Den berømte Shatila Camp er ikke så meget en flygtningelejr, som den er en bydel i sig selv i Libanons hovedstad Beirut. Scootere, falafelstande, levende høns og kilometer af frithængende ledninger skaber et virvar af mennesker og levede liv.
Et sted midt i kaosset bor Rayan. Hun er født i Syrien, men hendes familie stammer oprindelig fra Palæstina. Hun vil gerne synge på alverdens scener, men i sit eget hoved er hun allerede en stjerne – hun mangler bare et par elementer til det store gennembrud. Mistroen mod mennesker gør hende usikker, og flere gange har hun måtte sige nej til producere og sangskrivere, der vil lave en musikvideo og udgive sange med hende. Hun vælger sine mennesker i tilværelsen med omhu – og hun har tid nok.
Rayan er en klog kvinde, der ikke vil hoppe over hvor gærdet er lavest. Hun sigter efter at lære musik og sangskrivning helt fra bunden, før hun hopper ud i den store drøm. Fundamentet skal være i orden.
At gribe den store chance ville nemlig være nærliggende for enhver beboer i den gigantiske Shatila Camp, hvor over 40.000 mennesker er stuvet sammen på cirka en kvadratkilometer. En stor del af disse er af palæstinensisk herkomst, hvor mange familier har kaldt Shatila for hjem i årtier, siden Israel-Palæstina konflikten først tog fart for flere generationer siden. De seneste par år er der kommet en ny stor beboerskare til lejren, efter at krigen i Syrien brød ud i 2011. Libanon er det land i verden, der har flest flygtninge per indbyggere, og således er hele 30 procent af den libanesiske befolkning på flugt, især fra Syrien og Palæstina.
Således er det med is i maven og en god portion selvtillid, at Rayan venter på gennembruddet i den overbefolkede Shatila-camp. En dag når hun drømmen. Men det skal ske på hendes præmisser, og det skal gøres ordentligt.