Det er mærkeligt, at man kan glæde sig til, at noget godt slutter. Men sæson 5 i ‘Alene i vildmarken’ har haft en uforlignelig spændingsrate. Man må have mere. Og nu vidste vi med sikkerhed, at der ville ske ting og sager. Vinderne skulle findes.
Der er tre par tilbage, vi er på dag 27, og det føles som om, at der er gået et år. Den mentale overlevelsesfase er for alvor i gang.
Nu skal det ikke blive alt for rørstrømsk, men overvej lige, hvor meget vi har været igennem – hvor mange fantastisk mennesker vi har været i selskab med. De burde sporenstregs lave en sæson mere med det samme cast.
Men som med alt andet skal man huske at være glad for det, man har. Så tak, fjernsyn. Uden dig og alle licensbetalerne ville torsdagene ikke have været de samme.
I løbet af de seneste afsnit har der været mindre lidelse, end man havde forestillet sig. Overordnet har parrene været ved godt mod og gode ved hinanden, selvom det har været tydeligt, at de fleste efterhånden er røvtrætte af fisk og forstoppelse.
For sidste gang vil vi kaste os ud i en prognose og vurdere, hvor gode vinderchancer de resterende par har. Som hidtil starter vi i bunden og bevæger os opad.
Martha og Camilla: 30%
De to uldkoner er svære at vurdere i procenter på nuværende tidspunkt, og det hænger selvfølgelig sammen med, at de allerede har meddelt, at de vil hjem. Man har dog på fornemmelsen, at de skjuler noget. Hvad er det, der foregår?
Egentlig går det godt. Camilla har åbenbart haft gang i en dildofabrik noget tid. Hun snitter en penis om dagen og overvejer nu at sælge dem for en tusindkroneseddel stykket, fordi de er så små. Man tænker, hun må køre på hesteskalaen.
Martha har tabt sig en del og synes, det er skægt at betragte sine tynde ben. “Jeg har jo altid haft en flot figur,” som hun siger.
“Det har du. Du er den smukkeste kvinde, jeg kender, bebser,” siger Camilla, inden hun erklærer sin kærlighed overfor vivens røv: “Sådan en god numse.”
LÆS OGSÅ:
I det hele taget taler de fortsat meget om de latrinære dele af deres kroppe. De har et mere afslappet forhold til lort og tis end de fleste. Det er meget fascinerende.
Martha glæder sig i den henseende til de små ting derhjemme: Afførringste og en stol. Camilla higer mere efter en tarmskylning, men lykkes heldigvis efter to ugers prop med at løse problemet selv. “Så fik jeg lagt en lort!” råber hun.
Efter en kort besigtigelse vurderer hun, at den ligner en rensdyrlort “sygt meget”. Martha mener, at den er lidt større og konstaterer: “Jeg er i chok over den.” Her priser man sig lykkelig for, at det alligevel ikke er alt, der filmes.
Pludselig er der ild i deres shelter, og det er så deres måde at sige farvel til det hele på. Ingen gætter, at man faktisk bare er pyroman, så længe man siger “pachamama” til en brand. At de giver op på dag 28 kommer vist ikke bag på nogen, snarere at de klarede sig så godt så længe på en diæt af åndelig næring og ren kærlighed. Martha og Camilla tager tredjepladsen, men er ubetinget sæsonens kronjuveler. På gensyn, please.
Bjørn og Ann: 50%
Da vi stødte på det her jyske kærestepar første gang, havde vi ret høje forventninger til dem. Der var noget vesterhavsk stædighed over dem, som virkede meget overbevisende. Men siden da er det gået pænt ringe. Her i sæsonens sidste afsnit føles det alligevel pludselig som om, at de faktisk kan vinde. Det er fifty-fifty.
Man kommer bare ikke udenom, at de er fuldstændig smadrede. Dramaturgisk er det en katastrofe.
Ann har i dagevis forsøgt at lave et backgammon-spil ud af en træstamme. Hendes fornuft blæser virkelig i vinden. Hun kan jo slet ikke save. Som at se en emo-teenager lave lektier i tysk.
Bjørn er også lidt fortabt og forsøger uden held at hugge sin økse ned i en træstub på en maskulin måde. To gange. For en vestjyde svarer det til at blive kastreret. Det må have gjort nas indeni, at det kom på tv.
Den store optur er, at de som to ådselsædere sniger sig ind på en nedskudt elg, og at de rent faktisk får fingrene i noget andet kød end fisk. De bliver nærmest lykkelige, men drømmer stadig om buffet.
I hvert fald vælger de at smide håndklædet i ringen. De keder sig simpelthen for meget – man kan jo kun hulmursisolere sin bolig én gang, desværre – og så er jagtsæsonen gået i gang, hvilket er ubærligt for dem. De her to gider ikke fiske mere, de savner at nakke dyr ordentligt. At de nupper andenpladsen er fuldt fortjent.
Nicklas og Emil: 95 %
Hos cykeldrengene er humøret fortsat højt. De har et kæmpe lager af fisk, og Nicklas glæder sig på en lidt intimiderende måde til, at de skal dele sovepose sammen, når det bliver rigtig koldt.
Emil hader den plan. Men han er heller ikke på toppen, og det er en lille vejsidebombe under deres vej mod vinderpodiet. For første gang i lang tid får man pludselig sin tvivl.
Nicklas’ drive er heldigvis stadig helt vild. Er der speed i tranebær fra Altevatn, eller hvad sker der? Hans toneleje er gået firs oktaver op, og det kan han slet ikke styre.
“Wuhuu! Så er der sataneme fis,” erklærer han, og Emil overvejer forståeligt nok, om han har fået kuk. Men så skriger de hinanden ind i hovederne og begynder at fællestisse. Alt er godt hos “løverne af Altevatn”.
LÆS OGSÅ:
Emil savner lidt at proppe sig med ekstreme mængder sukker. Og listen er lang: Pærebanan-yoghurt, honning, den hvide Twix, mariekiks med dulche de leche. Det kan ikke blive sødt nok på dag 30.
Da vi rammer dag 32, har de gjort det. De har vundet. Og selvom vi godt vidste, at det ville ske, var det forløsende at opleve det. Få ting slår dybest set at se på folk, der vinder. Og Nicklas’ og Emils sejr er ikke bare deres, men også en sejr for det platoniske kærlighedsforhold mellem drenge som sådan. Kæmpe tillykke og tak for nu.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
