Måske er du ikke typen, der tænker på Niels Bohr til daglig. Måske ligger Institutet på Østerbro, der bærer hans navn, også lidt fjernt fra din bevidsthed eller fra de steder, du normalt hænger ud.
Det vil trioen bag den nye fotobog, ‘Unity of Knowledge’, gerne lave om på. Gennem collager og gamle fotos, kombineret med nye billeder, der illustrerer nutidens dagligdag på Institutet, bydes du indenfor i en – for mange – ukendt verden. En verden, der viser sig at være inspirerende og overraskende legeplads med stor tyngde. Ligesom selve bogen.
Den vejer godt til og er den slags eksklusive, kunstneriske fotobøger, du gerne vil have liggende fremme. Men bogen er mere end blot endnu en smuk kunstbog.
100 års historie som visuelt portræt
“Når man står med bogen i hånden, er det jo ikke til at sige, hvad den handler om. Det tager lidt tid at finde ud af, hvad det hele er. Men det gør det jo også i virkeligheden,” siger fotografen Anne Prytz Schaldemose, med henvisning til den seriøse naturvidenskabelige forskning, der finder sted på Niels Bohr Institutet (som faktisk staves med ét t, red.)
Anne Prytz Schaldemose har bidraget med de nutidige billeder i bogen, mens billedhuggeren Rikke Raben har været i Niels Bohr Arkivet for at udvælge de sort-hvide fotos, citater m.v.
Rikke Raben har haft sin daglige gang på Institutet gennem 12 år og har udført det bronzerelief af Institutets fire Nobelprismodtagere, der hænger på facaden, og Niels Bohr Institutets æresmedalje. Med sin baggrund i skulpturportrætter har hun skabt de billedkombinationer og forløb, som tilsammen danner bogens visuelle portræt af Institutets 100 års historie.
Peter Høeg og den ulykkelige kærlighed til naturvidenskaben
Den spirituelt interesserede forfatter Peter Høeg har skrevet den eneste reelle tekst i bogen, som er et ni siders essay.
“Jeg har tidligere guidet en meditation i Auditorium A, hvor en række nobelpristagere gennem tiden har holdt forelæsninger. For mig var det et historisk øjeblik: Muligheden for at træne det kreative øjeblik og åbenheden, for at lade det nye komme til, så man ikke hænger i vanen. Forskning er jo også kreativt! Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive teksten til bogen, følte jeg, at jeg var på tynd is, for jeg er ikke naturvidenskabeligt uddannet. Men jeg nærer en ulykkelig kærlighed til naturvidenskaben: Jeg elsker den, men den elsker ikke mig,” erklærer Peter Høeg i telefonen.
Foto: Niels Bohr Arkivet
Det er ikke ufarligt at være nysgerrig
Peter Høeg har altid været interesseret i naturvidenskab og leget med den i en række af sine bøger, særligt i ‘Effekten af Susan’ (2014). Han har også flere gange været i kontakt med forskerne, f.eks. da han skrev ‘Kvinden og Aben’, der handler om hjerneforskning og dyr.
“Så jeg vovede forsøget og påtog mig opgaven med amatørens og barnets respekt og glæde. Jeg oplever det som meget ærefuldt. Men jeg var også lidt urolig: Jeg ville gerne sikre mig, at jeg havde fuld frihed til at skrive hvad jeg ville, for naturvidenskaben er i mine øjne kilde til velfærd og demokrati, men medfører også klimaproblemer og udpining af ressourcer. Den atomare ødelæggelse er jo den største trussel. Vi har al rigelig kapacitet til at ødelægge os selv. Derfor synes jeg også, det var vigtigt at nævne etik i mit essay. Ikke som en anklage, men som en iagttagelse. Bohr mente, at hvis man bare delte viden frit, så ville empatien øges. Men deri tog han fejl. Medfølelse gror ikke som hår og negle. Det er ikke ufarligt at være nysgerrig. Derfor er det vigtigt, at der er hjerte i videnskab. “Lys uden varme er helvedes kval”, sagde Grundtvig. Det, synes jeg, er en vigtig pointe,” lyder det fra Peter Høeg.
Hvad vil du især fremhæve gennem dit essay?
“Niels Bohr Institutets flade, ikke-hierarkiske struktur og kreative åbenhed er unik for Danmark, også de meget dybe strømninger til Grundtvig og Kierkegaard. Desuden er det vigtigt at værdsætte Niels Bohr som leder.
Han var et ikon, men udover det, var hans personlighed også noget særligt. Han samlede et enestående, globalt miljø på Institutet. Det er også interessant, at da han blev ridder af Elefantordenen, valgte han symbolet for Ying og Yang som sit våbenskjold. Det står for lys og mørke og balance.
Jeg er selv meget optaget af forholdet mellem naturvidenskab, etik og spiritualitet – altså: Hvad er meningen med livet, hvad drejer det sig om?
Niels Bohr bidrog til udviklingen af atombomben, så jeg er optaget af videnskabens etiske ansvar. Jeg rummer desuden drengens respekt og beundring for de røverhistorier, som videnskaben også er. Det er meget få mennesker, der ikke har været berørt siden 1922 og indtil nu, af de punktnedslag, som kvantefysikken har stået for.
Tag bare et eksempel som transistoren,” siger Peter Høeg.
På opdagelsesrejse med kameraet
For fotograf Anne Prytz Schaldemose har Niels Bohr Institutets kreativitet og åbenhed også været kendetegnende for hendes årelange arbejde med at fotografere til bogen.
“Det har været et interessant kunstprojekt at portrættere et sted med 100 års videnskabshistorie, hvorfra gadgets, viden og teknologisk udvikling kommer. Jeg havde adgang til at færdes overalt på instituttet, og det var som at bevæge sig ind på ukendt land. Det var en opdagelsesrejse at møde så vidt forskellige mennesker, der på tværs af kulturer og landegrænser er drevet af en grænseløs nysgerrighed, der bringer dem til København. Jeg har mødt et folkeslag af mennesker, der arbejder med alt fra kvantefysik, is og klima, til sorte huller i universet. Alligevel har de overskud til at passe planter, så kontorerne blomstrer, og til at spille klaver i pauserne, for selvfølgelig står der et par klaverer rundt omkring. Det var også vildt at iklæde sig polartøj og fotografere istids-is i minus 35 grader midt på Østerbro,” fortæller fotografen.
Hvad håber du, at bogen kan bidrage med?
“Jeg håber, at bogen vil gøre naturvidenskaben mere populær. At den vil være en øjenåbner for dem, der ikke kender meget til Niels Bohr, og samtidig være et anderledes spændende syn på videnskaben, for dem der kender historien i forvejen. Det vil være dejligt, hvis bogen kan være med til at øge interessen for naturvidenskab. Ikke mindst for unge, der står overfor at skulle vælge uddannelse. Jeg håber også, at vores billedfortælling peger på betydningen af naturvidenskaben for vores samfund. Forhåbentlig vil bogens scrapbogs-layout og fortælling uden forord og billedtekster være en helt anderledes måde at opleve på.
Jeg håber, at den vækker nysgerrighed, og at man vil dvæle ved alle de sjove, skæve, sære, smukke detaljer, og at bogen løfter lidt af sløret til en verden, der ikke er så utilgængelig som den synes.”
Hvad har du især bidt mærke i under arbejdet med bogen?
“For en udefrakommende lignede alt en leg med ledninger og klodser og instrumenter. Der var trommesæt på gangen, klaver og bordfodbold på afdelingen for stjerner og planeter, lange gange med dørene på vid gab, gear fra Grønlandsekspeditioner. Man hørte forskellige sprog ved kaffemaskinerne: Russisk, engelsk, farsi, kinesisk. Det, jeg så, var præget af vild nysgerrighed og dyb koncentration. Nogle af dem, jeg mødte gennem årene, var så optagede i laboratorierne, at de knap nok ænsede, at jeg var der med kameraet. Andre faldt jeg i lange samtaler med, der gik på kryds og tværs af vores fag. Jeg er overbevist om, at det havde været det samme syn, der havde mødt mig, hvis jeg havde været der på Niels Bohrs tid. Alle disse mennesker, der udvikler og samarbejder, er et meget spændende syn. Undervejs blev jeg virkelig fascineret af de grønne og sorte tavler, der hænger overalt. Formler og udregninger, der bliver til kridtstøv efter at have været genstand for tanker og samtaler. Det var vildt smukt: At fotografere tanker,” siger Anne Prytz Schaldemose.
Krittavler og åbne døre
Spørger man astrofysiker og professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet, der har hjulpet med at søge fondspenge til bogen og få åbnet arkiverne til de gamle billeder, er netop det åbne og legende element en helt central del af Institutet, som hun nu også har set med andres øjne.
”Det er spændende at opleve tre kunstnere, der med hver deres kreative blik kigger på Niels Bohr Institutet som nærmest et antropologisk projekt, og opleve, hvad de har bidt mærke i. Jeg var især overrasket over, at fotografen var så begejstret for vores tavler og åbne døre. For os er krittavlerne et arbejdsredskab, hvor vi udveksler ideer, og hvor vi kommunikerer. De er allevegne: På gangene, kontorerne og i auditorierne. Og vi bruger dem! Så jeg kigger på billederne i bogen med faglig nysgerrighed og tænker: Hov, er den formel nu rigtig? Hvem har skrevet den? Hvis kontor er det? Og hvilket instrument er det? Men set med fotografens øjne er tavlernes noter abstrakte mønstre, der efter brug bliver visket ud og omdannet til kridtstøv, og de åbne døre symboliserer den åbenhed, vi har. Selvfølgelig er dørene åbne, der er jo sådan vi bouncer ideer! Det har jeg ikke tænkt så meget over var kendetegnende for os, før nu. Peter Høeg skriver også i sit essay, at Niels Bohr Institutet virker venligt, og som et sted, hvor han som lille dreng godt kunne bede om et glas vand, når han cyklede forbi. Vores ry er nok, at vi er virkelig mærkelige og kloge, men jeg synes, bogen fint viser, at vi er meget mere end det,” siger Anja C. Andersen.
Flere af billederne viser Niels Bohr og forskerne, der leger. Og også i dag er kontorerne fyldt med gadgets. Selv Anja C. Andersen, en voksen kvinde på 54 år, har Lego-figurer stående.
“Instituttet er stadig kendetegnet af seriøs forskning og et kæmpe element af leg. I vores berømte Auditorium A, hvor alle Nobelprismodtagere har siddet, var det sådan i Niels Bohrs tid, at han enten blæste i en legetøjstrompet med et højt TRUT! hvis han var begejstret, eller han skød med en legetøjskanon, hvis det, der blev sagt, var for dumt. Så vidste den person, der holdt forelæsningen, at det var tid til at stoppe,” griner professor Anja C. Andersen højt.
