Når man hører, at et band er på turné, er det typisk ikke Flixbus, der er den næste ting i associationsrækken. Det er nok nærmere en sort nightliner-bus eller måske et privatfly.
Men ikke for Gents. De har lige overstået deres første udenlandske turné i klimaets hellige navn. I stedet for at flyve til Polen og Slovenien og rundt i Baltikum, har de nemlig benyttet sig af den offentlige transport.
Sytten dage med tretten koncerter i alt. Alt sammen bundet sammen af pænt meget bus- og togkørsel.
I Gents har de i forvejen en grøn firmapolitik, som de kalder det. Derfor spiser de kun vegetarisk og styler sig i genbrugstøj. Men det er første gang, at de har taget skridtet videre og droppet flyveren. Hvorfor egentlig det?
“Det kom jo nok ud af en klimaskam. Når man som os har mange sine fans i udlandet, kommer man hurtigt til at flyve rigtig meget. Men vi ville ikke give afkald på at turnere, så derfor ville vi prøve at finde en ny måde at gøre det på,” siger Theis Vesterløkke, der udgør den ene halvdel af gruppen sammen med Niels Fejrskov Juhl.
Hvordan har det været?
Niels: “Det gik jo virkelig godt. Vi kan varmt anbefale det. Tit er ens hotel ret tæt på banegården, i modsætning til lufthavne, som ligger langt væk. I lufthavnen skal man også forholde sig til alle mulige ting, igennem security og bekymre sig, om ens gear nu er kommet med ombord. På en bus er det mere simpelt. Man kan koble af, og vi sad bare og gloede ud af vinduet og hørte podcast.”
Theis: “Vi blev nødt til at lave et virkelig lille setup, som vi kunne transportere. Så det var meget back to basics, lidt ligesom da vi gik i gymnasiet, hvor det bare var os to på drenge-eventyr. Men det har været rigtig fedt at gøre igen.”
Hvad var den største udfordring?
Theis: “At vi næsten ikke havde nogle hviledage. Det har også krævet noget planlægning at få turen til at passe med busruterne. Men selve turen havde været mindst lige så hård, hvis vi havde fløjet. Det var helt sikkert mindre stressende at rejse på den her måde. I flyveren står man altid som sild i en tønde, men mange af de busser, vi kørte med var ikke fyldt helt op, det var sgu meget chilleren.”
Niels: “Der var også tit gratis kaffe.”
Det lyder som om, det KUN har været federe?
Niels: “Ja. Der var kun én tur, som var decideret nederen.”
Theis: “På et tidspunkt i Polen troede vi, at vi skulle ud på en chilleren tur, men så holdt vi ind ved et skisportsted, og det var helligdag, så alle skulle hjem. Det gik fra hygge til helvede, fordi der kom 60 pensionister ind i bussen.”
Niels: “Det var en tur på landeveje i bjerge med dårlig asfalt. Der følte man sig ikke særlig rock’n’roll.”
Theis, du har jo også ret lange lårben…
Theis: “Jeg kan sige, at Flixbus ikke er mit foretrukne firma indenfor busser. Men det er til gengæld Lux, som er en forkortelse for luksus. De har rigtig god benplads. Der er både almindelige pladser, og så er Lux Lounge, som i forhold til at flyve er meget meget bedre. Der er rigtig god benplads.”
Sled det slet ikke på jeres interne dynamik?
Niels: “Det er jo intenst at være sammen så meget, som man er på tour, men der er ikke sket noget juicy.”
Theis: “Vi har ikke set hinanden siden, lad mig sige det sådan.”
Vil I så tage på turné på den her måde igen?
Niels: “Ja, det tror jeg.”
Theis: “Hvis vi kan komme frem, vil vi. Nu skal vi snart til Lofoten, og det kan godt være, det ikke giver mening med bus. For os er det ikke så sort-hvidt.”
Niels: “Vi gider ikke være dogmatiske og male os op i et helligt hjørne. Det er ikke vores mission. Vi vil hellere anerkende, at det er svært at leve klimaneutralt, men samtidig prøve at afsøge mulighederne for at gør det så godt, vi nu kan som musikere.”
