Okay, jeg har faktisk aldrig set ‘Festen’, og det er et beklageligt hul i min filmografiske dannelse, som jeg ikke har noget umiddelbart forsvar for. Udover at der er en masse reality-fjernsyn, som også skal passes, og så er det ikke sindssygt appellerende at prioritere en film om en fest, hvor alting emmer af total dårlig stemning. Har jeg ret?
Sidste uges kavalkade af ‘Bachelorette‘ var til gengæld ikke meget bedre. Eller det var det, men det er bare for at sige: Den der afsluttende rose-fest, hvor du ryger ud, hvis du ikke har fået en rose, må være den værste fest nogensinde.
Fordelingen af mænd og kvinder er som bekendt forrykt. Men det er ligesom præmissen med det her program. Det er pølsefest i paladset fra dag et.
Personligt ville jeg også hade at deltage i en fest, hvor det første der bliver sagt er: Dans eller dø! Men Lissa er typen, der går ind for tvangsdans. Vanvittigt.
Lasse har det lidt “mærkeligt med det”.
Sådan er det jo med tvang. Det er ufedt. Jeg havde engang i 90’erne en meget ubehagelig oplevelse med nogle babymajs, men det behøver vi ikke tale om her. I ‘Bachelorette’ er det ekstra belastende, fordi den interne konkurrence spidser til. Fyrene kan ikke bare dandere i poolen og tale om følelser hele dagen, de skal ud og score.
På mange måder var sidste uge ‘store snave uge’. Endelig kom der hul på bylden, og Daniel fik snavet Sofie i gulvet, og Andreas H. fik kysset godt og grundigt på Lissa. Men der skete flere ting, som vi nødvendigvis må runde i den her optaktsartikel, inden de tre næste afsnit ruller fra i morgen.
I uprioriteret rækkefølge hæftede vi os ved disse hændelser:
Sofie går på date med Peter, hvor de skal lege med bodypaint.
“Hvordan har du det med bodypaint?” siger Sofie. Et spørgsmål, man ikke troede fandtes.
Hun skal male deres fremtid på Peters brystkasse, og Sofie maler en sol med en smiley i. Det må så betyde, at Sofie mentalt vil gå i 0. klasse om fem år.
Peter er meget interesseret i Sofies krop, som han maler et rødt hjerte på. Han har forberedt sig ved at læse i en bog, der hedder ‘Art of Seduction’. Det vil sige, at alt han gør, er udtænkt af en klaphat med navnet Robert Greene.
“Jeg glemmer lidt, det er Peter, jeg maler på og ikke et lærred,” siger Sofie. Det betyder måske, at hun synes, han er blank.
Så går der fuldstændig mudderkast i den. De oversprøjter hinanden, og de ligner begge to noget fra Den Store Bagedyst, som er gået helt galt. Det eneste, alle seerne kan tænke på er dette: ALT DET MALING PÅ PUDERNE!
“Lad os skåle på en god date.”
Hvorfor snakker de hele tiden om at date, mens de dater? Meta-dating føles så forkert. Man siger heller ikke, “nu tungekysser vi”, mens man tungekysser med nogen. Det må stoppe omgående med alt det italesættelsesvanvid.
Bagefter skal de bade hinanden foran de andre fyre, hvilket er en kniv i hjertet på Mads. Måske faktisk en motorsav: “Hvad helvede er det, der foregår?” siger han.
Objektivt set er det en meget dårlig badning. Ingen af dem bliver rene, og Peter får et katastrofalt Hitlerskæg på overlæben. Sehr schöner mann.
Senere er Sofie på date med tatto-Daniel, hvor de masserer hinanden og finder ud af, at de begge to godt kan lide dette: “At smile”.
Efterhånden passer Sofies type perfekt på en golden retriever: Elsker pizza, fysisk aktivitet og at smile bredt.
Man kan dog godt smile for meget. Lissa er nemlig på date med Steven, Lasse og Christian, hvor de skal til grine-yoga. Det er et latterkursus forklædt i zen. Hvad det har med yoga at gøre, forstår ingen.
Det er utroligt, hvad disse sagesløse fyre udsættes for. Man vil hellere gruppeonanere med Klaus Riskær og Alex Vanopslag end det der. Ej okay. Vild tanke egentlig. Frygtelig faktisk. Få mig væk fra det her tastatur nu. Fyr mig!
Lissa siger, hun søger en partner, “der kan komme ud af sin comfort zone”, men altså, hvad er det med alle de comfort zoner? De snakker om dem hele tiden! Hvorfor må man nu ikke have det lidt komfortabelt længere?
I det hele taget bliver det tydeligere og tydeligere, at ‘Bachelorette’ er et opsat cirkus, som er orkestreret af en tv-produktion ud fra en devise om, at maksimalt stress og træls dating giver gode scener. Hvilket jo er sandt nok. Til gengæld var det frygteligt at overvære, da Steven endte med ikke at få nogen rose. Det var peberspray i øjnene for ham og en hård påmindelse om, at de søde fyr med gode hjerter får mindre, end de fortjener. På den anden side var det virkelig en lortefest.
I denne uge bliver det spændende at se, om de begynder at gå i seng med hinanden. Der er nøgler på højkant, og erfaringen viser, at det godt kan blive dramatisk meget hurtigt. Vi krydser alt.
