Annie Ernaux i 1984. Foto: Ritzau Scanpix

Annie forblødte næsten på sit kollegiegulv efter en abort for 60 år siden: Nu kan du endelig læse hendes rystende selvbiografi

Da Annie Ernaux som ung opdager, at hun er gravid, er hun lykkeligt uvidende om det mareridt, der venter hende i kampen for at få en abort. Hendes selvbiografiske roman ’Hændelsen’ foregik i 60’ernes Frankrig, men kunne lige så godt udspille sig i USA eller Polen i dag.

Som 23-årig noterer den franske universitetsstuderende Annie Ernaux en efterårsdag syv ord, der skal ændre hendes liv for altid.

”Jeg er gravid. Det er et mareridt.”

Året er 1963, og aborten er forbudt. Også i Danmark hvor den først bliver fri i 1973. 

Faren til barnet er en jævnaldrende statskundskabsstuderende, hun har set i nogle måneder, men ingen af de to er interesserede i at få det. 

Alene kæmper Annie Ernaux for at fortsætte livet, som om intet var hændt. Hun går i biografen og til forelæsninger, hænger ud med sine venner og tager på bar om aftenen. Men det eneste, hun kan tænke på, er graviditeten, som hun bare gerne vil afslutte hurtigst muligt. 

Hyldet i Frankrig

Annie Ernaux er længe blevet hyldet som en af Europas største forfattere. Alligevel er det først nu, at Danmark har fået øjnene op for den 80-årige stjernefortæller, der mestrer sproget som få.

Man er nødt til at lægge bogen fra sig, når hun beskriver, hvordan hun grædende får stukket strikkepindene op i sig på det kolde køkkenbord. Og man vrider sig i smerte, når hun få dage senere føder fosteret alene på sit badeværelsesgulv på kollegiet og skyller det ud i toilettet.

Men vejen til aborten er lang og frustrerende, og Annie Ernaux, der holder graviditeten hemmelig for venner og familie, bliver konstant afvist i sit forsøg på at få hjælp af professionelle.

Lægen giver den fortvivlede studerende en recept på nogle piller, hun skal tage med få dages mellemrum. De vil sætte aborten i gang. Først da Annie Ernaux har spist pillerne, og der ikke er sket noget, går det op for hende, at pillernes eneste formål er at beskytte graviditeten.   

”Senere fandt jeg ud af, at den medicin, lægen fra Boulevard de l’Yset havde udskrevet til mig, bruges til at forhindre spontan abort”, noterer Annie Ernaux i sin bog, der er mere relevant i dag end nogensinde før. 

Englemagerske i Paris

Annie Ernaux opsøger også Jean T., en gift mand, der er med i en bevægelse, som kæmper for fri svangerskabsforebyggelse, og håber, at han kan hjælpe hende. Men Jean T. har ingen planer om at hjælpe Annie Ernaux. Han vil derimod i seng med hende, men afviser af ”moralske grunde” at låne hende penge til en illegal abort.  

Omsider lykkes det at finde en såkaldt ”englemagerske”. En ældre kvinde, der fra sin spartansk indrettede lejlighed i en sidegade i Paris tager 400 franc for at få problemerne til at forsvinde. 

”Tusindvis af piger er gået op ad en trappe, har banket på en dør, bag hvilken der var en kvinde, de ikke kendte og som de kort tid efter betroede deres kønsorgan og deres underliv,” skriver forfatteren. 

Et par dage senere går fødslen i gang, og Annie Ernaux, der føder det døde foster alene på sit kollegiegulv, må give efter, da hun er ved at forbløde på sit gulv. 

”Da vagtlægen trådte ind på scenen (kollegieværelset, red.), begyndte anden del af natten. Som bevægede sig fra den rene erfaring af liv og død til eksponering og dom. Han satte sig på min seng og greb mig om hagen. ”Hvorfor gjorde du det? Hvordan gjorde du det? Svar!” Hans gnistrende øjne borede sig ind i mig. Jeg bønfaldt ham om ikke at lade mig dø.”

Fra fabriksgulv til operationsstue

Annie Ernaux er den første i sin familie, der undgår at ende på fabriksgulvet eller bag en disk. Men ingen kandidateksamen i litteratur kan afvende den skæbne, som ”den gravide pige ligesom alkoholikeren er et symbol på” i forhold til social rang, som hun skriver. 

Det bekræftes hun i over alt – på apoteket, hos lægen og på operationsbordet.

 ”Bag disken stod to-tre apotekere i hvide kitler og kiggede på mig. Den manglende recept var et tegn på min skyld. Jeg følte, at de kunne se sonden gennem tøjet på mig. Det var et af de øjeblikke, hvor jeg var allermest desperat,” skriver Ernaux. 

På hospitalet har lægen heller ikke meget til overs for den unge kvinde. 

”Jeg tryglede den unge kirurg om at fortælle mig, hvad de ville gøre ved mig. Han stillede sig op foran mig mellem mine spredte lår og brølede; ”jeg er ikke blikkenslager”. Det var de sidste ord, jeg hørte, før jeg sank ned i narkosen.”

10.000 dollars i dusør

Bogen viser, at selvom det snart er 60 år siden, at Annie Ernaux gennemgik sit traume, er diskussionen om abort mindst lige så relevant i dag. 

Dengang kunne franske læger, jordemødre, apotekere, ja alle, der havde gjort sig ”skyldige i at have foreslået eller opmuntret til abortforsøg eller forsøgt at give sig selv en abort” blive straffet med fængsel eller bødestraf. 

I den amerikanske delstat Texas indførte man fra 1. september dusører for at forhindre kvinder i at få aborter og kriminaliserede på den måde alle, der forsøger at hjælpe kvinderne. 

Hverken incest eller voldtægt er legitime årsager til at få en abort i Texas, og de medskyldige i forbrydelsen kan straffes med bøder eller fængsel. Det kan være taxachaufføren, der kører den 15-årige pige til klinikken, eller veninden, der tager med på apoteket for at søge råd. 

Og dusøren? Den er på 10.000 dollars til alle anmeldere i sager, der fører til domsfældelse. 

De gravide tvinges til at søge med nabostaterne, som har lange ventetider, fordi der i forvejen er få sundhedsklinikker i områderne. Og prisen er dyr. Også i bogstaveligste forstand for kvinderne, der skal tage fri fra skole og arbejde, transportere sig flere hundrede kilometer og indlogere sig for natten i de fremmede byer.

Prisregn

Få dage efter at amerikanske kvinder i september blev frataget retten til at bestemme over deres egne kroppe, modtog filmversionen af ’Hændelsen’ en af branchens mest eftertragtede priser, Guldløven, ved Filmfestivalen i Venedig. 

I den forbindelse udtalte Annie Ernaux til Swiss Life, at hun følger udviklingen i USA med frygt. 

”Når jeg ser, hvad der sker i Texas, føler jeg, at det er vigtigere end nogensinde før at adressere det her emne. Jeg er bange for, at det kun er et spørgsmål om tid, før fri abort igen bliver udfordret i vores land.”

Vi kan kun frygte, at hun får ret. 


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics