Sex er et stort emne. Måske også lidt for stort emne til 50 minutter.
Det kunne publikum i det mere og mere affolkede telt konstatere, da Heartland Festival havde besøg af den slovenske filosof Slavoj Žižek, hvis showmanship og lyst til at være på har givet ham tilnavnet ”filosofiens Elvis Presley”.
Han er dog på grund af sine mange svinkeærinder blevet kaldt “filosofiens håndsæbe”. Det fik ordstyrer Adam Holm at føle. Holm havde store kvaler med at få stjernen til at holde sig til emnet.
Vi skulle derfor både præsenteres for en australsk ølreklame, hvor en kvinde kysser en frø, der bliver til en smuk mand, der kysser igen og forvandler kvinden til en kølig pilsner, som han drikker med velbehag – samt filosoffens spådom om at marxisme eller i hvert fald en ny venstrefløj er på fremmarch.
”Jeg vil gerne starte med et lille oplæg på 20-25 minutter”, indledte filosoffen.
“Jeg har nok et spørgsmål eller to, hvis jeg får chancen”, spøgte Adam Holm men havde sådan set allerede smidt initiativet og dermed overgivet samtalen til filosoffens nåde. Vi skulle derfor helt hen til, hvad fodboldfans vil kende som ikke bare overtid, men decideret forlænget spilletid, før Žižek hårdt gået på klingen kom frem til noget, der ligner en konklusion.
Slavoj Žižek blev født i Ljubljana i 1949 og har en doktorgrad i filosofi og har desuden studeret psykoanalyse i Paris. Slavoj Žižek er hadet af nogle og elsket af lige så mange.
På den amerikanske højrefløj er han blevet kaldt ‘verdens farligste intellektuelle’. På det seneste har han dog også gjort sig potentielt angribelig, da han advarer om risikoen ved, at #MeToo-bevægelsen ender som en legitimisering af individet i en offerrolle snarere, end at bevægelsen bliver en del af global økonomisk og politisk kritik.
”Chikane er i dag et meget dobbelttydigt ord. Truslen om chikane kommer fra den person, vi kan kalde naboen. Naboen er en, der per definition chikanerer. Helt grundlæggende betyder det brutalitet og endda voldtægt. Hvilket skånselsløst skal fordømmes. Men ordet chikane bruges som oftest i forbindelse med frygt for andre mennesker. Vi lever i en verden, hvor vi ikke må komme alt for tæt på andre mennesker, og hvor de udgør en trussel. På tilsvarende vis har Taleban-regimet forbudt kvinder at bære metalhæle. Selvom kvinderne er fuldstændig dækket til, kan lyden af deres hæle åbenbart ophidse mænd i en farlig grad.”
Kritisk overfor samtykkelovgivning
Ideen om at indføre samtykke ved lov er Slavoj Žižek generelt meget kritisk overfor. Sveriges Riksdag har her i maj vedtaget en lov, der indebærer, at det er forbudt at have sex med en person, som ikke udtrykkeligt har sagt ja, eller aktivt har udvist lyst til at deltage, hvilket giver videre rammer for definitionen af voldtægt.
”Lad os forestille os, at begge parter skal underskrive en kontrakt. Dette duer ikke. Lad os sige, at jeg er en politisk korrekt og lidt genert mand, og der er en kvinde, der ønsker at have sex med mig. Hun giver mig signaler. Jeg reagerer ikke på dem. Så hvad skal hun gøre? Skal hun hoppe ind foran mig og sige vær sød at knalde mig? Sådan fungerer det jo ikke. Et andet eksempel. Begge partnere har retten til på et hvert givet tidspunkt at sige fra. Min Gud. Dette åbner for fantastiske måder, man kan ydmyge sin partner. Forestil dig, at du er i seng med en kvinde eller mand. Du ophidser din partner så meget, du kan, og så siger du, at du vil benytte dig af din ret til alligevel ikke at ville. Der findes vel næppe mere ydmygende oplevelse. Jeg er selvfølgelig imod overgreb, men seksualitet er så kompleks og dobbelttydig, at ingen kontrakt nogensinde vil virke.”
Som et eksempel brugte filosoffen et besøg på et hotel i Skopje, hvor der på værelset var anbragt et askebæger med et rygning forbudt-skilt.
”Vi indfører så mange regler, som ingen længere overholder”, mente filosoffen og henviste til, at man i USA anerkender, at tortur er forbudt samtidig med, at findes masser af offentligt tilgængelige guider til korrekt brug af waterboarding.
Slavoj Žižek satte trumf på ved at kalde cybersex den eneste politisk korrekte måde at dyrke sex på.
”Forestil dig, at jeg møder en kvinde på en cafe, og at jeg medbringer en kunstig vagina, og hun tager sin dildo med. Vi mødes ved et bord og skubber de to redskaber sammen, og mens de hygger sig, kan vi dyrke en sober intellektuel samtale.”
Han mener, at både #MeToo-bevægelsen og LGBT-bevægelsen har for travlt med at gøre patriarkatet til sin fjende.
”Vi har vel aldrig været mere fri, men folk er blevet mere og mere seksuelt frustrerede. Du skal ikke fortælle mig, at vi stadig er kontrolleret af patriarkatet”, sagde filosoffen.
”Men du er vel ikke imod hverken #MeToo eller LGBT-bevægelserne?” spurgte Adam Holm.
”Nej tværtimod, jeg støtter dem helhjertet. Jeg synes bare ikke, de går langt nok. De behøver bestemt ikke gå længere ud i ekstrem puritanisme, men de burde gå længere i forhold til at knytte sig tættere på den verdensøkonomiske krise.”
Forvirrende frihed
Ifølge Slavoj Žižek kan stort set alt, hvad der er galt med verden, knyttes sammen med kapitalisme.
Således er han kritisk overfor ønsket om at kunne påberåbe sig så mange forskellige kønsidentiteter som muligt. Friheden til at vælge i en kapitalistisk markedsplads skaber ifølge Žižek trang til yderligere klassificering ud i det uendelige, af den simple grund, at hvis man ikke er glad i sin nyfundne frihed, kan man altid skifte til en helt femte kønsidentitet.
”I New York er der nu 32 eller 33 kønsidentiteter, du kan vælge imellem. Men den slags frihed gør dig ikke mere lykkelig, ligesom kapitalistisk frihed ikke gør dig mere lykkelig. Kampen mod Obamacare blev kæmpet ved, at modstanderne gjorde det til et spørgsmål om frihed. Du skal ikke tvinges til at betale for velfærd. Hvis du ikke betaler for velfærd, kan du jo for eksempel bruge pengene på en dejlig ferie. Så er dit eget velbefindende fuldstændig dit eget ansvar.”
Den slovenske filosof peger på, at vi skal tilbage til det, man gjorde i 1968 – nemlig at tage de helt store diskussioner om hvad sex er.
Foranlediget af et billede, Adam Holm fik projiceret op på et lærred, nemlig et billede af en ung kvinde med bare bryster på en festival, kom stjernen med hans vel eneste konstruktive bud på, hvad vi skal gøre med det der besværlige emne, som sex åbenbart er blevet.
“Et billede som det der, ville vi jo aldrig se i dag”, konstaterede Slavoj Žižek. “68’erne frigjorde sex, men åbnede så dørene for ny undertrykkelse. Vi skal tale meget mere åbent om sex snarere end bare at opfinde nye regler”, opfordrede han.