At der er store forskelle mellem rig og fattig, udkant og centrum og provins og hovedstad er ingen nyhed. Men at langt størstedelen af fredede boliger siden 1945 findes nord for København – eksempelvis familievillaer, der ligger i vandkanten ved Hørsholm eller parcelhuse langs Strandvejen – er kommet bag på forskere, som har studeret Danmarkskortet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
“De boliger, som er opført, og som staten har favoriseret efter 2. Verdenskrig, er ofte store villaer, tegnet af kendte arkitekter som Jørn Utzon og Arne Jakobsen. Men hvor er de almene boligbyggerier bygget efter krigen, hvor 20 procent af befolkningen bor? Eller de almindelige typehuse? Hvis vi skal følge lovens bud om at repræsentere bredt, er der gået noget galt i ligningen,” siger Rikke Stenbro, som er Ph.d. og driver rådgivningsvirksomheden Substrata, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Men i følge bygningsfredningsloven skal fredede boliger afspejle bolig- og arbejdsvilkår i Danmark gennem historien.
Det er et problem for vores demokrati og fortællingen, vi skaber om Danmark, mener Svava Riesto, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.
“Vi konkluderer, at staten har fremelsket en elitær fortælling om Danmarks historie i efterkrigstiden i den måde, vi har fredet boliger på. Det er et problem for demokratiet, fordi det ikke repræsenterer boligformen for den brede befolkning, og det er imod lovens påbud. Derfor bør loven eller praksis laves om,” siger hun.
Fakta om fredning
Der er cirka 9.000 fredede boliger i Danmark.
Det er 13 medlemmer i Det Særlige Bygningssyn, som vurderer, hvilke boliger, der er fredningsværdige.
Derudover kan den almene dansker også indstille boliger til fredning, hvilket dog i sidste ende besluttes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme efter indstilling af Det Særlige Bygningssyn.
Boligerne bliver vurderet efter to primære kriterier nemlig, om boligen har væsentlig kulturhistorisk værdi og / eller væsentlig arkitektonisk værdi. Endvidere kigges der i nogle tilfælde på den miljømæssige værdi.
Kilde: Svava Riesto og Rikke Stenbro
Når en bygning bliver fredet, betyder det, at den ikke kan ændres, uden at man søger tilladelse til det, og at den er beskyttet mod nedrivning. Derfor er det problematisk, at vi kun bevarer de elitære boliger lavet i lækre materialer med skøn havudsigt, mener de to forskere.
“Lige nu har vi skabt en elitær fortælling i stedet for at fortælle det brede samfunds historie. Men hvis bygningsfredning skal give mening i forhold til at afspejle den historiske periode, bør den have et større perspektiv. Det handler om demokrati, og om hvem der bliver repræsenteret,” siger Rikke Stenbro.
Det Særlige Bygningssyn, som er et udvalg, der skal rådgive kulturministeren, vurderer, om en bolig er fredningsværdig. Det gør de blandt andet ud fra en estimering af, hvor stor boligens arkitektoniske værdi er. Men deres definition er for snæver, mener forskerne.
“Vi mener, at man bør udvide begrebet arkitektonisk værdi i vurderingen af fredede boliger. Eksempelvis kunne det også handle om almene boligområder, hvor planlægningen af en bebyggelse ofte er med til at sikre udsigt og adgang til grønne områder, legepladser og fællesrum fra boligerne,” siger Svava Riesto og afslutter.
“Gennemgangen af de fredede boliger fra efterkrigstiden viser, at der er behov for en diskussion af den måde, bygningsfredningsloven praktiseres på. Vi kan ikke fortsætte med at fokusere på en håndfuld arkitekter, hvis formålet med fredning er at repræsentere hele befolkningens kulturarv.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.
