HOFOR, som forsyner københavnerne med vand, varme og gas, har siden 2017 været i gang med at blødgøre hovedstadsområdets kalkholdige vand. Brøndby er den første kommune i Storkøbenhavn, der har fået blødgjort drikkevandet, og flere følger efter i de kommende år, som Heartbeats skrev om for nylig.
Men der kan være andre konsekvenser end kun glæden over at spare tid og penge på at afkalke badeværelser og elkedler. En beregning viser nemlig, at det blødere vand kan resultere i op til 46 procent flere huller i tænderne.
Det fremgår af en artikel, som professor Erik Arvin fra Institut for Vand og Miljøteknologi (DTU) står bag, og som er blevet offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Water and Health.
Erik Arvin savner med egne ord ”en offentlig debat om det blødgjorte vand, hvor både fordele og ulemper bliver belyst, og hvor de negative konsekvenser hverken bliver fortiet eller bagatelliseret.”
”Blødgøring af vand lyder enkelt, men jeg mener, at borgerne ikke bliver oplyst nok om, hvad konsekvenserne er. Der er bestemt fordele, men det er en ret alvorlig beslutning, når vandværkerne reducerer vandets hårdhed så kraftigt. Og da vandværkerne har monopol på området, kan folk ikke bare skifte vandværk, hvis de er imod,” siger han.
Han bakkes op af Kim Ekstrand, som er professor på Tandlægeskolen i København. Han har forsket i tandsundhed i en årrække og følger udviklingen i hele Danmark og ikke mindst tallene fra den kommunale børnetandpleje i Brøndby.
Han er enig i, at risikoen for udvikling af caries øges betragteligt, når man fjerner calcium og cirka 10 procent af vandets naturlige fluoridindhold.
“Det vil sige, at hvis 15-årige i Brøndby i dag i gennemsnit har to fyldninger, så er der stor risiko for, at 15-årige om f.eks. fem år i gennemsnit har tre fyldninger, som følge af det blødere vand. Den udregning gælder alle kommuner, som begynder at lege med drikkevandet. Så jeg mener, at der bør afsættes ekstra ressourcer til at opveje konsekvenserne af det blødere vand, og her er især forebyggelse vigtig,” lyder det fra professoren, som bekræfter at sammenhængen mellem huller i tænderne og indholdet af fluorid og calcium i drikkevandet er videnskabeligt dokumenteret.
“Det kan man også se ud fra tallene i f.eks. Vestjylland, der har drikkevand med et meget lavt kalk-og fluoridindhold, og derfor også har et sværere udgangspunkt i forhold til tændernes sundhed. Ud fra et miljøhensyn er det fint, at man kan spare penge, når der er mindre kalk i vandet.
Men befolkningen bør også vide, at risikoen for huller i tænderne kan stige, når vandet bliver blødere,” siger Kim Ekstrand.
Sparer man overhovedet noget?
HOFOR’s blødgøringsprojekt er i fuld gang, og selskabet regner med, at 75 procent af alt drikkevand i København vil være blødgjort i 2025. Tidligere havde vandet i Brøndby en hårdhedsgrad på 20-22 °dH, men nu er den nede på 10-12 °dH, og det er også HOFOR’s mål for den næste etape af vandværker, der får blødgøringsanlæg. Det vil altså sige, at de fjerner cirka halvdelen af hårdheden i vandet. Ifølge HOFOR fjerner de ikke magnesium ved blødgøringen, og kun lidt af vandets fluorid. Desuden understreger de, at det blødere vand overholder alle krav til vandkvaliteten i Drikkevandsbekendtgørelsen, og at blødgøringen ved pelletmetoden er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
”Det er vigtigt for mig at understrege, at den kommunale tandpleje i hele Danmark gør en kæmpe indsats sammen med forældrene for at holde vores børns tænder sunde. Men den forebyggende ekstra indsats er jo ikke gratis, det koster penge både for kommunerne og for den enkelte borger i voksentandplejen. Vores rapport er baseret på data fra børnetandplejen, men vi skal huske, at de negative konsekvenser for tænderne i høj grad også kan ramme voksne og de ældre,” siger Kim Ekstrand.
Han mener, at der er mange positive ting ved, at man får mindre kalk i drikkevandet, og at man ikke skal afkalke så meget derhjemme. Men…
“Det er også fint, at en husstand kan spare 500 kroner om året på sæbe og rengøringsmidler. Men jeg skulle altså hilse og sige, at en ekstra tandfyldning koster cirka 1.200 kroner. Det skal man jo som voksen selv betale, og så de 500 kroner hurtig brugt!,” lyder det fra Kim Ekstrand.
Kitte Nottelmann, som er overtandlæge i Brøndbys kommunale tandpleje, har endnu ikke oplevet en stigning af huller i børnenes tænder efter vandet blev blødgjort i 2017. Men hun bekræfter, at det er et grundvilkår i Brøndby Kommune, at børnenes tandsundhed kræver ekstra fokus, opmærksomhed og meget målrettede indsatser, ikke mindst indenfor f.eks. forebyggelse og behandlinger med flour.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER. Du må også meget gerne dele os med dit netværk, så vi kommer bredere ud. Tak
