Fredag aften blev der skrevet tv-historie på TV 2, da den populære danser Silas Holst sammen med skuespiller Jakob Fauerby vandt ’Vild med dans’. Det er første gang i verdenshistorien, at to af samme køn vinder den populære dansekonkurrence, der stadig kører i rigtig mange lande.
Men hvorfor betyder det i det hele taget noget, at det er to homoseksuelle mænd, der vinder en tv-konkurrence i den bedste sendetid?
Først og fremmest er det ikke uden betydning, hvad det er, vi ser i vores fjernsyn. Det påvirker nemlig vores billede af virkeligheden. Og det er da slet ikke uden betydning, hvis du i forvejen har en følelse af, at du ikke rigtigt passer ind. Forskning viser, at bliver du ikke repræsenteret i de medier, du forbruger, jamen så sidder du tilbage med oplevelsen af, at du ikke er vigtig.
Sagt mere direkte: Du tæller ikke med. Faktisk er du nærmest usynlig. Og ud fra det er det jo let at drage konklusionen: “Det er mig, den er gal med”.
Men det er også en historie om rollemodeller. Det er historien om, hvad du selv kan opnå, hvis du arbejder hårdt. Kan du spejle dig selv i andre, bliver det pludselig også muligt for dig at opnå samme succes. Du er ikke længere diskvalificeret på forhånd, nej, du kan også vinde et talentprogram. Du kan også score det fede job eller lande en ministerpost. Det bliver pludselig muligt, fordi du ser folk som dig, der lykkedes med at gå efter deres drømme.
Så når den brede befolkning ser to mænd danse sammen og udfordre traditionelle tanker om, hvem der i det hele taget må danse sammen og ikke mindst hvordan, så bliver det bare lidt mindre mystisk og lidt mindre farligt for dem, der aldrig før har mødt en homoseksuel. Ligesom ens køn og seksualitet bliver mindre afgørende, i måden omverdenen forventer, man danser på. Dans som du har lyst til! Derfor var det meget positivt, at TV 2 i første omgang valgte at have et par med af samme køn i det ellers ret traditionelle tv-program, selvom vi skulle vente 16. sæsoner, før det skete.
Men mindst ligeså fedt er det, at den danske befolkning anerkendte deres talent og lod dem gå hele vejen.
Homofobien stortrives stadig
Fremskridt går ikke lige hurtigt alle steder. Der er stadig dele af Danmark, hvor homoseksualitet, eller bare det at to mænd danser sammen, er højst usædvanligt og øretæveindbydende. Tror du mig ikke? Så kan du bare åbne Facebook og dykke ned i kommentarsporet til nyheden om, at Silas Holst og Jakob Fauerby vandt. Silas Holst har tidligere selv fortalt Alt For Damerne om de mange homofobiske reaktioner, der kom, dengang det blev offentliggjort, at han skulle danse sammen med en anden mand. Gisp! Og så på sådan en pæn kanal.
Ekstra Bladets altid hyggelige og hjertevarme debatforum ’Nationen’ er generelt set også utrolig leveringsdygtigt, hvis du vil se homo- og transfobi på skrift. Men ellers kan man jo også bare se på den nu tidligere formand for Folketingets reaktion, da Jakob Fauerby og Silas Holst vandt. Den evigt samlende Pia Kjærsgaard, der jo har det svært med for meget bøsse, drag og gejl, skrev nemlig følgende på Twitter:
Med det mente hun selvfølgelig, at der var tale om en omgang politisk korrekthed frem for godt gammeldags talent. Men det må da også være irriterende, at ens verdensbillede krakelerer i takt med, at Danmark bliver mere progressivt.
Jeg er selv vokset op i den lille midtjyske by Nørre Snede. I Nørre Snede var der meget få mennesker at spejle sig i for mig. Faktisk var jeg en form for ‘lokal afviger’ – eller ‘den lokale bøsserøv’, som en af mine såkaldte folkeskolekammerater så elegant fik formuleret det på en studietur til Norge. Det betød, at ikke nok med, at der blev talt om mig på min egen skole, så var jeg også et emne på skolen i nabobyen, skønt jeg aldrig havde gået i skole der. Og det var ikke god omtale.
Der ville have betydet en verden til forskel for mig dengang, hvis jeg kunne have tændt for mine forældres fjernsyn og set to homoseksuelle mænd danse sammen – og ovenikøbet blive hyldet for det.
Meget er sket, siden jeg flyttede fra Nørre Snede, men hvis man tror, at homofobien er fortid i Danmark, tager man grueligt fejl. Ifølge Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser er der en markant stigning af antallet af hadforbrydelser mod seksuelle- og kønsminoriteter. Derudover bliver mange hadforbrydelser slet ikke anmeldt, så området er behæftet med betydelige mørketal.
Et mangfoldigt mediebillede, tak
TV må og skal afspejle virkeligheden. Hvordan kan man være i øjenhøjde med sit publikum, hvis man ikke engang er i stand til at afspejle det? Tit når man ser dansk tv, kunne man hurtigt være tilbøjelig til at tro, at alle i Danmark er heteroseksuelle. Eller at man skal være homoseksuel på en bestemt måde, så man eventuelt kan få birollen som ‘the best gay friend’ i en eller anden sjov tv-serie. Selvfølgelig spillet af en eller anden ‘gay-for-pay’ heteroseksuel skuespiller. Det ved man, hvad er.
Derfor er løsningen lige til. Vi skal have et meget mere mangfoldigt mediebillede i Danmark. Der skal langt flere LGBTQ+-personer på tv-skærmen, både så folk får flere rollemodeller at spejle sig i, men også bare for at afspejle den virkelighed, vi nu engang lever i.
Og til dem, der skulle bekymre sig om, at deres egne børn ”pludselig bliver homoseksuelle” af at se to mænd danse sammen på tv, kan jeg berolige jer med, at jeg personligt har set rigtigt mange heteroseksuelle – både i virkeligheden såvel som på dansk fjernsyn, og jeg er heldigvis stadigvæk homoseksuel. Meget endda.
Så herfra skal der lyde et stort tillykke til Jakob Fauerby og Silas Holst. Både med sejren, men også fordi, I havde modet til at vise, at to mænd sagtens kan danse sammen. Jeg er helt sikker på, det betyder mere, end I aner for rigtig mange mennesker.
