Guldimund
Fotos: Rita Kuhlmann

Asger havde knas i parforholdet: Nu skriver han kirkeligt smukke sange om at være brændt ud og bolle på sofaen

Under navnet Guldimund udgiver den 30-årige musiker Asger Nordtorp et album om noget af det, som mange helst vil holde for sig selv, nemlig parforholdet og de intime kriser, der ofte følger med.

Asger Nordtorp bider en del negle for tiden. Når han ligger i sin seng for at falde i søvn om aftenen, tænker han på alle de ting, han ikke har nået. Både på et praktisk plan og sådan lidt stressagtigt om modtagelsen af sit nye album, men også i det store perspektiv. Han er nu fyldt 30 og har været undergrundsmusiker siden 2012 – så skulle det ikke snart til at blive til noget?

Måske skulle han ikke bekymre sig så meget.

På det seneste har folk skrevet til ham i hobevis for at tilkendegive deres følelser for hans nye musik. Flere har haft tårer i øjnene, når de har lyttet til den. Mest mænd, fortæller han. Men også radioen er blevet ramt, og hans single ’Brænder stadig’ har så godt som kørt i båndsløjfe i æteren. For bare et år siden havde han ikke noget bookingbureau eller noget pladeselskab, men nu har han begge dele, og de har nok at se til for tiden.

”Men det er jo også derfor, at jeg gerne vil have, at det kommer til at gå godt. Nu er der momentum, og jeg håber virkelig, folk tager lige så godt imod resten af albummet,” siger Asger Nordtorp.

”Jeg er nok meget ærgerrig, når alt kommer til alt. Men i sidste ende handler det jo om, at jeg bare gerne vil leve af at spille musik.”

Han sidder med korslagte ben i sit øvelokale på Refshaleøen. Af sin slags må det betegnes som et stort rum, nærmest kolossalt med meterhøje vinduer, et køkken, en seng, op til flere klaverer og ubestemmelige kreationer i papmaché hist og pist.

Han har netop overstået en øver med sit band, der sammen forbereder sig på at spille en række koncerter velvidende, at det er tvivlsomt, om de bliver til noget på grund af nedlukningen. Men hvad skal man stille op? Asger Nordtorp skænker en kop kaffe.

Guldimund
Foto: Rita Kuhlmann

Siden 2018 har han skrevet på den musik, der nu er blevet til ’Dem Vi Plejede At Være’. Et album med i alt ni sange, der nok bedst kan beskrives som scener fra et parforhold, der befinder sig i den for mange nok velkendte livsfase, hvor man officielt er ved at etablere sig, men samtidig kæmper lidt med bundfældelsen på de indre linjer.

På åbningsnummeret ’Ikk’ Endnu’ synger han med en på én gang dirrende og usvækket stemme sådan her:

”Jeg skreg så højt af dig i dag, at jeg kunne se, at du blev bange for mig / Og dine bange øjne sagde, du troede faktisk, at jeg ville slå dig / det kunne jeg aldrig gøre.”

Det er den slags anti-Insta-worthy og intime kriser, kald det bare skænderier, albummet kredser om. Ikke altid så pæne, men alligevel pænt ærlige.

Leopardpels i Paris

I dag er det flere år siden, vi sov i den samme dobbeltseng, Asger Nordtorp og jeg. Men det har vi gjort. Mange gange endda, da vi var på turné sammen i 40 dage og spillede det meste af Europa tyndt med et rockband, der ikke findes mere. Asger Nordtorp var en slags stand-in for en anden bandkammerat, og jeg kan huske, at han gik til arbejdet, som et barn går i Legoland.

Det var en anden tid dengang. Livet handlede meget lidt om parforhold. Sidenhen er kontakten gledet lidt ud. Der er kommet børn og andelslejligheder og andre ting at se til.

I mellemtiden er Asger Nordtorp også gået ud af sit oprindelige band Tårn, han har været medlem af bandet Blaue Blume, og så er han sprunget ud som solokunstneren Guldimund, der albumdebuterede i 2017. Han har også skrevet yderligere et soloalbum som en del af sit kandidatprojekt på Rytmisk Musikkonservatorium, men nu har han fjernet sit første Guldimund-album fra nettet igen, så det nye album kan indtage scenen helt alene.

Jeg ville gøre, hvad som helst for at undgå, at min kæreste skulle slukke for den varme hane med kærlighed

Det er altså allerede blevet til en del musikalske projekter, kan man roligt sige. Men det betyder også, at den Asger Nordtorp, jeg drikker kaffe og deler en tivolistang med i dag ikke helt er den samme som ham, der kurtiserede rockagtigt rundt i Paris og Madrid iført leopardpels og solbriller. De sange, han netop har forseglet i trykken, har han heller ikke kunnet skrive før, fortæller han.

”Jeg havde i mange år skrevet sange om ulykkelige forelskelser og de følelser, der var forbundet med spørgsmålet om, om man nogensinde mødte den rigtige, og hvad fanden jeg skulle med mit liv. Det stoppede, da jeg mødte min kæreste.”

”Ret kort tid efter blev jeg far. Og den periode repræsenterede en overgang fra, at jeg var på min egen ø og fuldstændig ansvarsfri – med mærkelige vaner og holdninger, der ikke påvirkede andre – til pludselig at være først to og så tre. Det var ret ekstremt for mig. På den ene side at finde kærligheden og blive elsket, men samtidig finde ud af, at man ikke hele tiden kigger på hinanden med den samme hengivenhed i et parforhold.”

Han fortæller, at den erkendelse ikke umiddelbart faldt sammen med en accept af det, vi kunne kalde parforholdets omskiftelighed.  

Guldimund
Foto: Rita Kuhlmann

”I starten rettede jeg mig efter, hvad der virkede. Jeg ville gøre, hvad som helst for at undgå, at min kæreste skulle slukke for den varme hane med kærlighed, men jeg gik samtidig på kompromis med mig selv, og til sidst kunne jeg ikke genkende mig selv. Jeg blev helt udvisket,” siger Asger Nordtorp.

Mens mange måske ville vælge at trække sig lidt tilbage i privaten og skrinlægge musikken for en tid, når man oplever høj søgang derhjemme og samtidig bliver prisgivet som ny forælder, gjorde Asger Nordtorp det modsatte. Det er rigt beskrevet, at kriser er godt romanstof, ja nærmest essentielt i litteraturen, men i musikkens verden findes der ikke de samme autobiografiske vidnesbyrd fra parforholdets indre frontlinjer. For Asger Nordtorp var der imidlertid ikke rigtig noget at rafle om. Krisen krævede sin klang.

”Det var det eneste, jeg kunne bekymre mig om. Og så måtte jeg jo skrive om det. Fordi jeg har det sådan, at hvis jeg er uvenner med min kæreste, så kan alt andet være lige meget. Man kan vinde i Lotto, men det er stadig en lorte-dag – jeg tror, Bo Madsen (tidligere Mew, red.) engang har sagt det sådan.”

Men har det alligevel ikke krævet et særligt mod at skrive de her sange?

”Jeg har ikke skullet finde modet frem. Til gengæld var det strengt nødvendigt for mig at finde en god måde at udtrykke det på, så det ikke bare blev en dagbog.”

Mange ville nok være lidt flove over at udlægge scener fra deres parforhold på en så selvudleverende måde, som du gør, når du for eksempel synger om at slå så meget i en pude, at du får ondt i armen…

”Jeg tror, jeg er hjulpet lidt på vej af en form for naivitet. Altså jeg tænker ikke så meget over, at alle mennesker i princippet kan høre og læse mine tekster. Engang imellem kommer jeg i tanker om, at folk fra min fodboldklub eller nogen fra min folkeskole også har adgang til alt det her, og så kan jeg godt blive lidt forlegen.”

Poesien i en sportstaske

Når man lytter til ’Dem Vi Plejede At Være’, befinder man sig musikalsk i et ret æterisk og melankolsk univers pakket med himmelske harmonier. Til tider bliver det nærmest salmeagtigt og kirkeligt, hvilket hænger sammen med, at Asger Nordtorp netop er gammel kirkesanger, og derfor siden barnsben har kunnet bestige de allerhøjeste skråninger på sin tenor. Navnet Guldimund skal man også forstå i den sammenhæng, som en tydelig tilkendegivelse af hans kulturelle ophav. Hvor nogen har ghettoen, har Asger Nordtorp salmebogen.

Men hvor det af flere årsager er svært at forestille sig Grundtvig skrive en salme, hvor ord som ’sportstaske’ og ’depositum’ indgår i versefødderne, er Asger Nordtorps lyrik på ’Dem Vi Plejede At Være’ præcis så profan. Teksterne står i nærmest skærende kontrast til den salvelsesfulde musik, og det er helt med vilje, fortæller han.

”Da jeg begyndte at skrive tekster, var der stadig rester af det billedsprog, jeg var vant til at bruge i mine sange, og der var mange tilkendegivelser af, hvad jeg gik og syntes og tænkte. Men så blev jeg af Pablo Llambías (forfatter og underviser på Rytmisk Musikkonservatorium red.) sporet ind på at skrive om alt det, jeg kunne sanse. Så tog jeg det helt bogstaveligt og begyndte at gengive nogle enkelte nøgleepisoder for at beskrive dem i stedet for at forsøge at forstå dem.”

Første gang det lykkedes sådan rigtigt for ham at gengive en oplevelse var på titelnummeret ’Dem Vi Plejede At Være’. En selvransagende sang, der konkret beskriver alle de ting, han har ødelagt derhjemme i ren og skær afmagt over de ord, der har mistet deres effekt.

I sangen beskriver han: Glas, der knuses i køkkenvasken i et forsøg på ikke at svine for meget. Og: Karklude, der rives itu, fordi stoffet ikke larmer så meget, at man vækker barnet inde ved siden af. Hans yndlings t-shirt findes heller ikke i ét stykke længere, hører man.

”Det var en øjenåbner for mig at skrive den sang, fordi det gik op for mig, at jeg kunne gå så tæt på og skrive om noget, der egentlig er flovt og privat på en meget nøgtern måde og samtidig udtrykke mine følelser, men gennem selve musikken i stedet for teksten.”

Guldimund
Foto: Rita Kuhlmann

At dele virkeligheden og følelserne op på den måde blev så at sige Asger Nordtorps modus operandi på hele albummet, og når først der går hul på den kreative proces på den måde, har han som sangskriver svært ved tage sig af sin egen blufærdighed.

”Det er en af de bedste fornemmelser, når jeg kan mærke, at jeg har fat i et eller andet med en idé. Nogle gange kan jeg bare mærke, at der er en rigtig god sang på vej, allerede inden jeg har skrevet første vers færdigt. Den samme fornemmelse kan jeg også få, når jeg arbejder med arrangementet med bandet i øvelokalet eller i studiet. Jeg bliver ivrig og begejstret, som stod jeg i køen til Det Gyldne Tårn, og ideerne begynder bare at strømme ud. Det er en form for flowtilstand, og jeg elsker det.”

Parforholdet er jo i bund og grund bare lækkert på sådan en behagelig følelsesmæssig måde. For mig ligger glæden i de helt subtile ting

Alligevel lægger han vægt på, at arbejdet med albummet har været et helt reelt arbejde. Sangene er ikke bare kommet som skidt fra en spædekalv, men har krævet disciplin og masser af mandetimer i studiet. Især hans vokaler er indspillet med en særlig nidkærhed, fordi han havde brug for, at lytteoplevelsen blev overvældende for folk. Og selvom han med egne ord stadig er fattig som en kirkerotte, ville han ikke bytte sin tilværelse som musiker for noget.

”Til gengæld gad jeg godt have løn for mit arbejde, overenskomst og pension, ligesom alle andre. Det kan godt gøre mig vred, at det at være musiker i vid udstrækning ikke anses som et rigtigt arbejde i vores samfund. Jobcentrene kan overhovedet ikke fatte vores vilkår. Jeg møder ofte folk, som antager, at jeg drikker en masse øl, når jeg i virkeligheden bare drikker kaffe og spiser rugbrødsmadder og nødder, mens jeg sidder i øvelokalet fra kl. 8:30 hver morgen og fucking arbejder.”

Noget mangler, noget brænder

Da Asger Nordtorp var så godt som færdig med at indspille ’Dem Vi Plejede At Være’, sad han en dag og lyttede til sangene, og så fik han pludselig en fornemmelse af, at der manglede noget. Kriserne fyldte på en måde for meget, og der manglede en sang, der kunne agere modstykke til lyden af de knuste glas.

”Jeg vil jo også gerne vise, hvorfor jeg egentlig er her. Jeg havde skrevet et par kærlighedssange til min kæreste, men jeg havde brug for at skrive en kærlighedssang om den der lim, der holder os sammen,” siger han.

Det blev til sangen ’Brænder Stadig’, der driver på en tung og fuldfed melankoli, mens Asger Nordtorp synger så ultramelodiøst, at hans gamle kordegn ovre på Fyn må falde i svime.

Guldimund
Foto: Rita Kuhlmann

”Sangen indkapsler for mig de der lommer af hengivenhed, som opstår og kommer til udtryk i helt små handlinger, når man gør noget så normalt som at gå en tur sammen eller griner af hinandens dårlige jokes eller boller på sofaen,” siger han.  

”Parforholdet er jo i bund og grund bare lækkert på sådan en behagelig følelsesmæssig måde. For mig ligger glæden i de helt subtile ting – for eksempel at man laver kaffe til hinanden, eller som jeg synger i ’Brænder Stadig’, at min kæreste lige kigger på min næse på en bestemt måde.”

Men ligesom Asger Nordtorps oplevelse med at lytte til sin egen plade, efter at han i månedsvis havde arbejdet flittigt på projektet, afstedkom et pludseligt kreativt klarsyn, kan parforholdskriser nok på samme måde have en tendens til at overskygge glæden ved det hele. Men der er jo næsten altid et men

Som han synger på sangen: ”Du ved kun alt for godt, at jeg er brændt ud / men noget i mig brænder stadig.” Og selvom Asger Nordtorp håber på, at hans musik ikke blot fungerer som en blotlæggelse af hans egne oplevelser, men kan lykkes med at transcendere hans egen personlige krise og vække nye personlige følelser hos lytteren, er der alligevel et spørgsmål om hans indre, der trænger sig på.

Hvad brænder?

”Det er kærligheden til min kæreste.”


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics