Hvor stor en festabe er du?
“Jeg har festet hele mit liv, og det har været for meget. Jeg er jo en club kid. For det første er jeg jo vokset op i provinsen på en kasse øl og pakke cigaretter. Og jeg havde allerede groet marihuana i vores baghave i Nykøbing i gymnasiet. Da jeg kom til København, blev alt meget hurtigt til fest.”
“For det andet er man jo i forvejen dum, når man er ung, og man tror, man kan drikke, uden at der sker en noget. Jeg har gået over gelænderet på Langebro i fuldskab, og det er jo sindssygt. Det er ikke nogen god brandert – det er livsfarligt. Jeg har gået hele vejen på biltage fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, og leget ‘jorden er giftig’.”
Er du den samme person, når du er ædru, og når du er fuld?
“Nej, det er jeg ikke. Man er sig selv, når man er nøgtern. Den der forestilling om, at man viser sit sande jeg, når man er fuld, er noget vrøvl. Tværtimod bliver man til en primitiv krybdyrsagtig, driftsstyret version af sig selv.”
Hvad gør natten speciel i forhold til dagen?
“Det er ligesom sommerferien i forhold til hverdagen. Normalt vil man gerne bo i centrum, men i ferien tager du ud til kanten. Normalt har du fjernvarme, men der har du brændeovn. Normalt låser du døren, men dér står den åben. Du lader haven gro vildt, og du vader rundt i klipklapper og shorts, fordi du vil vende lortet på hovedet og har lyst til at slippe tøjlerne. Det er det samme med nattelivet. Det er der, alle katte er grå. Storby og natteliv er omvendingen af den disciplenerede lønarbejder, der skal udsætte og hæmme og producere og opfylde andres krav – det er her han har otte timers forbrug. Nattelivet er der, hvor grænserne ophæves og der ikke er forskel på direktøren og receptionisten. Reglerne bliver sat ud af kraft.”
Hvordan ville du feste på fredag, hvis Corona ikke fandtes, og alt var muligt?
“Jeg har ikke kunnet holde min 60-års fødselsdag, og jeg har ikke kunnet invitere mine venner til sommerfest og pis og lort. Så jeg ville invitere revl og krat, alle mine venner, og jeg ville holde en kæmpe fest – en kæmpe middag med dejlig mad og dejlig vin med musik og snak.”
Hvad er din bedste brandert?
“Jeg har aldrig haft en god brandert. Den findes ikke af den simple grund, at man er fuld. Og det går altid galt. Du bliver aggressiv, du farer vild, det bliver sent, du ender i forstæder, hvor du ikke kan finde rundt, du brækker dig, du har det skidt. Branderter ender altid ad helvede til.”
“Men den ultimative bytur, jeg har haft, var i 1998 eller 1999. Det var jo de glade 90’ere, hvor der virkelig var gang i stoffer, druk, fest, efterfester og dj’s, og jeg var i reklamebranchen, som om noget sted var dér, hvor man festede igennem. Og der sad jeg så med min AD’er, min art director, Claus Nørgaard, han blev kaldt guldfuglen, og jeg hed Professoren, Doktor Knud, og vi var ligesom et par som de kreative direktører på landets største bureau. Nu skulle vi bare i byen, og vi sad ude hos ham på Frederiksberg og hørte høj musik, mens vi drak vodka og bællede champagne og snortede coke og røg joints med stærk marihuana og sniffede amylnitrit og spiste cambodjanske svampe – det var fuldstændig crazy. Vi havde hidset os helt op. Der var ikke det sted, vi ikke skulle hen og score damer, vi havde det hele tilrettelagt, men vi kom aldrig nogen vegne. Jeg har været virkelig ude at skide og været virkelig, virkelig fuld og skæv og ude på overdrevet, men det der var the party to end all parties. At jeg vågnede op næste dag er et mirakel.”
“Du kender sikkert det her med, at når du bliver rigtig fuld og skæv og er hinsides dine egne evner til at begå dig, fordi alt er en kæmpe søgang, du sidder på en båd, du ikke kan komme af, og det er fuldstændig forfærdeligt, så finder man en stilling i en stol, nærmest sådan katatonisk skizofrent. Der er folk, der stivner i sådan nogle stillinger, fordi den er angstdæmpende for dem. Man finder den der ene stive stilling, man kan sidde i, hvor man ikke brækker sig, og hvor man synes, man lige har fundet sådan et balancepunkt, mens det hele kører rundt i hovedet på en. Der sad jeg så i min ene stilling, jeg kunne overleve i, og Claus kom med en madras, og så sad han hele natten og råbte til mig: “Knud, læg dig ned på madrassen. Knud! Knud! Læg dig ned på madrassen.” Og efter en time eller to vælter jeg så omkuld på den der madras og vågner meget sent om eftermiddagen dagen efter. Jeg har aldrig haft det værre.”
“Pointen kommer så her: 20 år efter er vi begge to blevet gift, vi har begge to fået børn, og vi er begge to blevet syge. Han har fået terminal kræft, og jeg har fået grøn stær. Han dør, og jeg bliver blind. Og begge vores koner har i det øjeblik, vi blev syge, ladet sig skille fra os og fundet nogle nye mænd – samme sted, nemlig på badehotellet i Nyhavn. Og dér sidder vi så og kigger på hinanden og siger: “Fuck mand. Nu drøner vores ekskoner rundt med vores børn og leger ‘Sex and the City’ for vores penge, og vi to sidder tilbage som vrag på en bænk. Begge to invalide.”
“Der går ikke så lang tid, så får jeg en sms fra Claus, hvor der står: “Kære Knud, min elskede skøre, kloge, vilde ven, nu lægger jeg mig på madrassen.” Og så vidste jeg, hvad klokken havde slået. Han havde kæmpet i syv år mod kræften, og nu gav han op. Så jeg skyndte mig at lave en hummerbisque, og så drønede jeg ned til Nansensgade og ringede på, og der sad han så alene i isolation på grund af Coronaen, og så spiste vi og lyttede til musik og snakkede om vores bytur, der aldrig blev til noget. Af og til bad han mig om at gå. Og jeg kiggede ind, uden at han opdagede det, og han sad ved vinduet og åndede tungt og spejlede sig i vinduet og var fuldstændig rædselsslagen og ved at dø. To dage efter var han død. Så dét er min ultimative brandert.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
