‘My Year In Paris With Gertrude Stein’
af Deborah Levy
Gertrude Stein er en af modernismens mest fascinerende karakterer. Den store, amerikanske avantgardeforfatter, hvis salon på Rue de Fleurus i Paris tiltrak Ernest Hemingway, Pablo Picasso og en masse andre af 1920’ernes store kunstnere. Nu har den amerikanske stjerneforfatter Deborah Levy skrevet en roman om en aspirerende forfatter, der tager til Paris for at skrive en biografi om Gertrude Stein. Projektet bliver dog hurtigt afsporet, og fortælleren begynder at tilbringe tid med en nogle kvinder, der på deres særegne måde skiller sig ud fra normalen. ‘Mit år i Paris med Gertrude Stein’ er en kosmopolitisk roman om, hvordan vi skaber os selv, og en meditation over venskab, begær og det at leve sammen med andre. Bogen er samtidig også et portræt af den ikoniske Gertrude Stein.
‘Kirsten samtaler på Rasmus – overlevelsesguide til en lortetid’
af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun
Hvis der er nogen, der kan få verdenssituationen til at virke en smule mere tålelig, er det Kirsten Birgit og Rasmus Bruun. I ‘Kirsten samtaler på Rasmus – overlevelsesguide til en lortetid’ kaster de sig over alt det, der gør vores samtid så vanvittig: medierne, menneskers trang til at have ret og den generelle forvirring over, hvad pokker der foregår. Kirsten Birgit er som altid urokkelig i sin overbevisning, mens Rasmus Bruun forsøger at holde bare en lille smule styr på det hele. En bog til både garvede Kirsten Birgit-fans og alle os andre, der godt kunne bruge et grin midt i galskaben.
‘Efterklang’
af Barbara Kingsolver
Den Pulitzer-vindende forfatter Barbars Kingsolver er aktuel med en ny roman, der tackler kunstens livsforandrende kraft, kærlighed, klasseskel og professionelle ambitioner. Romanen handler om Livia, der for længst har affundet sig med et stille liv på landet og et ægteskab, der ikke blev, som hun drømte om. Da en gammel flamme pludselig dukker op igen, bliver hun konfronteret med alt det, hun opgav for kærligheden. Nu må Livia beslutte, om hun tør åbne døren til den fortid, der både rummer hendes største kærlighed og hendes største nederlag, eller om det er bedst at lade den forblive lukket.
‘Maria, Atlantis’
af Asta Olivia Nordenhof
’Maria, Atlantis’ er Asta Olivia Nordenhofs tredje roman i serien om mordbranden på Scandinavian Star, der efter planen skal bestå af seks værker. Der er ikke tale om en traditionel romanføljeton, hvor bøgerne følger samme genre og udtryk. Tværtimod har hver roman sit eget genremæssige og æstetiske univers. ’Maria, Atlantis’ er det, forfatteren selv kalder litterær romantasy (som vi i øvrigt har skrevet en artikel om HER), og skildrer en verden med kærlighed og kapitalisme, krig og fred og jagten på nye verdener.
Asta Olivia Nordenhof er lidt af en main character på den danske litteraturscene. Ikke alene har hun med sin romanføljeton skabt et af nyere dansk litteraturs mest særegne projekter, hun holder også liv i en ganske underholdende Facebook-profil, som kan anbefales at følge med i, hvis man ikke kan få nok af forfatteren. Asta Olivia Nordenhof er uforudsigelig på den bedst tænkelige måde, og det samme er ’Maria, Atlantis.’
’Hele svineriet’
af Inger Anneberg
Det har været grisens år, i hvert fald i dansk forstand. Siden Folketingsvalget blev til et “svinevalg” har de danske svinestalde været genstand for megen opmærksomhed. I foråret udgav journalisten Klara Trebbien Rasmussen bogen ’Flæsk’, hvor hun gik undercover i en dansk svinestald, og berettede om kummerlige forhold for grisene. Nu melder antropolog Inger Anneberg sig på banen i dansk dyrevelfærdslitteratur. Hun beskæftiger sig med grisen, lidt i samme stil som Mathilde Walter Clark beskæftigede sig med minken i ‘Det blinde øje’. Inger Anneberg vil ruske op i vores vaneforestillinger om de miskrediterede grise, de er nemlig ikke dumme svin. Bogen præsenterer grisen som det unikke væsen, mange ikke ved den er.
‘Ann Babaras Hvedebrødsdage’
af Ida Jessen
I oktober landede der en ny roman fra den prisbelønnede forfatter Ida Jessen. Den historiske fortælling foregår i 1760, hvor hovedpersonen Ann Barbara er dømt til livstid for at have kastreret en godsejer. På vej til fængslet i København lykkes det hende at gifte sig med kaptajn Ludwig von Kahlen for derefter at flygte. Ann Barbara kender vi allerede fra romanen ’Kaptajnen og Ann Barbara’ (2020), som er filmatiseret som ’Bastarden’ med Mads Mikkelsen i hovedrollen som Kaptajnen, og Amanda Collin i rollen som Ann Babara. Denne gang får Ann Barbara med rette sin helt egen fortælling, og det er planen, at romanen skal være den første i en trilogi. Ida Jessen har en evne til at skildre samtiden med en skarp præcision samtidig med hun skriver levende om en kvinde, der nægter at lade sig begrænse af sin skæbne.
‘Min kvindes frugt’
af Han Kang
For første gang er den sydkoreanske stjerneforfatter Han Kang blevet oversat direkte til dansk. I bogen ’Min kvindes frugt’ er fire fortællinger fra Kangs tidlige forfatterskab samlet i en elegant pakke. Fælles for de fire fortællinger er, at de kredser om længsel og samhørighed. I 2024 blev Han Kang den første sydkoreaner nogensinde til at modtage Nobelprisen i Litteratur, og hun betragtes som en af landets største nulevende forfattere. I 2016 vandt hun Den Internationale Bookerpris for romanen ‘VEGETAREN’, der allerede har opnået status som en moderne klassiker. Han Kang har altså en solid række litteraturpriser bag sig, og hun er en af de skarpeste, når det gælder skildringen af ensomhed og udsathed. ’Min kvindes frugt’ præsenterer lidt for en hver, og rummer både noveller og digte.
‘Jeg var længe død’
af Karl Ove Knausgård
Karl Ove Knausgård skriver jo nærmest aldrig bare en bog. Det er altid noget med en større samling med flere bind, præcis som da vi lærte ham at kende med kæmpeværket ‘Min Kamp’. Og således også nu, hvor han er seks bind inde i den romanserie, der startede med ‘Morgenstjerne’ i 2020 – og som nu fortsættes med ‘Jeg var længe død’. Romanen handler om en typisk Knausgård-person, en mandlig astrofysiker, der er travlt optaget af sine egne rutiner og sit arbejde, indtil hans verden slår en kolbøtte, fordi der pludselig findes en ny stjerne på himlen. Bogen er allerede blevet rost af anmelderne, det er Knausgård, når han er bedst, siges det, og så skulle han endda nærmest være blevet sjov denne gang. Hans blanding af betragtninger fra hverdagslivet med mad, arbejde, sex og børn og det overnaturlige knalder efter sigende helt ud i ‘Jeg var længe død’, og det vil vi ikke snyde os selv for dette efterår.
