Efter ni måneder i tænkeboks er Den Internationale Rugbyforbund, World Rugby, nået frem til, at man ikke længere vil tillade transpersoner at dyrke professionel rugby.
Argumentet er, at i en kontaktsport, hvor der i hver eneste kamp forekommer mindst én skade, skal man gøre alt for at passe på spillerne.
“Som det ser ud nu, kan sikkerhed og fairness ikke sikres for cis-kvinder, der konkurrerer mod trans-kvinder i kontakt-rugby,” lyder argumentet fra organisationen i New York Times.
Logisk nok måske. For selvom du biologisk set er født som mand, men har skiftet køn til kvinde, er det måske ikke lige dine 90 kilo, man har lyst til at blive taklet af, hvis man er en kvinde på 70 kilo. I puberteten udvikler mandlige atleter generelt fysiske fordele i mange sportsgrene, deriblandt stærkere knogler og større muskelmasse og styrke. Hvilket af samme grund betyder, at mænd og kvinder som regel ikke konkurrerer mod hinanden.
Der findes meget lidt videnskabelig research om præstationerne hos transkønnede elitesportsfolk. Men nogle studier har ifølge New York Times indikeret, at styrke og muskelmasse stort set er intakt, selvom kvinder gennemgår hormonbehandling for at blive kvinder. Et svensk studie af 11 transkvinder har vist, at selv efter et år med behandling for at hæmme testosteron-niveauet, opretholdt kvinderne muskelstyrken i lårmusklerne og mistede kun cirka fem procent af muskelmassen.
Derfor har organisationen World Rugby – med mottoet “Rugby for alle” – valgt at udelukke transkønnede kvinder fra konkurrencer på topplan – og bliver dermed den første internationale sportsunion, som udelukker transkønnede til konkurrencer som VM og OL, mens det er op til organisationerne i de enkelte lande at bestemme, om transkønnede må deltage i nationale konkurrencer.
I Danmark har man også fulgt debatten, og hos Dansk Rugby Union (DRU) er holdningen lige så tydelig, som en vellykket takling er hård. Selvom man endnu ikke har oplevet, at en transkønnet har ønsket at spille rugby i Danmark, ville budskabet, hvis det skete, være klar: Rugby er for alle.
“Det er meget vigtigt for os at understrege, at rugby er og skal være en sport, hvor ingen bliver udelukket, så vi har ikke tænkt os at gøre som World Rugby og udelukke nogen på grund af deres køn,” siger sportschef Mikael Lai Rasmussen til Heartbeats og understreger, at selvom rugby er en kontaktsport, handler den lige så meget om teknik.
“Mænd har også forskellig fysik, og på et rugbyhold er der brug for alle slags typer. Og når det kommer til stykket, er det en sport, hvor det er vigtigt, at du kan bruge din teknik til at finte din modstander,” siger sportschefen og pointerer, at sikkerheden og retningslinjerne hele tiden opdateres, så sporten kan blive ved med at være tryg.
Til New York Times fortæller den 26-årige rugbyspiller Grace McKezie, som er født som mand, at rugby var den sport, der nærmest reddede hendes liv.
“Inden rugby fandt mig, havde jeg nået et lavpunkt,” siger hun og forklarer, at hun ofte mødte mennesker, som ikke respekterede hendes kønsidentitet.
“Men i rugby fandt jeg mennesker, som accepterede mig, som jeg er.”
Til samme avis siger den engelske forsker, Joanna Harper, som også er transkønnet og har studeret transkønnede atleter, at forbuddet måske har en minimal effekt lige nu, men at det i den grad vil medføre et loft, fordi andre sportsgrene vil begynde at se på lignende forbud.
