Regnen siler, temperaturen stiger, isen smelter – planeten brænder og er i alvorlig fare.
Det har vi længe vidst, forsket i og halvhjertet forsøgt at ændre gennem flyafgifter og Meat Free Mondays. Men lige lidt har det hjulpet.
Det blev tydeligt, da FN’s klimapanel (IPCC) mandag fremlagde hovedkonklusionerne i en tung klimarapport og for første gang siden 2013 gjorde status på verdens klimaudfordringer.
”Vi kigger ind i en tid, hvor vi taler ekstremer,” indledte professor i klimaforandringer Sebastian Mernild pressemødet, hvor rapporten blev præsenteret. Det er den første af en stor trefoldig klimarapport, hvor de to sidste delrapporter udkommer i henholdsvis februar og marts 2022.
Men vi behøver faktisk kun at orientere os i rapportens første del for at forstå, hvor alvorligt det står til – og for at forstå, at mennesket har en stor andel i den allestedsværende klimakrise.
Fire af klimarapportens hovedkonklusioner:
1. Menneskelig aktivitet har utvetydigt påvirket klimaet
Siden industrialiseringen er opvarmning af atmosfæren, hav og land hastigt taget til.
2. Det bliver varmere hurtigere
Allerede i 2030’erne skal vi forvente, at den globale opvarmning stiger 1,5 grader, hvilket er ca. ti år tidligere end forventet.
3. Ekstreme vejrfænomener bliver hyppigere
Den globale opvarmning vil resultere i varme- og nedbørsekstremer, hvilket de massive oversvømmelser i Tyskland vidner om.
4. Isen smelter
Arealet af sommerisen i Arktis er nu mindre end på noget tidspunkt de seneste 6.000 år, ligesom afsmeltningen af klodens gletsjere er forøget siden 1950.
Spørger vi Eigil Kaas, der er professor ved KU og videnskabelig leder af det nationale center for klimaforskning ved DMI, kommer disse nedslående konklusioner ikke som noget chok.
”At vores CO2-udslip skulle have en direkte effekt på klimaet fremgik allerede i 1990, hvor den første klimarapport udkom. Men vores forståelse af ”det gode liv” er tæt forbundet med flygtige forbrugsvarer, og hele vores økonomi er opbygget på privatpersonens storforbrug, og det er endnu ikke lykkedes helt at lave en grøn omstilling,” siger Eigil Kaas, der understreger, at dette er hans personlige forståelse.
Udover at spise mere grønt, isolere sit hus ordentligt, mindske kødindtaget, købe bæredygtigt og boykotte fly og andre forurenende transportmidler mener klimaprofessoren, at det kræver et kulturelt og økonomisk paradigmeskifte at mindske den totale CO2-udledning.
LÆS OGSÅ:
”Vi skal blive bedre til at finde glæde i tjenesteydelser, såsom en massage og en god middag, og vælge kvalitet fremfor kvantitet. Vi skal finde glæde i de bæredygtige ting i livet – et kunstmaleri med en lang levetid kan eksempelvis koste mange penge for køberen, men koste meget lidt i CO2-aftryk.”
Og netop sådanne ændringer er vigtige, mener Eigil Kaas. Som følge af et stort forbrug har danskerne nemlig et meget højt CO2-forbrug.
”Hvis alle i verdenen havde samme forbrug som den enkelte dansker, ville FN’s klimarapport se langt mere nedslående ud. Hvis vi skal forsøge at bevæge os mod en verden, hvor vi alle er mere lige, skal danskerne derfor omlægge deres forbrug og deres personlige klimaaftryk markant.”
Ifølge Eigil Kaas skal vi have et langt mere globalt udsyn, når det kommer til klimaændringer, hvilket han ikke er alene om at mene. Klimaaktivisten og den tidligere vicepræsident, Al Gore, har efter offentliggørelsen af FN’s klimarapport omtalt klimakrisen som en “global katastrofe” og mener, at det kræver en fælles indsats at mindske de menneskeskabte elementer af krisen. Han opfordre blandt andet til afstandstagen til enhver form for fossile brændstoffer, et kollektivt skift til el-biler og en generel bæredygtig tankegang.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
