrække. Durumruller, der bliver taget alvorligt, vigtige pomfritter og chili på bordet, så man selv kan regulere, hvor stærkt det skal være. Der er et fint tempo, folk går ind og ud i små og store grupper, der er en løssluppen og næsten lidt hjertelig stemning i lokalet.
Hvem er dit stilikon?
Jeg synes, at nogle af tv-værterne, her tænker jeg på fx Sofie Linde, Maria Fantino og Katrine Muff Enevoldsen, kan have nogle meget imponerende dragter og kjoler på. Jeg sidder helt målløs og tænker: Kan man virkelig det, og det kan man så. De bærer tøjet som regnbuer og lyser virkelig op. Jeg har selv en ambition om at gå i flere farver, det synes jeg næsten, man skylder sine omgivelser, men det vildeste, jeg kan svinge mig op til, er midnatsblå.
Hvad gør du for lidt?
Sover, det bliver alt for tit under seks timer. Det føles ikke, som om jeg har brug for så meget søvn, men det er jo også muligt, at jeg ville være et andet og bedre menneske, hvis jeg sov mere.
Hvad er dit hot take?
Jeg mener, at der i færdselsloven burde findes en paragraf, der garanterede tårnhøje bøder, når folk råber ad andre på cykelstien. Vi skal tage det alvorligt, når personer forurener det kollektive rum med deres vrede og spreder dårlig stemning i den verden, vores børn skal vokse op i.
Hvad er svært for dig, men nemt for andre?
At finde vej. Det er nærmest umuligt for mig. Jeg forveksler konsekvent vej- og bynavne, højre og venstre, øst og vest, syd og nord, jeg har aldrig mødt en person med dårligere retningssans end mig selv.
Hvad er det bedste karriereråd, du har fået?
Man må aldrig være sentimental, når man redigerer.
Hvad er det sidste, du gør hver dag?
Prøver intenst at lade være med at ryge en cigaret under månen i haven. Det er med svingende succes, må jeg bare sige.
LÆS OGSÅ:
