barn

Projektgruppe vil undersøge kostens betydning for diagnoser: Kan man spise sig fra ADHD?

Der er delte meninger om næsten alt, når det kommer til ADHD-diagnosen. Det store stridsspørgsmål lige nu er, om kost kan erstatte eller supplere medicin. Det er ikke videnskabeligt bevist, men en dansk projektgruppe håber på at aflive misforståelser på området.

ADHD har længe været en omdiskuteret diagnose i den offentlige debat, som har fået rigtig mange danskere til tasterne.

Er der tale om en medfødt forstyrrelse hos børn og unge eller om naturlige reaktioner, som vi har svært ved at tolerere i et krævende og præstationsorienteret samfund, spørger pædagoger og psykologer. Overser vi børn med ADHD, spørger forskerne.

På fem år er antallet af børn, der får en diagnose og kommer i behandling i det psykiatriske system steget med 44 procent. Den hyppigste diagnose er ADHD, og antallet af voksne danskere, der får ordineret ADHD-medicin er mere end 10-doblet siden 2000, viser tal fra Danske Regioner.

Tallene overrasker politikere, forskere og pædagoger. Men ADHD er ikke altid en nedturs-diagnose, eksempelvis karakteriseres en ADHD-diagnose med egenskaber som handlekraft og idérigdom, og hver tredje iværksætter i Silicon Valley har ADHD-symptomer. Men der mangler reel forskning i, om livsstilsændringer kan have indflydelse på en psykisk diagnose.

I 2011 blev der i det ansete medicinske tidsskrift, Lancet, offentliggjort et hollandsk studie, der viste, at der er en mulig sammenhæng mellem kost og ADHD. Studiet viste, at halvdelen af forsøgsbørnene med ADHD, der kun fik basale fødevarer som vand, hvidt kød, grøntsager, ris og frugt, fik det markant bedre. Men forskerne pegede selv på flere mulige fejlkilder i undersøgelsen. Blandt andet kan forældrene være så optaget af at få gode resultater, at det påvirker barnets adfærd.

Der er mange og komplekse årsager til, at nogle udvikler ADHD, og på trods af udenlandske undersøgelser, så er kosts betydning for symptomerne, stadig en uudforsket afkrog af sygdommen, fordi undersøgelserne ikke har været veludførte.

Så er det løs snak fra speltmor-typer, eller er der reel noget i det?

Umahro Cadogan, er kok, ernæringsekspert og sundhedsfaglig direktør i sundhedsvirksomheden Umahro, og sammen med syv andre eksperter på området er han en del af projektgruppen, som arbejder på grundigt at undersøge, om kosten har betydning på psykiske diagnoser. De sidste 20 år har Cadogan beskæftiget sig med kosts betydning for helbredet gennem bogudgivelser, undervisning og personlige konsultationer. Vi har talt med ham om misforståelserne, skråsikkerheden og den altoverskyggende usikkerhed – hvor selv kosteksperterne er meget uenige.

Umahro Cadogan mener, at der er en hel del sandhed i den kendte floskel: ’Du bliver, hvad du spiser’, men at der er for mange myter om kost, og at sundhedsdebatten generelt kalder på meget mere reel forskning, som han kan bruge i sin kostvejledning.

Hvad rådgiver du klienter med ADHD til at spise?

”Der er som udgangspunkt ikke bestemte fødevarer, der er decideret dårlige eller magiske. Det har jeg altid sagt. Start med at spise godt og sundt: Altså godt med grøntsager og frugter, spis rigeligt med fisk, vælg sunde fedtkilder og ikke for meget slik og industrimad med et højt indhold  af raffineret tilsat sukker, usunde fedtstoffer og lave mængder af vitaminer, mineraler, fibre og andre vigtige komponenter. Spis også gerne den ellers udskældte gluten. Derudover kan der sagtens være ting, der er specifikke for hver enkelt person. Nogle har det bedre på en kost uden gluten eller mejeriprodukter, nogle er meget følsomme overfor tilsat sukker, nogle reagerer på farvestoffer, andre reagerer på sødemidler. Helt overordnet: Test dig selv og find ud af, hvad der virker for dig. Kan du mærke en effekt, så er det fantastisk. Ingen af os har den samme krop og biologi, men det er klart, at der ikke nogen, der kan leve af kage og sodavand.”

Mener du, at der bliver fokuseret for meget på ADHD-medicin, såsom Ritalin?

”De studier, der er lavet, fortæller, at Ritalin gør en stor forskel. I det hele taget bliver det ofte sat meget hårdt op, medicin vs. natur. Det er en fejlslutning. Det handler om at finde de redskaber, der hjælper dig med at få det så godt som muligt. Kort sagt: Du skal gøre det, der virker for dig. Nogle gange er der forskelle. Jeg er slet ikke imod medicin. Hvis medicin virker for dig, så er det fantastisk. Hvis kost- og livsstilsændringer virker, så er det fantastisk.”

Hvordan mærker du en modstand mod tesen om, at kost har betydning for ADHD?

”Jeg har oplevet masser af modstand mod min kostvejledning, når det kommer til psykiatriske diagnoser. Det er altid vigtigt at tage hensyn til det sted i livet, som folk er i. Nogle mennesker har slet ikke ressourcerne eller overskuddet til at spise sundere. Derfor er der også nogle, som bliver voldsomt provokeret af det, jeg siger. Der må aldrig blive tale om skam, fordi der kan være masser af grunde til, at man spiser usundt. Jeg prøver at være pragmatisk i hele den her sundhedsdebat.”

Hvad håber du på kommer ud af forskningsgruppens arbejde?

”I forbindelse med mit arbejde har jeg i mange tilfælde oplevet, at forældre til børn med ADHD har mærket en markant forbedring, efter at de har lavet ændringer i kosten. Men der er altid chancen for tilfældigheder. Vi må derfor tage det lange, tunge træk og på et videnskabeligt grundlag undersøge det her. Jeg regner stærkt med, at kost har en betydning for ADHD-symptomer, men vi vil gerne have et filter, som sorterer i, hvad der er virker, og hvad der ikke virker. Det er målet,” siger Umahro Cadogan.

Projektgruppen mangler endnu at skaffe en stor del af midlerne til selve forskningen, men er godt i gang med at ’tage første spadestik’ på vejen til mere reel viden om sammenhængen mellem kost og ADHD, hvilket vil have stor betydning for de mellem 1-3 procent af skolebørn i Danmark, som har ADHD.

Arbejdsgruppen kan følges via Facebook-gruppen ‘ADHD Forskningsprojekt‘ og tæller udover Umahro Cadogan, læge og professor Arne Astrup og politiker Jette Christensen (V).

Foto øverst: Pexels/Jumpstory 

Find mere om
Footer graphics