Liverpool's Mohamed Salah til Premier League 2024. Foto: Jon Super/AP/Ritzau Scanpix

Disney+ har sikret sig rettighederne til Europa League og Conference League

Aftalen gælder fra 2024 og frem til 2027 og indbefatter 340 live-streamede kampe per sæson.

Danske fodboldfans kan godt gå i gang med at anskaffe et abonnement på Disney+.

I hvert fald hvis de har i sinde at følge med i kampe i de to europæiske ligaer, UEFA Europa League og UEFA Conference League, der starter til september.

Streamingtjenesten, man primært kender for film, som har nemlig sikret sig rettighederne til at vise kampene fra de to mest betydningsfulde fodboldligaer efter Champions League de næste tre år. Det skriver Disney+ i en pressemeddelelse.

Hvis du i forvejen har et abonnement, kommer det dog ikke til at koste ekstra.

Den nye eksklusive aftale inkluderer også studieindhold, kommentatorer og ekspertanalyser fra de 342 kampe, der samlet set spilles af 72 klubber hver sæson.

“Disse ligaer er de internationale fodboldturneringer med flest danske hold og flest danske spillere, og tilføjelsen af dem til Disney+ vil give vores kunder i Danmark et markant bredere tilbud,” udtaler Hans van Rijn, der er administrerende direktør hos The Walt Disney Company Nordic & Baltic.

“Vores mål er at have det bedste tilbud til de fans og fangrupper, som er passionerede om fodbold, mens vi på samme tid ønsker at udbrede turneringerne til et større publikum i Danmark og åbne dem op for en ny generation af fans og tilhængere.”

Footer graphics