Morgenbeats: Prins Harry græd ud hos Oprah og skriver snart forfatter på CV’et. Er næste skridt ‘Paradise Hotel’?

Da prins Harry efter en ferie til Canada for halvandet år siden proklamerede, at han ville forlade det britiske kongehus og tage turen over Atlanten, var begrundelsen, at medierne ikke ville lade hans hustru, Meghan Markle, være i fred. Prinsen ville have et mere normalt liv udenfor mediernes søgelys, og han ville selv kunne cykle rundt med sin søn som andre normale mennesker. Og man forstod ham. Selv klappede jeg lidt i hænderne over det kaos, det måtte forårsage på Paladset – og hos manuskriptforfatterne på ‘The Crown’. Klip til i dag hvor Harry og co. ikke bare har indgået en aftale med Netflix til 112 millioner dollars eller en aftale med Spotify til knap 20 millioner dollars eller har grædt sammen med Oprah, mens de detonerede den ene bombe efter den anden under kongehuset. Nej, nu kan partyprinsen også snart skrive forfatter på CV’et. Næste år udkommer en “personlig, ærlig og fængende” biografi med hidtil ukendte historier fra Harrys liv. “Jeg skriver denne bog, ikke som den prins jeg blev født, men som den mand jeg er blevet,” forklarer Harry, der menes at have fået 20 millioner dollars i forskud. Sjældent har et farvel til medierne klinget så hult. Avisen New York Post kalder ham ‘Harry Plotter and the Prisoner of Windsor’, men inderst inde håber jeg jo bare, at partyprinsen kommer flydende i en badering i næste sæson af ‘Paradise Hotel’.

Der har været så meget bøvl op mod OL i Tokyo, at det virker som lidt af et mirakel, at det overhovedet finder sted. En af de mere pikante historier i den forbindelse landede i sidste uge, da det kom frem i New York Post, at man havde installeret 18.000 senge til OL-atleterne, som var lavet i pap. Sagen er åbenbart den, at atleter elsker hanky panky så meget, at man må tage kreative midler i brug for at undgå, at de knalder midt i pandemien. Sengene er nemlig designet så skrøbeligt, at de bukker under for utugtig opførsel, som alle ved kun kan finde sted i en seng. Smart ikke? Problemet er bare, at sengene slet ikke går i stykker, hvilket den irske gymnast Rhys McClenaghan demonstrede i en video på Twitter ved at hoppe som en gal på sit interimistiske sengeleje. Og så er der vel egentlig også tale om fake news, er der ikke? Det her OL kan bare ikke vinde. Andre har indvendt, at fire maratonløbere snildt vil kunne arrangere et lille gangbang uden at få problemer med huspedellen. Man siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, men en pandemi kan åbenbart også foranledige en kollektiv hjerneblødning for desperate arrangører af et OL. Heldigvis til stor fornøjelse for alle os andre. Og nu kan man jo næsten ikke lade være med at håbe på et par OL-babyer.

Det kan vist ikke være gået nogens næse forbi, at den danske komiker og debattør Brian Mørk har hældt benzin på samtykke-debat-bålet. I forbindelse med flere overgrebsanklager mod den konservative politiker Naser Khader har komikeren skrevet et omdiskuteret og heftigt kommenteret tweet, hvori han giver udtryk for, at han gerne vil komme de mange overgreb til livs. Så langt så godt – og så alligevel overhovedet ikke. For Brian Mørk – uagtet om han vil indrømme det eller ej – reproducerer en forbandet og dybt udmattende victim blaming-diskurs ved at fokusere på, hvad man som offer kan gøre. Fuld af irritation bortkaster han spørgsmålet: “Kan vi måske opdrage vores drenge til at opføre sig ordentligt” og mener istedet, at overgrebene begået af de mange creeps skal undgås ved at træne landets døtre i at være “klare i spyttet”. Vi skal lære at sige fra. Men der er vel intet spyt mere klart end #dajegsagdefra – et hashtag, som hjerteskærende og rystende viser, hvor mange kvinder, der har været udsat for overgreb af den værst tænkelige slags, på trods af at der både er blevet sagt fra og kæmpet imod. Vi har sagt fra! Mange gange! Men der tales som sædvanligt for døve øren – både i overgrebssituationen og i den efterfølgende debat. Og som om det ikke var slemt nok, så skal Danmarks døtre nu gudhjælpemig belemres med, hvor hårdt det er for Brian Mørk, at han med sit tåbelige opslag har skabt røre, at flere finder ham usympatisk, og at bookere nu er bange for at hyre ham til shows. Nå, men hvad Søren skal vi gøre ved det? Kan vi mon “træne” ham til at klare sådan en selvforskyldt shitstorm? Måske et lille 7-dages retreat hvor han lærer, at det koster at være ignorant, og hvor mantraet “Jeg har selv lagt lorten” skal gentages inden frokost? Der er vist et lille hus uden for Brovst, der kan bruges. Det har stråtag, udmærkede indkøbsmuligheder og – det bedste af det hele – ingen adgang til WiFi eller Twitter.