‘Cause I saw tiger
Now I understand
I saw tiger, and the tiger saw man
I dokumentarserien ‘Tiger King’ møder vi utroligt mange mærkværdige væsner og nogle ok normale tigere. Det dysfunktionelle forhold mellem de excentriske og rivaliserende zoo-indehavere, Joe Exotic og Carole Baskin (og Bhagavan ‘Doc’ Antle på sidelinjen), blev set af 34 millioner bare de første 10 dage efter premieren.
Men Joe Exotic er en sammensat mand og udgiver også musik og ikke mindst flotte musikvideoer på YouTube.
Vi er i countrygenren. Og Joe synger overraskende godt (Hvis det altså er ham, der synger. Det er det nok ikke, der er allerede mange online-teorier og forklaringer på musikken). Efter stor efterspørgsel har Spotify nu tilføjet Joe Exotics to hits, ‘I Saw a Tiger’ og ‘My First Love’, til deres streamingkartotek.
Og her ligger Danmark altså nummer ét blandt alle verdens lande målt på andelen af befolkningen, der streamer Joe Exotics musik, oplyser Spotify. Det hænger nok sammen med, at ‘Tiger King’ er enormt debatteret på de sociale medier herhjemme, og at kultserien har samlet ellers adskilte venner under Coronakrisen.
Top 10: I disse lande lytter vi mest til Joe Exotics musik:
- Danmark
- Storbritannien
- Irland
- Island
- Norge
- New Zealand
- Australien
- Sverige
- USA
- Canada
Kilde: Spotify
Et par andre interessante tal:
- I dag stiger antallet af streams af Joe Exotics sange med 18 procent hver eneste dag på verdensplan.
- Gruppen af Millennials er klart Joe’s største fans, hvor de 25-29-årige streamer sangene oftest efterfulgt af de 30-34-årige.