Med et lydbillede fuld af kontraster, store kor-arrangementer og et skævt tekstunivers har gruppen Ganger indtaget den danske musikscene med raketfart. I 2019 slog de med albummet ‘Mørk’ igennem lydmuren og har siden da udgivet de to albummer ‘Tro’ og ‘Styrke’. Særligt er albummet ‘Tro’ blevet hædret og indbragte gruppen hele tre Steppeulv-priser i februar, hvilket gjorde Ganger til prisuddelingens helt store sejrsherre.
Hele gruppen tog prisen for Årets Album, prisen for Årets Tekstforfatter gik til Ganges lyriker Thomas Bach Skaarup, mens de tre frontsangere blev tildelt prisen for Årets Vokalist(er).
Heartbeats har fanget to af vokalisterne, Ninna Lundberg og Mille Mejer Djernæs Christensen, til en snak om Ganger, om at sælge sig selv for en sandwich og drømmen om at hive Dodo med på scenen.
Hvad er Ganger?
Ninna: ”For mig er Ganger et musikprojekt mere end et band. Vi er selvfølgelig fire faste medlemmer – Mille, Thomas, Andreas og mig – der kropsliggør Ganger, men Ganger er også alle dem, som tager del i projektet bagved og dem, der hjælper os på scenen, når vi spiller live. Derfor tænker jeg på Ganger som et stort fælles musikprojekt.”
Mille: ”Derfor gør vi en stor dyd ud af at lægge de individuelle kunstneriske egoer til side for at have den helt rene, musikalske Ganger-nerve i fokus. Vi har hver vores plads og forskellige ting, vi er gode til, og udgør hvert vores element i den store, fælles Ganger-personlighed. Det synes jeg egentlig også Steppeulven for Årets Vokalist vidner om. Den gik ikke til én af sangerne, men til os alle sammen, fordi det er umuligt at skille os ad.”
Ninna: ”Ja, når vi indspiller vokaler, er alle inden over processen. Selvom det er mig, der synger lead på noget, er alle med til at komme med ideer til, hvordan det skal lyde. I mange andre situationer ville mit artistiske ego nok komme lidt i klemme, for det er enormt grænseoverskridende, hvis nogen blander sig i, hvordan man skal synge. Men med Ganger bliver musikken større end mig som sanger og artist.”
Hvornår vidste I, at Ganger var fedt?
Ninna: ”Folk var vilde med Ganger ret hurtigt – næsten for hurtigt. I starten blev jeg helt dårlig ved tanken om alle de koncerter, vi skulle give, og var på mange måder slet ikke klar til det. Men det blev jeg bare nødt til, selvom det var forbundet med stor angst. For nylig sendte vores trommeslager Andreas mig faktisk en film fra vores aller første koncert i 2018, hvor vi bare står som sådan et lille nervøst musseband. Det er sjovt at se, hvor langt vi er nået på et par år. Men trods nervøsitet over, hvad Gangers popularitet skulle medbringe, har jeg personligt syntes, at Ganger var fedt med det samme.”
Mille: ”Hele gruppen syntes nok, at Ganger var fedt fra aller første minut. Og jeg tror faktisk, at vores egen selvtillid er noget af det, der har skubbet os frem. Thomas proklamerede jo fra starten, at Ganger skulle ændre den danske musikscene – ikke bare for os i gruppen, men også til alle andre. Det kan være farligt at være så kæk, men det er noget af det, der har gjort, at folk har lagt mærke til os. Vi trådte ud på scenen sådan: ”Her er Ganger. Lyt til os. Vi er kommet for at smadre det hele.”
Hvordan har I så smadret det hele?
Ninna: ”Jeg tror ikke, at der er et band på den danske musikscene, der gør det samme, som Ganger gør. Bare gennem vores konstellation – en trommeslager og tre vokalister – bryder vi med en forestilling om, hvad et band kan og bør gøre. Og så har vores mål været at gøre plads til kompromisløsheden. At blande stilarter, instrumenter og harmonier som vi vil.”
Mille: ”I mange år har den danske musikbranche været meget kasseopdelt. Man hørte enten P6 eller P3 – aldrig begge ting. Og så har man som musiker skullet prøve at tilpasse sig en kasse, hvis man gerne ville have succes.”
Ninna: ”Det er ret fucked, for vi laver musik til mennesker, ikke til radiokanaler.”
Mille: ”Præcis det har Ganger prøvet at udfordre. Vores musik er sådan et sjovt merge mellem weird samples og kor. Det er et ekstremt kontrastfuldt mix og noget, der bryder med den kasseforestilling, som har domineret branchen længe.”
Ninna: ”Ja, og kontrasten mellem det instrumentale og Thomas’ tekster. Ganger forener simple poohooks med kompleks lyrik, og det har i hvert fald smadret min egen forståelse af, hvad man som musiker kan tillade sig. Og det, at folk tager så godt imod os, må betyde, at opgøret med kassetænkningen netop er det, folk har hungret efter.”
Hvilken musik hører I i tourbussen?
Ninna: ”Vi hører faktisk primært kvinder. Dolly Parton, Madonna, Aretha Franklin, Abba.”
Mille: ”Og så hører vi meget Fleetwood Mac – både i tourbussen og til fester.”
Ninna: ”Det gik lige op for mig, at det band, vi minder mest om i konstellationen, er Fleetwood Mac. De har også tre forsangere.”
Mille: “Gud ja! Det er da rigtigt.”
Har I – ligesom Fleetwood Mac – også indbyderes romantiske relationer i Ganger?
Mille: ”Heldigvis ikke. Det kunne gå rigtigt galt. Andreas laver dog altid sjov med, at vi sikkert alle ender med at blive gift med hinanden og får børn og affærer på kryds og tværs.”
Ninna: ”Om 20 år kommer der helt sikkert en dokumentar om det, haha.”
Kan I beskrive hinanden?
Ninna: ”Mille er et af de mest arbejdsomme mennesker, jeg kender. I forbindelse med Ganger tager hun virkelig mange forskellige opgaver på sig. Jeg tror faktisk, at Mille er den, der er mest all around i hele Ganger-projektet. Hun er inde over mange ting i forbindelse med vores indspilninger, hun er primus motor på kor-arrangementerne, og det er også hende, der lige kører ud og afleverer gear efter en optræden. Og på scenen er hun jo en papegøje, der skifter fra at synge, til at spille keys, til lige pludselig at stå og rocke den med en bas. Mille er meget professionel, arbejdsom og helt afsindig god.”
Mille: ”Ninna er Gangers diva – ikke forstået på den måde, at hun er high maintenance, men på den der nice soul-agtige måde. Ninna er den, der træder ud på scenen, og så taber publikum kæben over hende. Hun er en naturkraft i Ganger, og jeg tænker tit, at musikken slet ikke var, hvad den er i dag, hvis den ikke var skabt til Ninnas stemme og hendes intensitet. Og Ninna har længe været et lille spinkelt, nuttet menneske, der har døjet med sindssygt meget sceneskræk, og så står hun i dag som Gangers absolutte kæmpe.”
Hvad gør I for at modarbejde sceneskrækken?
Mille: ”Inden vi går på scenen, står vi altid i en rundkreds og siger, at vi støtter hinanden. Det aller vigtigste er at gentage, at det er et fælles projekt, og at ingen står alene derude. Det kan lige tage toppen af sceneskrækken – det samme kan et shot rom, som også er et fast ritual, inden vi træder ud på scenen.”
LÆS OGSÅ:
Hvad tænker I om at være kvindelige musikere i Danmark i dag?
Mille: ”Jeg tænker, at der ikke har været en bedre tid at være kvindelig musiker end i dag. Dermed ikke sagt, at der ikke er lang vej endnu, før vi opnår 100% ligestilling mellem kønnene inden for musikbranchen, men der er kommet et virkeligt godt sammenhold mellem de kvindelige musikere. Det er som om, at vi ikke længere tænker på hinanden som konkurrenter, men mere som kolleger, og at vi kan læne os opad hinanden og søge solidaritet.”
Ninna: ”Der har tidligere været meget få pladser til kvindelige artister og musikere, så man har skullet kæmpe på en helt anden måde end mændene. Men det begynder at gå op for flere, at sådan behøver det ikke at være. Hvorfor kan der være flere tusinde mandlige musikere, men kun få kvindelige? Den forestilling er langsomt ved at blive brudt.”
Hvis I ikke skulle være musikere, hvad skulle I så?
Ninna: ”Så tror jeg, at jeg gerne ville være fotograf. Eller digter. Eller må jeg sige begge ting? En digtende fotograf, der laver store kollager.”
Mille: ”Jeg er nok den i gruppen, der taler mest om, hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke var fuldtids Ganger. Jeg har altid alle mulige ideer, og skulle jeg ikke være musiker, ville jeg sikkert blive en eller anden blanding af kunsthåndværker, landmand og restauratør. Måske drive et lille selvforsynende landbrug et sted, hvor der skulle være et lille Bed & Breakfast tilknyttet.”
Ninna: ”Ej, ja. Så kunne jeg komme på besøg og arbejde på mine kollager.”
Hvad har gennem jeres musikkarriere overrasket jer mest?
Ninna: ”Hvor få penge der er i det. Der er skabt et narrativ om, at man er heldig, hvis man får lov at optræde, og så tager man imod hvilken som helst betaling – hvis man da overhovedet gør.”
Mille: ”Ja, jeg er tit blevet spist af med en kedelig sandwich og et gavekort til en eller anden ligegyldig isenkræmmerbutik, som om det skulle være betaling nok. Men den holder ikke, for jeg er altså også sulten i morgen, og jeg gør et stykke arbejde, der selvfølgelig skal betales ordentligt.”
Ninna: ”Men det kræver et kollektivt brud med, hvordan vi alle tænker på musikere, og hvordan vi skal betales – og hvad vi selv føler, vi kan forlange. Hvis jeg eksempelvis kræver højere lån og bedre forhold, men Mille står bagved og sælger sig selv for en sandwich og en sodavand, så kommer vi ingen vegne. Så vil musikere fortsat være underbetalte. Vi må fælles bryde den onde spiral.”
Hvem vil I helst hive med på scenen?
Ninna: ”Dodo fra Dodo and the Dodos – uden tvivl. Hun er vores største idol. Så skulle hun komme op og synge lead, og så ville vi synge kor. Ej, det er jo drømmen. Så Dodo, hvis du læser med derude, skal du vide, at der er en åben invitation til en gæsteoptræden med os.”
Mille: ”Hundrede.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
