”Mænd vælger en fodboldklub som 10-årig, og derfra lader de det styre deres humør weekend efter weekend resten af deres liv.”
Sådan lyder et populært meme, og det er sjovt, fordi det er sandt. De fodboldklubber, jeg har holdt med, skyldes ofte, at min far havde en fodboldtrøje med hjem fra udlandsrejser, og på den måde har de fleste af os ret tilfældige årsager til, at vi holder med en fodboldklub. Især de udenlandske. Man har set dem vinde en særlig kamp i en formgivende alder, hvor man klubløs og med barnlige øjne så en Dennis Bergkamp, Ruud van Nistelrooy eller Steven Gerrard skabe magi i ’det smukke spil’, som englænderne præcist kalder det. Det kan få en til aflyse familiefester, dage i solen og smadre ens humør, som kun personer, man virkelig elsker, og som svigter en, kan gøre det. Fernando Torres skifte fra Liverpool til Chelsea gav et ar på sjælen kun en smule mindre, end da min første kæreste gik fra mig.
Når det gælder romantiske forelskelser, er der flere eksperter, der mener, at vi faktisk vælger vores udkårne, og at det ikke sker ved magi, som man kan få indtrykket af i romantiske komedier. Man vælger det primært, fordi den anden part skal hjælpe en med at løse en ubevidst konflikt eller traume fra fortiden. Det kan så skabe nogle uheldige mønstre, hvor man bliver ved med at samle på den samme uheldige type – igen og igen.
Men hvad hvis man vælger det helt bevidst?
Min søn og jeg holder indædt med Liverpool (primært fordi jeg spillede dem i Championship Manager for 20 år siden). Det er noget, vi har stor glæde af at dyrke sammen. Men for nylig lancerede han ideen om, at vi også skulle følge et lavere rangeret hold. Det syntes vi begge kunne være sjovt. I fodbold (og måske også i visse forhold) kan man godt have mere end én kærlighed.
Så vi gik i gang. Vi så nogle kampe i de lavere rækker, og da vi for nylig så finalen om oprykningen til den næstbedste række mellem Sheffield Wednesday og Barnsley, tog vi en beslutning. Da Sheffield i det sidste minut i overtiden hamrede den ind til slutresultatet (og oprykning) blev vi enige om, at det bliver vores nye kærlighed.
Det er et fornuftsægteskab, hvor følelserne ikke helt er på plads endnu. Men hvor vi begge føler, at det kan blomstre med tiden. Det er et eksperiment for at se, om man bevidst kan vælge en kærlighed, og om den kan blive lige så varm og god, som den der opstod mere tilfældigt.
Til oktober skal vi til Anfield og se vores første kærlighed, Liverpool, min søn og jeg. Men måske tager vi 100 kilometer østover til Sheffield også for at besøge vores nye affære. Det kan være, at man helt bevidst kan vælge begyndelsen på et smukt forhold.
/Emil Norsker
Syd For Solen
På torsdag vender den københavnske festival Syd For Solen tilbage til Søndermarken, og årets program kan ikke rigtig blive bedre. Af en ny festival at være, og i lyset af at det i forvejen bugner med festivaler overalt, er det ret imponerende at Syd For Solen kan bide skeer med de store spillere i branchen, men det handler jo selvfølgelig bare om at booke de fedeste bands. Hvilket i mine øjne er dem med musikere, som spiller deres musik selv på en scene. Personligt glæder jeg mig vanvittigt til at hoppe på min cykel for at se Bon Iver, Aphex Twin, Brimheim, The War On Drugs og Los Angeles-bandet Warpaint, som udgav album tidligere i år, og på alle måder er et suverænt liveband. Alt sammen i min og din baghave, praktisk talt. Sikke en velsignelse til os og København.
/Thomas Balslev
Egeskov Slot
Hvis nu man ikke skal eller vil på Syd For Solen, så er der virkelig god grund til at tage til Fyn næste weekend, hvor der vanen tro er Heartland i de billedskønne rammer på Egeskov Slot. Ja, det er virkelig det rene festival-bonanza i disse uger, og selvom hovednavnene på Heartlands musikprogram er nostalgisk på en underlig måde i år (Robbie Williams, Nik&Jay, Fatboy Slim og Sting), så er resten af programmet godt spækket med lækkerier. Det er et scoop, at både Bret Easton Ellis og Nick Cave kommer, men jeg gad også godt opleve Danh Vo i samtale med Kristian Leth. Utroligt nok er der stadig både partout- og enkeldagsbilletter til salg.
/Thomas Balslev
Stor kinesisk forfatter endelig oversat til dansk
“Hun spærrede øjnene op og stirrede frem for sig, de solide, små guldvedhæng i hendes ører var som kobbersøm, der naglede hende til døren – en sommerfugl i en glasæske, farvestrålende og fortvivlet.”
Endelig er det muligt at læse en af de mest elskede og berømte novellaer i kinesisk litteratur på dansk, da det lille forlag Korridor har valgt at oversætte og udgive ’Kærlighed i en faldende by’ af den kinesiske forfatter og essayist Eileen Chang, som ellers kun har været tilgængeligt på engelsk for danskerne. Genren ‘Shanghairomance’ siger dig måske ikke lige noget, men det er en skam, hvis du spørger mig, det er ballader fra en svunden tid med opiumslørede elskovsscener, dramatiske bombardementer (på grund af krig mellem Kina og Japan) og smukke skildringer af livet i 1940’ernes Shanghai og Hong Kong.
Eileen Chang var kun 23 år, da hun fik øjeblikkelig succes som forfatter og var faktisk udsolgt i løbet af få dage. I dag er hun stadig en af de mest kendte forfattere i Kina, hvilket er rimelig sejt for en kvinde i en tid, hvor kvinder ikke ligefrem blev opfordret til at skrive og generelt ytre sig om sex og kærlighed. Forlaget Korridor har også tidligere udgivet og oversat tre andre noveller af Chang, kæmpe anbefaling herfra. Mere kinesisk litteratur til Danmark, tak!
/Cecilie Wortziger
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Hvad bliver det nye cool spot denne sommer? Ifølge To Sultne Piger kunne det meget vel være Lunden på Nørrebro. Læs deres anmeldelse her.
Hun lavede klart en af årets danske plader sidste år, og hun er fortjent en del af programmet på de fleste festivaler. Men hvad konsumerer hun selv af kultur. Thomas Balslev har talt med hende.
Instagram er et fantastisk og forbandet sted. Det kan være på en og samme tid være sjovt, inspirerende, men også dumt og overfladisk spild af tid. Vi har samlet nogle af tendenser, vi gerne vil have aflivet (og som vi desværre også selv er skyldige i).
