Der er næppe nogen, der kan være uenige i, at bøger er godt – for den enkelte og for samfundet. De er med til at højne vores dannelse, intelligens og ikke mindst empati for andre mennesker. Romanen er stadig det medie, der kommer tættest på at forklare et helt menneskeliv med alle dets komplekse følelser og tanker.
Men når man ser på, hvordan bogen bliver behandlet herhjemme, skulle man tro, at politikerne helt havde opgivet litteraturens rolle i vores dagligdag. Man har ladet supermarkederne stå for en alt for stor del af salget med vægt på tilbud og slatne krimier, hvilket med et idiotisk slag har givet større fokus på bestsellere og krimier og været med til at dræbe de små boghandlere. Ikke mindst i de mindre provinsbyer, hvor hovedgaden er blevet overladt til neglesaloner, pizzasteder eller blot gabende tomhed.
Den norske forfatter (med danske rødder) Per Petterson, der er aktuel med sin fremragende dagbog ’Mit Abruzzo’, kalder Danmark et litterært uland. Netop med henvisning til de manglende boghandlere.
Men der er noget, man kan gøre ved det, som er helt enkelt og nemt. Et lille snuptag, som ikke vil redde hele litteraturen, men dog i det mindste få os i vater med vores nabolande. Man bør droppe momsen. Anne Sophia Hermansen slog for nyligt på tromme for det samme i Weekendavisen og bragte en nedslående opgørelse over, hvordan det ser ud andre steder. Hun skriver:
”I Norge er den 0 procent. I Sverige 6 procent. England 0 procent. Frankrig 5,5 procent. Men i Danmark er den 25 procent, og vi har således Europarekord i at gøre bøger så dyre, at de næsten bliver uattraktive at købe.”
Alle regeringspartier har forsømt kulturpolitikken, og en af de foregående ministre kom meget sigende til at sige, at kultur først er noget, vi burde beskæftige os med, når de rigtige problemer var løst. Selvom de nok ikke vil indrømme det, virker det som om, at det er holdningen blandt de fleste partier. Men mennesket kan ikke leve af brød alene, og vi har udsultet generationer og overladt dem til ’de digitale vuggestuer’, som Kim Larsen sang for 30 år siden i ’De unge smukke mennesker’.
En ny regering er (formentlig) snart på plads, og en ny kulturminister kan nemt og hurtigt gøre sig til en stjerne blandt alle os pladder-humanister ved at fjerne momsen. Vi har været forsømte så længe, at vi bliver så taknemmelige. Skal Danmark virkelig være dårligere læsere end vores nabolande? Mon ikke det om nogle år kan læses på betalingsbalancen?
Af Emil Norsker
Menneskepool hos Arken
Ofte må man nøjes med at beskue kunst, men hos Arken skal man ikke blot se den nye installation, man skal også røre og lege. Haus-Rucker-Co har skabt ‘Giant Billiard’. Et spil menneskepool med kæmpestore hvide billardkugler, der kan skubbes rundt af levende spillebrikker. Det er en genoppustning af det historiske værk fra 1970, der indtog 225 kvm på The Museum of the 20th Century i Wien. Kom og leg med frem til den 26. februar 2023.
Skrevet af Josephine Villumsen
Jazzprins
Mens det meste af verden er optaget af, hvilke uflatterende sandheder om det britiske kongehus der endelig ser dagens lys i den nye Netflix-dokumentar om de to royale afhoppere, Harry og Meghan, har en mindre, men meget dedikeret del af befolkningen været optaget af noget helt, helt andet. I traileren til filmen vises der nemlig bidder af, at Harry sidder og spiller guitar for sin udvalgte, hvilket umiddelbart virker romantisk og uskyldigt. Men zoomer man ind på hans hånd, opdager man hurtigt, at han spiller en meget kontroversiel guitarakkord, der overskrider enhver forstand. Spekulationerne går på, om han er talentløs eller simpelthen et jazzgeni, som nu har opfundet akkorden Am7b5. Den lyder ifølge analytikerne elendigt, og derfor er den mest udbredte antagelse, at han er en dilettant. Således opmuntret kan man jo næsten ikke vente med at se filmen.
Af Thomas Balslev
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
I to år har Mændenes hjem været under ombygning, og det har kostet 100 millioner kroner. Men nu kan de til gengæld tilbyde ekstra plads og varme i denne kolde tid for de aller mest udsatte borgere i hovedstaden.
”Dem, der bor her, er hjemløse. De er stofafhængige. Mange af dem har flere psykiske diagnoser. De fleste her har været udsatte, siden den dag de blev født. De er vokset op under svære betingelser med stor ustabilitet,” som forstander Ivan Christensen fortæller.
Josephine Villumsen har været nede at besøge det nye sted og tale med både beboerne og brugerne.
I otte år blev Maltes identitet misbrugt på nettet til blandt andet at knuse unge kvinders hjerter. Nu står han frem og fortæller om oplevelsen i en række nye sange. Josephine Villumsen har talt med ham.
’Kender du typen’ er et af DR’s mest populære formater gennem tiden, men det er som om, der har sneget sig lidt træthed ind i fugerne. Ditte Giese har nogle helt konkrete bud på, hvordan programmet kan reddes.
