Kommentar: Derfor har verden brug for flere Pippier end Prinsesser

Pippi, Malala og andre handlekraftige piger er bedre forbilleder end alverdens Disney- eller kongehusprinsesser. Vores piger skal have spandevis af selvværd i deres opvækst. Derfor skal vi rose dem for deres handlekraft og egenskaber, ikke deres kjoler.

Foto: Den internet-berømte hotdog-prinsesse Ainsley fotograferet af hendes far til ‘prinsessedag’ på danseholdet, hvor den dengang 5-årige pige altså troppede op som hotdog. 

Da jeg for nylig sad og iagttog min halvanden årige datter på stranden, som ihærdigt forsøgte at kigge på havet gennem sine ben, på hovedet og med sand over hele kroppen, slog det mig, hvor meget jeg håber, at hun bliver en Pippi frem for en Prinsesse.

Hvis der er noget, der undrer mig, så er det, når forældre konsekvent omtaler deres døtre som ’prinsesser’. Prinsesser er offentligt forsørgede kvinder, hvis rolle i livet det er at se pæn og præsentabel ud, ikke udrette noget særligt og har fået det meste forærende fra barns ben. Eller giftet sig til guld og gods. Der bliver ikke forventet noget af prinsesser, og mig bekendt findes der kun et fåtal prinsesser i Danmark, og de mest kendte bor på et overdådigt stort slot midt i København og en enkelt i en prægtig villa et sted i Klampenborg.

Pippi, derimod, hun er et forbillede. En pige med en sult på livet og masser af selvværd. Irriterende og lettere øretæveindbydende til tider, ja, men med en grundlæggende tro på egne evner. ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det er jeg sikkert god til” er hendes mantra. Et mantra jeg selv har brugt utallige gange overfor mig selv, når tvivlen kommer – for det gør den til tider – og samme mantra vil jeg gøre alt for, at min datter får med sig.

I en tid, hvor rekordmange unge mennesker lever med dårligt selvværd, angst og depressioner er det vigtigt, at vi får puttet noget selvværd ind i vores børn så tidligt som muligt. Og det tror jeg ikke, vi nødvendigvis – i pigernes tilfælde – gør ved at kalde dem prinsesser og konstant rose dem for deres søde, pæne, nuttede udseende og fine kjoler.

For nyligt hørte jeg filosof og erhvervsmand Morten Albæk tale om opdragelse og børns selvværd i denne fremragende og tankevækkende podcast. Her kommer han bl.a. ind på, hvorfor vi gør vores børn en bjørnetjeneste ved at rose dem til skyerne for alt, hvad de gør eller kommer hjem med af hjemmelavede ting. Eller hvordan de ser ud i alle ’prinsessernes’ tilfælde. I stedet skal vi koncentrere os om deres værd. Deres egenskaber. Det de gør.

”Hvis vi skal anerkende noget, er det dit barns værd. Dit barns menneskelighed. Vi skal anerkende og rose dem for de egenskaber, der gør dem menneskelige,” siger han bl.a. om balancen mellem at være en kærlig og omsorgsfuld forælder, samtidig med at man skal skabe livsduelige børn, der har værktøjerne til at håndtere modstand senere i livet.

Jeg tror ikke, at børn bliver ødelagt af at blive kaldt prinsesser. Og kommer min datter en dag og vil iføres en prinsessekjole, får hun naturligvis lov til det. Min pointe er ikke at pådutte vores børn bestemte holdninger overhovedet. Men ord og rollemodeller betyder noget, og derfor tror jeg, det er meget sundt at omtale nogle flere seje og stærke Pippier på legepladserne derude og engang imellem lade alle ’prinsesserne’ blive derhjemme.

Vi har ingen prinsessebøger på min datters bogreol. Til gengæld ligger der bogen ’Godnathistorier For Rebelske Piger’, som hun fik i dåbsgave. Den handler om 100 exceptionelle kvinder, som har drømt stort og bidraget til at gøre verden til et bedre sted. Med miniportrætter i børnehøjde af blandt andre Astrid Lindgren, Malala, Hillary Clinton og mange andre stærke (og ikke kun smukke) kvinder, der har troet på egne evner.

Jeg glæder mig til at præsentere dem alle for min datter, når bliver gammel nok. Og så skal hun høre om dengang, hvor Pippi Langstrømpe sejlede ud i verden, besøgte Sydhavet og reddede sin far.

Prinsessebøgerne? Dem venter vi nok lidt med.

Find mere om
Footer graphics