Morgenbeats: Robin springer ud som queer førsteelsker lige i tide til Priden!

Et af det moderne menneskes store udfordringer er, hvordan vi køber ting. Jeg er, som de fleste andre under 70 år, gået over til at købe stort set alt online, fordi de fysiske butikker har så lille et udvalg og alligevel ofte skal bestille ting hjem først. Men hvorfor skal det, her i internetshoppingens tidsalder, være så besværligt at sende ting retur? Hvorfor er det så få netbutikker, der vedlægger en returlabel til kunden, som jo er den eneste måde at løse forkert størrelse-problematikken? Spekulerer de ligefrem i, at bøvlet får os til at opgive og bare beholde de forkerte varer? Vi skal alle sammen købe færre, men bedre ting, og i et klimaperspektiv giver det god mening at hjælpe kunderne af med fejlkøb og dermed undgå bugnende skabe fulde af ubrugt tøj. Forleden købte jeg en ny bikinitop på nettet. Jeg valgte en dansk, klima- og oceanvenlig forretning og betalte 600 kroner for toppen, som var skabt af genanvendt plastik fra havene og ankom i en klimafriendly brun papirspose. Desværre var toppen for lille, så den skulle retur, og her kommer så problemet: Der er ingen returlabel. Den skal bestilles på deres hjemmeside og printes ud hos kunden. Vi er mange, der ikke har ejet en printer siden start-nullerne, så det i sig selv er dødbesværligt, især for de hjemmearbejdende. Dernæst skal jeg, kunden der helst skal have en rar og serviceorienteret oplevelse, betale 59 kroner for at få lov at returnere et stykke tøj, der ikke passer.

“Grunden til vi ikke sender en returlabel med i pakken er, at vi ønsker at gøre op med den byttekultur, som er opstået i Danmark, som ikke er særlig bæredygtig, ej heller særlig god mod vores miljø”, skriver webshoppen, da jeg beklager mig over deres ringe service. Men det er faktisk værre klimamæssigt at gøre returnering så besværligt for kunden, at fejlkøb ikke bliver sendt retur og dermed aldrig bliver brugt. Og hvor svært kan det være at vedlægge returlabel og pakke varerne i en emballage, der kan genbruges? Det giver altså en 100 gange bedre indkøbsoplevelse.

Britney Spears er fri. Så oprandt dagen, hvor Britney Spears far, Jamie Spears, endelig sagde farvel til rollen som altoverskyggende idiot og hersker over sin knap 40-årige datters liv. Siden 2008 har Jamie Spears kontrolleret Britneys liv i en sådan grad, at hun har været udsat for tvangsmedicinering, ikke har bestemt over sin egen krop og end ikke kunne køre ned for at få en is uden at spørge om lov først. I samme periode udgav Britney fire albums, turnerede verden rundt, gav over 200 koncerter i Las Vegas og indkasserede over 900 millioner kroner. Alligevel mente faren, der også havde kontrol over hendes bankkonto, at hun ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Det fortalte sangeringen i et desperat og ulykkeligt råb om hjælp under en høring i retten i juni. “Jeg har været i chok. Jeg er traumatiseret. Men nu fortæller jeg dig sandheden. Jeg er ikke glad. Jeg kan ikke sove. Jeg er så vred, at det er sindssygt. Og jeg er deprimeret. Jeg græder hver dag,” læste Britney højt for dommeren, mens #FreeBritney klappede og hujede udenfor. But not anymore. Spears senior fortalte torsdag retten, at han agter at trække sig fra værgemålet, selvom han langtfra er enig i, at det er til datterens bedste. Hvem, der skal være hendes nye værge, står hen i det uvisse. Sagen er langtfra slut, men herfra skal der lyde et kæmpestort tillykke.

I torsdags startede den farverige, omfavnende og mangfoldige WorldPride 2021, der navnligt fremstår som et opgør med dominerende og fastlåste forestillinger om køn og seksualitet. Særligt for i år er, at Priden ikke kun fejres i byer som København, Malmø og New York, men også i dunkle og fiktive Gotham City. I sidste uge udkom den nyeste tegneserieudgave af ‘Batman: Urban Legends’, hvori superhelten Robin – Batmans tro følger og roomie – for første gang indleder en åbenlys romantisk relation til en anden mand. Nu er der måske ikke noget banebrydende i en LGBTQ+ superhelt, for blandt andre Valkyrie, Batwoman og Deadpool opfattes som homo- eller biseksuelle. Men ingen i superhelteuniverset har som Robin måttet lægge ører til giftige og homofobiske kommentarer, hvorfor det anses som modigt, at Tim Drake – Robins civile navn – endelig viser og står ved sin flydende seksualitet. Der har længe været spekulationer angående Batman og Robin, og hvorvidt de har en erotisk relation, men der er endnu ikke noget, der tyder på, at de skulle dele andet end badeværelse og evnen til at bekæmpe forbrydere. Iøvrigt tror jeg, at den hæse og evigt melankolske Batman er lidt op ad bakke at danne par med – man kan ikke just forestille sig at planlægge en hyggelig sommerhustur med ham, vel? Og flagermusemanden må da være den absolut værste date for lige netop Robin. Den kappeklædte, unge fyr har nemlig altid stået i skyggen af det rige, mystiske, batmobil-kørende, hyper-maskuline muskelbundt. Robin har alle dage været sidekicket, birollen, væbneren, håndklædedrengen, der har haft til formål at fremme Batmans klassiske maskulinitet og styrke, men nu har han endelig fået lov til at springe ud som queer førsteelsker og hovedrolle i sin egen identitetsrejse. Det er sødt, stærkt, inspirerende og lige i tide til Pride!