Lad os slå det fast: Ja, George Clooney er bragende karismatisk. Med års øvelse i at håndtere sin status som en af verdens mest prominente skuespillere i nyere tid, får hans charme selv de mest garvede filmjournalister til at klappe ham kammeratligt på skulderen eller fnisende bede om selfies.
Personlige vagter med skuldre så brede som krydstogtskibe forsøger ellers at afskærme skuespilleren, der afværgende løfter hånden for at melde, at alt er ok, og han giver sig god tid til virak og social sniksnak. Med andre ord – i et jakkesæt, der sidder så skræddersyet som hans smil, har George Clooney rummet i sin hule hånd, da han for nyligt møder verdenspressen i Los Angeles for at fortælle om sin nye tv-serie, ‘Catch-22’.
I begyndelsen sagde han ellers nej til at være en del af seriens tilblivelse.
”Jeg syntes, det var et latterligt projekt og var på ingen måde interesseret i at røre ved så elsket og kompleks en bog,” lyder det fra George Clooney om Joseph Hellers satiriske debutroman ‘Catch-22’ fra 1961. Selvsamme bog blev i 1970 filmatiseret med Alan Arkin i hovedrollen, og Hellers fortælling om den unge bombeskytte John Yossarians håbløse kamp mod systemet under Anden Verdenskrig, var i årevis på pensumlisten i det amerikanske skolesystem.
Det var også i skolen, at George Clooney stødte på ‘Catch-22´s karikerede persongalleri og og Hellers blæksorte, humoristiske beskrivelse af krig og bureaukrati.
”Ja, jeg læste den første gang, da jeg gik i high school, og det er jo kun 15 år siden,” joker 58-årige Clooney, mens han tager sig til sit grå skæg, og de fremmødte journalister bobler af latter, som er det De Internationale Mesterskaber i morfar-humor, der finder sted i lokalet.
”Det var intens læsning, men jeg elskede den måde, den var skrevet på, for den havde en meget anderledes tone end alt muligt andet dengang, og jeg var især vild med Yossarian.”
Vanvid, latterlighed og absurditet
Det er dog først efter at have genlæst bogen som voksen, at George Clooney har opsnappet alle de sylespidse nuancer i historien om bombeskytten, der ihærdigt forsøger at undgå krigens rædsler og endeløse, dødsensfarlige missioner ved at blive hjemsendt på grund af et ustabilt, mentalt helbred. Men den militære regel ”catch 22” spænder ben for Yossarians plan. Reglen betyder i al sin simple snørklethed, at en soldat anses for at være sindssyg, hvis han frivilligt ønsker at deltage i farlige missioner, men hvis han beder om at blive erklæret sindssyg for at opnå orlov, er han rask nok til at forsøge at udnytte systemet og kan derfor ikke blive fritaget.
“Joseph Hellers bog reflekterer det vanvid, den latterlighed og den absurditet, der er i krig, men den er også blevet en klassiker, fordi den så rammende og satirisk, uafhængigt af tid, omstændigheder og sted, gør grin med autoriteter og bureaukrati og alt det lort, der kan trille ned fra toppen. Det gør den sjov. Virkelig sjov,” siger Clooney, der har lavet ‘Catch-22’ i serieform sammen med sin samarbejdspartner gennem mange år, produceren og skuespilleren Grant Heslov.
Makkerparret har tidligere arbejdet sammen på film som blandt andet ‘Argo’, ‘Money Monster’, ‘The American’, ‘The Men Who Stare At Goats’, og de optræder også begge to i ‘Catch-22’.
Får tilsendt så meget crap
Selv spiller George Clooney den arrige, højtstående og højtråbende militærmand, Lieutenant Scheisskopf, men Clooney er også executive producer på serien og har instrueret to af de i alt seks afsnit. Så hvordan gik han fra ikke at ville beskæftige sig med projektet overhovedet til pludselig at være en af hovedkræfterne bag?
”Ærlig talt er det svært at finde godt materiale at arbejde med. Jeg får tilsendt så meget crap, hvor jeg tænker: Åh nej, vil de virkelig lave det her til en film eller en serie? Men efter jeg egentlig havde sagt nej tak til Paramount (produktionsselskabet bag serien, red.), fik vi alligevel tilsendt de her seks spektakulære manuskripter, hvor manuskriptforfatteren Luke Davies havde formået at bearbejde bogen så fantastisk, at jeg tænkte, at her var der faktisk endelig noget, jeg gerne ville være involveret i. Noget, jeg gerne ville se og bruge et par år af mit liv på, for det er nemt så lang tid, det tager, når man er producer og instruktør og også har et par børn ved siden af,” siger Clooney, som har et sæt tvillinger på knap to år.
I dybden med kronologi og karakterer
I manuskripterne fandt George Clooney især den dybde, han savner i den Mike Nichols-instruerede film fra 1970.
”Misforstå mig ikke – jeg er meget begejstret for den, men i filmformat er der bare ikke altid tid nok til at lære karaktererne ordentligt at kende, og jeg synes ikke, den her historie kan fortælles ordentligt på to timer. I en tv-serie kan man fordybe sig mere i persongalleriet, og derfor har vi i løbet af de seks timer, som vores version varer, udfoldet kronologien betydeligt og følger karakterernes følelsesmæssige rejse fra start til slut.”
Det betyder ifølge Clooney ikke, at der er skruet ned for hverken den bidende dialog og det glade vanvid.
“Ligesom både bogen og filmen bruger humor som instrument, gør vi det selvfølgelig også, men fordi du har haft tid til at lære karaktererne at kende, får deres død pludselig en anden resonans. For der er altså mange, der dør undervejs og sjældent på nogen særlig rar måde,” smågriner charmekongen Clooney, inden han på et splitsekund finder alvoren igen:
“Men nu er det ikke bare: ”Åh, det var ham, der fik skåret benene af i en propel”, men ”hey, jeg kunne godt lide ham der, han havde en familie og et liv.” Det har helt klart været fordelen ved at kunne fortælle historien i længere format. Og selvom det har været rædselsvækkende at tage udfordringen op med at bearbejde så stor en klassiker, har den ansvarsfølelse, der ligger i det, også været en kæmpe drivkraft.”
‘Catch 22’ kan ses i Danmark på streamingtjenesten C More.
Om begrebet ‘catch 22’:
Begrebet ‘catch 22’ er affødt af tematikken i Joseph Hellers litterære bestseller ‘Catch-22’, der udkom i 1961 (udgivet på dansk under titlen ‘Punkt 22’).
En soldat, der frivilligt ønsker at komme på flere militærtogter, anses for at være sindssyg. Men hvis soldaten selv efterspørger at blive fritaget på grund af sit mentale helbred, anses vedkommende for at være velfungerende nok til at forsøge at undgå at komme i kamp og er dermed fuldt tjenestedygtig.
Et catch 22, som i dag en velkendt frase, dækker altså over et paradoks, der virker umuligt at finde en løsning på. Udtrykket bliver gerne brugt til at beskrive bureaukrati, institutioner og regler, som giver et valg mellem håbløse alternativer.
