Håndvåben, briller eller hvad med en ny hofte? Der er efterhånden nærmest ingen begrænsninger for, hvad man selv kan skabe derhjemme, hvis man er den lykkelige ejer af den rette software og en 3D-printer.
Indtil nu har det “kun” været genstande uden meget liv i sig, som det har været muligt at printe, men en ny opfindelse gør det muligt at skabe interaktive objekter, som du kan få til at reagere på dine berøringer.
3D-printere
Tegn det objekt, du gerne vil printe i et 3D-program på computeren. Gem filen på et SD-kort, som du indfører i 3D-printeren.
Indsæt materiale, eksempelvis plastik, som du kan købe specifikt til 3D-printere på nettet.
Tænd printeren. Den begynder nu at varme materialet op. Det kan godt tage flere timer.
Når printeren er klar, begynder den at “tegne” dit produkt lag for lag. Lidt ligesom en limpistol, sprøjter printeren det varme plastik ud på pladen og kører frem og tilbage, rundt og rundt til dit produkt er færdigt.
I 1989 købte Teknologisk Institut den første 3D-printer.
I de 30 år 3D-printeren er blevet anvendt i Danmark, har teknologien udviklet sig markant, og du kan i dag både printe bygninger, tøj, organer og pizzaer.
Ifølge en rapport fra 2018, af Dansk AM Hub og SDU, bruger 25 procent af danske fremstillingsvirksomheder som eksempelvis malerfirmaer, elektronikvirksomheder og legetøjsproducenter, 3D-printere.
Kilde: TechZonen og Københavns Universitet
Det er forskere fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, som har fundet på den såkaldte airflow-metode, hvor man puster luft ind i 3D-printede genstande med tynde slanger, hvorefter genstanden “husker” stederne og bliver trykfølsom. Det betyder, at man bagefter kan registere trykket via en computer, hvis man trykker på det udefra.
“Det vilde ved vores teknik er, at alle i princippet kan bruge den til at printe genstande og gøre dem interaktive – det vil sige lagre information til specifikke dele af genstanden. For eksempel kan man printe en model af hjernen, en knogle eller en celle, som kan bruges af lærere i undervisningen,” siger Carlos Eduardo Castillo, der er ph.d.-studerende på Datalogisk Institut.
Men metoden kan også bruges til mennesker med synshandikap, så en blind person ved at røre ved en genstand kan få læst op, hvad han eller hun har med at gøre.
Et muligt fremtidsscenarium for metoden er undervisning, hvor elever i eksempelvis biologi kan sidde med en model af en hjerne eller en anden del af menneskekroppen og få information om frontallapper, hypofyse eller lillehjerne fra en computer, når de trykker bestemte steder.
Men det rigtigt smarte ved airflow-metoden er, at den i princippet kan bruges af alle mennesker.
“Det tager ikke mere end 10 sekunder – eller måske et par minutter – at koble slanger til din genstand, puste luft ind i den og derefter registrere, hvor du trykker på dit printede objekt,” siger han.
Det eneste, man skal bruge, er en 3D-printer, som kan købes for mellem 1.500 og 15.000 kroner, en luftkompressor og en tryksensor.
“Du har slet ikke brug for nogen træning eller stort kendskab på forhånd. Du kan bare se vores video med den patenterede metode og gå i gang,” siger Carlos Eduardo Castillo.
