For nyligt kunne man i en artikel i Berlingske kaldet ‘Behandlere hævder, at massage, samtaleterapi og akupunktur kan hjælpe barnløse: Det er gået over gevind’ læse om forskningsbaserede former for komplementær fertilitetsbehandling som fysioterapi, laserbehandling og yoga – desværre i samme rodekasse som brændenældete og ’babyklister’.
Artiklen handler om, hvordan eksperter er bange for, at fertilitetspatienter stikkes blår i øjnene med terapier, der ikke er evidens for, virker, og at de alternative behandlere fraholder patienter at opsøge medicinsk fertilitetsbehandling.
»Det handler jo ikke om, at man laver yoga. Man laver fertilitetsyoga. Og behandlerne lover succesrater og en faglighed, der påvirker dine chancer for at blive gravid. Hvis du lokker folk ned af en udokumenteret rute, hvor vi ikke kender effekten, i stedet for at gå i fertilitetsbehandling, som vi kender effekten af, så har man i yderste fald et medansvar for, at nogle folk ikke kan få børn, fordi de har ventet for længe,« siger Søren Ziebe. (Rigshospitalets fertilitetsklinik, red)
Jeg er yogalærer, og jeg laver forløb med yoga for fertilitet, ligesom jeg tilbyder samtaler til kvinder i fertilitetsbehandling. For fertilitetsbehandling er hårdt. Mere end 300 kvinder har opnået større ro via yoga eller samtaler hos mig. Graviditeterne, de har opnået, kan jeg ikke tage æren for. De har jo også gjort noget andet for at blive gravid.
Nogle derhjemme via den gammeldags metode, men langt de fleste via fertilitetsbehandling. Jeg har støttet dem på vejen og hjulpet krop og sind tilbage i balance. Men intet kunne ligge mig fjernere end at råde kvinder til at praktisere yoga i stedet for at gå i fertilitetsbehandling. Selv har jeg gennemgået intet mindre end 14 fertilitetsbehandlinger for at få min søn – der i øvrigt er lavet inde hos Søren Ziebe på Rigshospitalet.
Yoga er et supplement til medicinsk fertilitetsbehandling. Ikke et alternativ. Jeg lover ikke, at man bliver gravid af at dyrke yoga. Der skal jo (heldigvis) mere end yoga til. Men jeg læner mig op ad forskning fra f.eks. University of Louisville School of Public Health and Information Sciences, der viser, at vi har 40 procent lavere chance for at blive gravide, når vi er stressede, samt et studie publiceret i American Society for Reproductive Medicine [i], der viser en stigning i graviditetsraten på 34 procent, når man supplerer IVF med yoga og stressreducering.
Når man hævder, at der ikke findes dokumentation for yogaens positive indvirkning på kvinders graviditetsrate, så glemmer man at se på de 87 studier, der rent faktisk viser det.
Et stort review fra 2017 af 87 studier omhandlende yogaens effekt på fertilitet konkluderer netop at:
“Yoga can help couples overcome infertility and increase the ART (Artificial Reproduction Technology, red.) success rate by improving the physiological and psychological states of both men and women”. [ii]
Et andet review af 11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående, konkluderer, at komplementærterapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet, og reviewet opfordrer dem, der udbyder fertilitetsbehandling, til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud. [iii]
Det, yogaen tilbyder, er værktøjer til at reducere stress og til at være i en svær proces. At hjælpe kroppen til at være sund og rask og have optimal blodgennemstrømning til de reproduktive organer. At have det så godt som muligt, mens man er i behandling, så man kan udholde de mange behandlinger, det måske tager at få drømmebarnet.
Depression og undfangelse
En dansk undersøgelse viser, at op mod 15 procent af de kvinder, der har været i gang med fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige depressive symptomer. Det svarer til hver sjette kvinde. Hos mænd er tallet seks procent. Hos både kvinder og mænd daler tilfredsheden med tilværelsen i takt med hver eneste mislykkede fertilitetsbehandling, og mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere mislykkede behandlinger de gennemgår. [iv]
Et studie fra 2016, publiceret i American Journal of Obstetrics and Gynecology, viser en 38 procent lavere chance for undfangelse hos kvinder, der lider af depression, i forhold til dem, der har få eller ingen symptomer på depression. [v]
Desværre tages der ikke rigtig hånd om dette på de danske fertilitetsklinikker, hvor der – ud fra min erfaring – ikke spørges ind til vores mentale og emotionelle velbefindende, mens vi er i behandling.
Søren Ziebe er i en artikel i Kristeligt Dagblad citeret for at sige, at en årsagerne til, at mange udvikler symptomer på depression under behandlingen netop er, at man som barnløs ikke får hjælp til at tackle de psykologiske processer under forløbet.
“Det er et område i sundhedssektoren, som vores samfund ikke har valgt at investere i – sammenlignet med andre lande, hvor man tilbyder coaching og andre terapeutiske forløb i forbindelse med fertilitetsbehandlingen. Som barnløs i Danmark er man overladt til sig selv.” [vi]
Et review fra 2017 af 1.079 kvinder og par viser oven i købet, at coachende samtaler øger graviditetsraten hos infertile kvinder og par. Studiet konkluderer, at samtaler har en stressreducerende virkning, og at det er den reducerede stress, der får graviditetsraten til at stige. [vii]
Vi har for mig at se i Danmark fokus på det rent medicinske i fertilitetsbehandlingen, og vi er dygtige til det. Men som fertilitetspatienter må vi selv sørge for at søge hjælp til de mere sociale og psykologiske udfordringer i forhold til behandlingen. Vi må selv tage ansvar for vores stressniveau og regulere det, så vi, måske, kan forøge vores chance for at blive gravid, men endnu vigtigere: Forebygge, at vi ryger ind i en depression på grund af behandlingen. Og det er noget af det yogaen – helt beviseligt – kan.
Jeg kan godt forstå, at man som læge bliver nødt til at se evidens for en behandling for, at man kan anbefale den til sine patienter. Og der er yogaen ikke endnu. Vi mangler forskning på området. Men vi mangler også i høj grad et samarbejde, hvor lægerne og fertilitetsklinikkerne ikke betragter kroppen som en maskine, der er afkoblet fra sind og sjæl, og at de ikke skræmmer patienterne fra behandling eller terapi, der er til for at højne patienternes mentale og emotionelle sundhed, mens de gennemgår en virkelig svær tid i deres liv.
Så kære læger, lad os da samarbejde om at hjælpe kvinder få deres ønskebørn uden at miste forstanden på grund af opslidende fertilitetsbehandlinger.
Kilder:
[i] Alice D. Domar, Kristin L. Rooney, Benjamin Wiegand, E. John Orav, Michael M. Alper, Brian M. Berger, Janeta Nikolovski, ‘Impact of a group mind/body intervention on pregnancy rates in IVF patients. Fertility and Sterility’, 2011: 10.1016/j.fertnstert.2011.03.046
[ii] S. Darbandi, M. Darbandi, H.R. Khorram Khorshid, M.R. Sadeghi, ‘Yoga Can Improve Assisted Reproduction Technology Outcomes in Couples With Infertility’, 2017: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29112941
[iii] LoGiudice JA1, Massaro J2, ‘The impact of complementary therapies on psychosocial factors in women undergoing in vitro fertilization (IVF): A systematic literature review’, Appl Nurs Res. 2018: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29422163
[iv] Joanna Vallentin: ‘Hver sjette kvinde i fertilitetsbehandling får depression’
[v] Yael I. Nilni m.fl., Depression, anxiety, and psychotropic medication use and fecundability, American Journal of Obstetricks and Gynecology, 2016
[vi] Joanna Vallentin, ‘Depression blandt barnløse i behandling kan forebygges’, Kristeligt Dagblad
[vii] Nahid Maleki-Saghooni m.fl., ‘Effectiveness of infertility counseling on pregnancy rate in infertile patients undergoing assisted reproductive technologies: A systematic review and meta-analysis’, International Journal of Reproductive Bio Medicine, 2017: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5601930/
Debatindlægget er udelukkede udtryk for skribentens holdning.
