Når det kommer til god mundhygiejne, kræver det som regel ikke alverden. Lidt rutinemæssig tandbørstning, og hvis man er rigtig dygtig, supplerer man med lidt tandtråd og tungeskrab. Bum, færdig.
Eller hvad?
Kigger man rundt i den lokale Matas eller hos netbutikker med lignende produkter, er der efterhånden en hel del flere produkter til tænderne end bare tandbørster og tandpasta, der dukker op. Her er serummer, gels, tandbørster med kul og himmalayasalt og tandpastaer med citrus og lavendel, der byder på en “aromateurapeutisk” oplevelse.
Ved første øjekast ligner det både i pris, beskrivelse og udseende noget, der minder mere om luksuriøs hudpleje end tandpleje. En tandpasta fra Colgate, som kan købes hos Matas, og hvis indpakning er let at forveksle med en hudcreme, koster 109,95 kroner. En mouth gel fra Australian Body Care koster det samme. Hos onlinebutikker kan man købe urtetandpasta til 60 kroner og en tandbørste med Himmalayasalt koster 40 kroner. Og det er blot et par eksempler.
Det er ikke tilfældigt, siger sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig, der i årevis har undersøgt danskernes private sundhedsforbrug.
– Der er en klar wellnessificering i gang, når det kommer til tandpleje. Det er en naturlig forlængelse af den mere og mere flydende grænse mellem det at være sund og dét at være smuk. Tydeligst ses sammensmeltningen på sproget: Serum, colour corrector, powder, gel. Det er ikke tandlægesprog, det er hudpleje- og makeupsprog, siger hun.
Tendensen har fået navnet ‘oral beauty’, og den er kommet for at blive. Vogue har netop erklæret, at oral beautyens “æra” for alvor er begyndt, efter Dyson udkom med en tandbørste, hvis reklame ligner noget fra et modeblad. Også The Guardian har eklæret, at “luksus har udsigt mod vores tænder”.
Ifølge Eva Steensig var det bare et spørgsmål om tid, før wellnessbølgen kom til munden. I en tid med sociale medier og et tilsyneladende evigt voksende marked af skavanker, vi skal fikse, lå tænderne lige til højrebenet for skønhedsindustrien. Det kan være et noget krævende landskab at være forbruger i, siger hun.
– Det er jo noget af et regime efterhånden. Det hele udvider sig jo bare. For ikke længe siden var det øjenbrynene, der var i hyperfokus, så neglene, læberne, huden. Alt bliver en kategori for sig selv. Og det er jo skrigende oplagt med munden, siger hun med henvisning til, at vi i en tid med sociale medier og selfiekameraer bliver eksponeret for vores egen mund mere end nogensinde før.
Et paradigmeskifte
At det er skrigende oplagt med en wellnessificering af tænderne skyldes også, at sundhedsbegrebet i de seneste par år har udvidet sig. Mens dét at være sund engang “bare” var fraværet af sygdom, så er der sidenhen kommet en flydende grænse mellem sundhed, wellness og skønhed. Mens det engang var sygehusets ansvar, at man var sund, så er det i dag ens eget.
– Der er kommet et paradigmeskifte. Kroppen er blevet et æstetisk sundhedsbevis. Et hvidt, jævnt smil aflæses som overskud, disciplin og succes, på linje med ren hud og en tonet krop. Skønhedsarbejde legitimeres som sundhedspleje, siger Eva Steensig.
Oral beauty hjælpes desuden på vej af longevitybølgen, som Eva Steensig kun mener, at vi har set begyndelsen på. Inden for longevity viser forskning, at god mundhygiejne og tandpleje har en afgørende betydning for ens overordnede sundhed.
Matas oplyser da også, at kæden oplever en stigende interesse fra kunder, når det kommer til at pleje sig selv – noget, de har tilpasset udbuddet til.
– Produktmulighederne er blevet udvidet markant over de senere år. Både i form af mere specialiserede tandpastaer, men også blegeprodukter og andet, siger presssechef hos Matas Kevin Arildtoft Moer.
Det er særligt elektriske tandbørster, tooth whitening og tandtråd og sticks, som kæden oplever efterspørgsel på, oplyser han.
Tandlæge: Det er ikke rocket science
Tandlæge Anne Mette Stougaard, der i flere år har arbejdet med formidling af tandpleje, morer sig over indtoget af oral beauty – noget, hun også har bemærket hos sine egne patienter.
– Der har længe været en opfattelse af, at munden og tænderne var adskilt fra resten af kroppen, når det kom til skønhed og wellness. Men det er ved at ændre sig nu. Der er en voksende gruppe, der begynder at være interesseret i det her, både yngre og ældre. Typisk hos dem, der er ekstra interesseret i deres sundhed og udseende, ikke mindst, siger hun.
Adspurgt om, hvorvidt hun er skeptisk overfor produkter af denne slags, svarer hun et skråsikkert ‘nej’.
– Hvis den her wellness- og beautybølge kan gøre tandpleje lidt mere sexet, så er jeg da glad. Det er også et klart bevis på, at det ikke hjælper, når tandlæger løfter pegefingeren og siger “børst dine tænder”. Tandplejen har traditionelt set været kedeligt, så hvis den skal gøres sexet, skal det gøres et andet sted.
Hun opfordrer dog til, at man ikke lader sig forføre blindt af en smart wellness-indpakning. Ifølge hende er de fleste produkter gode for end tænder og indeholder aktive ingredienser. Men der er også nogle, der har “en del ekstra lir i for at gøre dem spændende”.
– Man skal nok ikke købe en tandpasta fyldt med guldglimmer, hvis glimmeret er mikroplast, eksempelvis.
Når det kommer til god tandpleje, er det egentlig ganske simpelt, siger hun.
– Det er ikke rocket science: Er der fluorid i, så er det godt – særligt, hvis man spiser sukkerholdig kost. Man skal børste tænderne, bruge tandtråd eller mellemrumsbørste dagligt, og så er det godt at bruge en tungeskraber en gang imellem. Og så er det godt at spise og drikke fornuftigt. Vand og grønt. God tandpleje koster kun fem kroner om dagen.
