Forestil dig, at du en fredag aften i november har siddet med dine venner hjemme hos én af jer, der bor på Nørrebro. I har længe glædet jer til, at I skal se en tysk DJ, som I godt kan lide. I har siddet og fået nogle øl, og klokken nærmer sig at cykle afsted. Men det er bælgmørkt, og nu har I faktisk ikke lyst til den lange cykeltur. Så I ender med at droppe det.
Surt show. For alle.
Men det kan meget vel være en risiko i de kommende år, i hvert fald hvis Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaards (R) forslag om for eksempel at flytte nattelivet til Rødovre bliver til noget.
Lige nu går det faktisk rigtig godt for Københavns undergrund. I løbet af de sidste ti år har undergrundsmusikken været med til at sætte København på det internationale techno-kort. Steder som Jolene, Hangaren, Culture Box og Den Anden Side er blandt de københavnske klubber, der har gjort en dyd ud af at booke spirende DJ’s fra hele verden og samtidig sørget for skabe en ny nattelivskultur, der tilgodeser et større og større LGTBQ+-miljø og ønsket om safe-spaces.
En af de betydningsfulde aktører i Københavns undergrundsnatteliv i dag er Sebastian Ayala Henriksen, der medejer og leder klubben Den Anden Side, som har til huse i kælderen under Palads ved Vesterport. Den Anden Side er bogstaveligt talt en undergrundsklub, der spiller technomusik, men den er også mere end bare fester. Klubben lægger vægt på at være et sted for fællesskaber, kunstnerisk nysgerrighed og aktivistisk engagement.
Gennem tiden har adressen huset flere mere eller mindre kendte danse- og natklubber, for eksempel den legendariske Daddy’s Dancehall, som vi vender tilbage til.
Bag de farverige fester ligger der dog en praktisk udfordring og lurer, og Sebastian Ayala Henriksen fortæller, at Den Anden Sides fremtid er usikker. Lejemålet i Palads er foreløbig frem til efteråret 2024, hvor det er planen, at den omdiskuterede Palads-bygning skal rives ned, og der skal bygges biografer på de underjordiske kvadratmeter.
Det bekymrer ham, da hans erfaring er, at det er en kamp at finde nye steder, der er til at betale, hvis man vil holde fester i København. I sin tid lykkedes det ham selv at komme i gang i Valby på grund af et tilfældigt møde.
”Jeg havde i lang tid gerne villet holde fester, men jeg kunne ikke få lov til at holde fest nogen steder. Men så mødte jeg én, der havde de rigtige kontakter, og så åbnede vi Et Andet Sted på Grønttorvet i Valby i 2017. Vi vidste jo ikke helt, hvad det skulle blive til, men så stak det bare helt af og blev mega populært,” fortæller Sebastian Ayala Henriksen.
Siden har han drevet klubberne Et Andet Sted, Ved Siden Af, som lå på Vesterbrogade, og så nu Den Anden Side. Navnene kommer netop af det dilemma, at ingen af lejemålene kunne vare ved, og at de hele tiden måtte finde et nyt sted.
Historiske lokaler
Den Anden Side flyttede ind i de historiske lokaler i november 2022 og videreførte dermed en stærk arv fra den legendariske klub Daddy’s Dancehall, der lå der fra midt 1970’erne til starten af 1980’erne.
”Hver gang vi snakker med en håndværker eller leverandør, så siger de ‘Åh ja, Daddy’s Dancehall. Det kender vi godt. Der kom vi i gamle dage’. Så det har haft stor betydning, og det er fedt, at der er noget historie i lokalerne,” siger Sebastian Ayala Henriksen.
Faktisk har både Sex Pistols og Iggy Pop spillet i de historiske lokaler under Palads. Men den første danske DJ, der fik lov at spille på den hypede og moderne klub var Kenneth Bager, der var med til at bringe den internationale klub-musik til Danmark.
”For mig er det et af de mest legendariske steder i det københavnske natteliv og den københavnske nattelivshistorie,” lægger Kenneth Bager ud.
Han mener, at Daddy’s Dancehall har haft en særlig betydning for udviklingen af det natteliv og alternativ musik, der i dag blomstrer i København.
”Det har betydet, at der var et sted, hvor man kunne høre en musikalsk subkultur, hvor der ikke skulle spilles noget popmusik,” siger Kenneth Bager, som for nylig kontaktede Sebastian Ayala Henriksen, fordi han gerne ville se de gamle lokaler.
”Den Anden Side er en virkelig fed og fantastisk klub. Det var skægt for mig, at en del af publikum mindede mig om de unge mennesker, som var der dengang for 40 år siden. Dem, der kommer i dag, har funky frisurer og funky tøj på og ser street-smarte ud, og mange er en del af LGBTQ+-miljøet. Det var virkelig fedt. Jeg blev rigtig glad for at se, at de havde indrettet det fint på en rigtig undergrundsmåde,” siger han.
”På en eller anden måde, så er cirklen sluttet med det, de laver nu. Dem, der kom på Daddy’s dengang, så bare meget, meget specielle ud, og fyrene havde make-up på. Det har fyrene jo også nu. Og de har forskellige farver af neglelak på. Det er jo fuldstændig det samme som for 40 år siden.”
Crazy Daisy-ficering af byen
Nu er udfordringen for det københavnske natteliv, at kommercielle aktører med hjælp fra Københavns Kommune fylder mere og mere, hvilket simpelthen giver mindre plads til det alternative natteliv, der holder fester med kuraterede musikere, kunstneriske performances og safer spaces. Det har organisationen Københavns Frie Promotere, der arbejder for at udbrede mangfoldige og inkluderende fællesskaber i det københavnske natteliv, flere gange været ude og kritisere, senest i et debatindlæg i Information i april.
Men hvorfor er det afgørende, at der er et alternativt natteliv og ikke bare flere irske pubber og flere Crazy Daisy-diskoteker, hvor man kan drikke sig fuld med vennerne?
”Det er sindssygt vigtigt, at der er musiksteder for undergrund og subkultur og nogle fanebærere, som fortæller, at det her er noget nyt og spændende, og det skal du høre. Der er altid noget, der spirer i nattelivet. Om man så går tilbage til, da folk spillede charleston til rock’n’roll til tressermusik eller beatmusik, motown og disco. Det var jo undergrundskultur, som på en eller anden måde vokser eller voksede op og ud af undergrunden og bliver større og med tiden måske mainstream,” mener Kenneth Bager og fortsætter:
”Lige nu kan man sige, at en del af det, man beskriver som undergrund, er techno og house musik i alle mulige forskellige versioner. Indenfor House og Techno findes et utal af sub-genrer på alle mulige niveauer. I ind- og udland er det altid i undergrunden, at subkulturer opstår. Jeg elsker at se musik spire”
Kenneth Bager er i dag 61 år, men har siden slut-80’erne været med til at holde de sagnomspundne Coma-fester, der fortsat fejrer mangfoldigheden og det utæmmede vilde med udklædte gæster og non-stop klubmusik. Han er hele tiden i gang, og til juli er han med til at åbne en ny række af fester i Docken i Nordhavn.
”Når jeg i dag støder på nogle af de gæster, der kom på Daddy’s tilbage 82, så har de stadig den der musikalske nysgerrighed over for ny og udfordrende spændende musik, om det er elektronisk eller, hvad genren nu måtte være. Derfor er det vigtigt, at denne slags tilholdssteder bliver værnet om og bevaret.
Klub-gængere er en vigtig del af den musikalske fødekæde for at nye artister og nye musikalske trends bliver hørt. Klubkids er fanebærere, som bringer musikken videre i systemet, så djs, producere og artister kommer ud af undergrunden og får et større publikum. Det Sebastian og Den Anden side står for er unikt, og det burde der støttes op om, og Palads-bygningen er et stykke dansk kulturhistorie, som jeg håber bliver bevaret.”
”Hver weekend konverteres folk”
Sebastian Ayala Henriksen oplever, at folk i alle aldre får chancen for at opleve den nattekultur, der er repræsenteret i hans klub. Men det tror han ikke, de ikke ville, hvis det var ude i forstaden.
”Når en ting bliver mere populær, som for eksempel techno lige nu, så bliver der også flere mennesker, der bliver gjort opmærksom på, at vi findes, og som måske synes, det i virkeligheden er bedre at komme ind hos os, end det er at komme ind og sidde på Old Irish Pub, ikke?”, siger Sebastian Ayala Henriksen.
”Jeg tror, at der hver weekend konverteres folk fra den ene slags gå-i-byen-kultur til vores slags gå-i-byen-kultur. Og der snakker jeg ikke kun om vores sted, men der snakker jeg om de forskellige steder, der er ligesom vores,” siger Sebastian Ayala Henriksen.
Det subkulturelle natteliv repræsenterer mere end bare et dansested. Det er et byliv og et miljø, der er med til at give en by identitet og til at understøtte og skabe sociale grupperinger.
”Selvfølgelig skal bylivet være der for at give en by identitet. Ligesom der skal være plads til Ungdomshuset og Christiania. Ellers så ender vi bare med en virkelig kedelig by, der er skabt til store virksomheder og andre, som kan betale de dyre lejemål,” siger Sebastian Ayala Henriksen og fortsætter:
”Lige nu føler jeg egentlig, at der er ret meget gang i det alternative natteliv. Men på sigt, så kommer Hangaren på Refshaleøen og Den Anden Side til at lukke. Dels på grund af Lynetteholmen, og dels fordi planen er, at Nordisk Film river bygningen ned og bygger otte biografer under jorden. Og i den plan er der tydeligvis ikke plads til os. Der ser ud til at være taget nogle politiske beslutninger, som ikke ser så positive ud for fremtiden.”
En af årsagerne til, at det kreative miljø skubbes ud af gamle slidte bygninger i København er, at kommunen eller andre aktører kan tjene mere på at udleje lokaler i nyere byggerier. Det er ganske enkelt en bedre forretning af rive ned og bygge nyt.
Københavns Kommune har imidlertid nedsat et nattelivsudvalg, som faktisk har til formål at understøtte steder, der i mindre grad kan leve af salg af alkohol, og som arbejder med kunst og fællesskaber. Men udvalget er ikke af den overbevisning, at stederne nødvendigvis skal ligge i København, hvilket Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard (R), for nylig forklarede til Politiken:
”Men jeg er også nødt til at sige, at måske skal al ny kultur ikke eksistere eller opstå i København. Er det nødvendigvis skidt, at en kulturbåren fest flytter til Rødovre, hvis vi sørger for, der er god infrastruktur og let adgang til S-tog?”
Den slags udflytningsplaner skurrer i ørene på både Kenneth Bager og Sebastian Ayala Henriksen.
”For det første, så er der jo langt til Rødovre. Jeg vil sige, at vi kommer til at miste rigtig mange på den distance. Og hvis man er en ny promoter og så skal holde en fest i Rødovre, så kommer der ikke til at komme nogen. Det ville ikke give mening. Så på den måde er det lidt håbløst at sige, at folk skal rykke det til Rødovre,” siger Sebastian Ayala Henriksen.
Hvis ikke Rødovre, hvad er så drømmen?
”Altså drømmen kunne være, at By og Havn kan finde os et lille sted for eksempel ved Svanemølleværket. Det kunne være fedt, hvis man kunne have adgang til en have eller lignende også. Men det er jo bare en drøm,” siger Sebastian Ayala Henriksen.
Den drøm er måske ikke helt urealistisk. Efter kommunens plan skal Svanemølleværket på sigt blive til et teknisk museum, og Københavns Frie Promotere har allerede lagt pres på for, at der kan være tog-museum om dagen og fest om aftenen. Måske er det ikke helt ved siden af.
