Foto: Rita Kuhlmann

Brimheim om sit kulturforbrug: “Vi er i en regulær guldalder i dansk musik”

Den dansk/færøske musiker Helena Heinesen Rebensdorff, der sidste år katapulterede sig ind på rockscenen som Brimheim, kan om ganske kort tid opleves på både Syd For Solen og Roskilde Festival. Her fortæller hun om, hvordan hun holder sig opdateret, finder ro og om sit syn på musikbranchen.

Hvordan holder du dig opdateret?

Det er jo helt frygteligt at skulle svare på, fordi det gør jeg jo nærmest ikke. Men det er Instagram, der står for det i mit liv lige i øjeblikket. Og det tror jeg, at min far som journalist ville korse sig over og sige, at det var ganske hæsligt. Og så trykker jeg måske lige på DR engang imellem for lige at se, om der er et eller andet, jeg har misset.

Hvad er din favorit avis?

Den avis, jeg har læst mest i mit liv er Berlingeren, fordi min far har arbejdet der i mange år, og det har været interessant at se, hvad han har haft gang i. Men jeg har også holdt Politiken, fordi jeg på et tidspunkt syntes, jeg skulle være sådan én.

Hvad har du senest lyttet til?

Jeg skal være dj til efterfesten på Syd For Solen, så jeg har lyttet til festmusik, som stadig har indie credibility. Så Trentemøller, The Dø og Jaakko Eino Kalevi.

Hvilken podcast lytter du til?

Jeg har lyttet meget til en amerikansk podcast, der hedder ‘Even The Rich’, som er nogle ret fede fortællinger om berømte, rige familier og deres liv.

Hvor er dit happy place på internettet?

Jeg læser rigtig meget artikler og anmeldelser på Soundvenue. Måske er det egentlig der, jeg holder mig opdateret.

Hvem gør internettet til et bedre sted?

To canadiske aktivister, som laver podcasten ‘Fucking Cancelled’. De er selv blevet cancelled ret grumt, og de taler både i podcasten og på deres andre sociale medier om, hvordan vi bygger en mere solidarisk venstrefløj. De er opsat på, at mennesker ikke skal være disposable, og at vi ikke skal skaffe os af med hinanden på grund af hinandens værste sider. Deres tanke er, at man ikke er defineret af det dårligste, man har gjort, og det har gjort meget for mit udsyn på internettet. 

Hvilken musiker har du dyrket mest i dit liv?

Det er uden sammenligning Radiohead. Jeg blev introduceret til musikken af en flirt, jeg havde i 1. G. og måden, det talte til nogle af de dybeste og mest eksistentielle følelser i mig, var noget nyt og vildt dragende.

Da jeg et par år senere blev akut psykisk syg og indlagt på Riget som 21-årig, var det eneste jeg lavede på afdelingen i tre måneder at lytte til Radiohead på min iPod, ryge en milliard cigaretter og tegne med oliekridt. I min jammerlige tilstand følte jeg mig forstået og holdt oppe af musikken på en dybt personlig måde, og det gør jeg sådan set stadigvæk i dag.

De tre Radiohead-koncerter jeg har været heldig at opleve i mit liv har været store og virkelig rørende oplevelser for mig. Thom Yorke har en nær guddommelig evne til at udtrykke det smukkeste og mest håbløse i eksistensen på en og samme tid.

Hvad er den seneste bog, du har læst?

‘The Creative Act’ af musikproduceren Rick Rubin. En fantastisk bog med nogle dybe sandheder om det at være et skabende menneske. Han taler om det som værende en altomfattende livsbane og ikke bare et eller andet, man lige har gang i for sjov. Kunsten har en næsten spirituel kvalitet i hans udlæg, og det tiltaler mig at tænke sådan om det – at tage vigtigheden alvorligt. Jeg følte mig både rusket og trøstet af at læse den.   

Hvad gør du for at finde ro?

Jeg spiller computer. Især spil som har smukt designede universer, ‘Ori and the will of the wisps’ , ‘Zelda’, ‘Hollow Knight’, ‘The Witcher 3’. Jeg spiller mest på en Nintendo Switch, som er en transportabel konsol, så jeg kan have den med på tour og koble af på lange køreture.

Men jeg er ærligt super dårlig til at give mig selv fri. Den her sommer vil jeg gøre mig umage for at komme ud af byen noget mere for at grounde mig selv lidt – i min fars og stedmors sommerhus og hos min mor på Færøerne. 

Hvad ville du ønske, flere kendte til?

Kunstnere som Lucky Lo, Greta, Eee Gee, Selina Gin, Lowly, Reveal Party, Asbjørn, Aysay, Prisma, Sulka. Jeg kunne blive ved. Jeg synes, vi er i en regulær guldalder i dansk musik, men der er simpelthen så mange fantastiske kunstnere og bands, som ikke bliver bredt anerkendt, fordi vi har så smalt fokuseret et marked. Det er et stort tab for kulturen. 

Jeg bor i Sverige, og her har vi den svenske P3 og Grammis prisuddelingen, som repræsenterer et langt bredere udsnit af det svenske musikliv, end hvad vi kan prale af i Danmark. Det er ikke kun poppen og hiphoppen, som får lov at komme op i rampelyset. Vores mest populære radiostationer i Danmark, P3 og P4, spiller nærmest kun major label-musik, og alt andet er afsondret til nichestationer, hvilket betyder, at den bredere befolkning bliver frarøvet muligheden for at snuble over noget som helst andet, end hvad multinationale selskaber tror, de kan tjene penge på. 

Prisuddelingerne er ikke meget bedre. P3 Guld fejrer musikken, der bliver spillet på P3, Gaffa-prisen er en stemme-styret popularitetskonkurrence, og Danish Music Awards er igen domineret af major label-navnene. Nu har vi heller ikke Steppeulven længere, så det er yderst begrænset, hvor resten af branchen har mulighed for at blive fejret.

Hvad er din største last?

At blive i sengen alt for længe om morgenen. Min hullede selvdisciplin er en konstant kilde til selvlede. Men med det in mente, og ved nærmere eftertanke, er det nok i virkeligheden tit at tale grimt til mig selv.

Hvis du skulle bo i en anden by, hvor så?

Jeg var i Storbritannien for nylig og spille og på en festival og var også forbi London, som jeg virkelig synes har en særlig charme, genial infrastruktur og et fuldstændigt overdrevet fedt kulturliv. Kunne godt se mig selv der. Fokuserer faktisk i øjeblikket en masse professionelle energi og ressourcer på at forsøge at bryde igennem til det engelske marked, så hvis det lykkes, er det da ikke usandsynligt.  

Men det kunne også være New York. Min kone er født og opvokset i Queens, så det har været oppe og vende om vi skulle prøve at slå vores folder der for en tid.

Hvilken ting gør dit liv lettere?

Mit dejlige hjem. Vores lejlighed i Malmö er mit refugium og tilflugtssted, og det betyder meget for mig at gøre det til et hyggeligt og roligt sted at lade op. Vi flyttede i efteråret og har ikke haft så god tid til at kredse om den nye lejlighed, som jeg kunne ønske mig, så forhåbentlig kan jeg gøre en indsats for indretningen hen over sommeren.

Hvad skal man ikke undervurdere?

Træning. Jeg har fået opbygget en nogenlunde fast rutine med styrketræning og intervaltræning de sidste par år, og jeg mærker så enormt stor forskel i mit energiniveau, mit humør og mine evner som performer på scenen. Det er stadig noget jeg er nødt til at overtale mig selv til at gøre hver eneste gang, og det er pisse irriterende, at det er sådan, men hold nu kæft hvor gør det udelukkende godt bagefter.

Hvor er dit yndlingssted?

Jeg elsker at være i min fars og stedmors sommerhus i Nykøbing Sjælland. Huset er et gammelt lille træhus uden isolering og haven er vilter og privat. Det er på mange måder ydmygt, men det har stemning og charme en masse. Når jeg er der, er det som om dagene strækker sig lange, og der er tid til at læse og tage en lur i hængekøjen inden frokost og en tur til stranden.

Hvad skal du spise den kommende tid?

Koldskål og kammerjunkere. Det er noget, min kone lige har opdaget og er blevet meget begejstret for. Og det har også genantændt en kærlighed i mig. Jeg har aldrig været super motiveret til at stå ved kødgryderne og altid tænkt, at mad gerne må være rigtig nemt at lave, så jeg har faktisk lige købt en airfryer. Man kan gøre ting rigtig crispy og nice i sådan en, drønhurtigt, så jeg skal også lave meget mad i den til sommer.

Footer graphics