I dette afsnit af podcasten har barberen Jonas besøg af forfatter Knud Romer i herrebarberens baglokale. De har en stærk samtale om forfængelighed, angst og intetheden efter døden. Knud fortæller også om at være drevet af liderlighed, der blandt andet har resulteret i en sensommersang om at have sex med hele pigekoret.

Aftensang 
Af Knud Romer
Det regner altid til Sankt Hans,
og kredsen lukker sig om bålet
i en sang om lyse nætter,
som gør nætterne til dag.

Jeg har ikke nogen mund,
og ingen hænder holder mig.
Det eneste, som er tilbage,
er mit eget hjerteslag.

Jeg drømte om at kysse stenen
i et revnet kirsebær
og stable hagl i solskin
efter store tordenvejr.

Nu er du her hos mig, min skat,
og vi brænder sammen
i den lange, lyse nat,
hvor du er sang, og jeg er flammen.

Året går, og vi går med
og alting går i ring
om et bål af kærlighed,
der brænder ned til ingenting.

Vi er gnisterne i vinden,
en flygtig midsommerdrøm,
og ingen trolddom holder så fast
som en åben hånd.