Love me tender
Det sker sommetider, men alt for sjældent, at man læser en bog, som er så god, at man helst ikke vil have, at den slutter, og derfor begynder man så at dosere sin læsning, hakke den op i mindre bidder, for at strække oplevelsen længere. Da jeg var mindre, knuste jeg i weekenden mine chips for at mangedoble antallet af chips i den tro, at det så samlet set gav flere chips, og den parallel kommer jeg kun til at drage nu, fordi det er sådan, det er at læse den franske forfatter Constance Debrés selvbiografiske bog ‘Love me tender’, som netop er kommet på dansk.
Det er en omdiskuteret bog, fordi den er giftig for normaliteten og vores begreb om kærlighed. Den handler nemlig om Constance, der siger sit job som advokat op, forlader sin mand og sin søn for til gengæld at leve et vildt kompromisløst og promiskuøst liv som lesbisk kvinde i Paris. Uden penge og uden kontakt til sin søn fordriver hun dagene med at svømme crawl, ryge Marlboro Light, knalde og skrive. Ren punk og på alle måder den eksistentielle antitese for en skidealmindelig familiefar med kone og to børn, men ikke desto mindre ekstremt fascinerende at læse en bog som denne om den totale udlevelse af egoisme. Sproget er nøgternt og koncist rapporterende, og kapitlerne er sjældent længere end halvanden side. Også dét sætter jeg stor pris på.
/Thomas Balslev
Ro på
Der findes efterhånden et hav af meditation-apps af svingende kvalitet. En af de bedste er ’Waking Up’ med Sam Harris, der er en slags superstjerne i den her verden. Jeg har brugt den i mange år og kan varmt anbefale den, ikke mindst fordi han også giver andre stemmer plads. En af dem er Loch Kelly, og han har været en af mine favoritter. Nu har han lavet sin egen app, der hedder ’Glimpses’, hvor han gennemfører en række korte meditationer, der på kan give mere ro, klarhed og kreativitet i hverdagen.
Den har et forholdsvis kort intro-kursus, du kan prøve i den gratis prøveperiode for at se, om det er noget for dig.
/Emil Norsker
Depp v. Heard
Man skal have levet under en sten for ikke at have opdaget en af de største offentlige kendisretssager siden O.J. Simpson. Retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard. I 2022 hev Johnny Depp sin tidligere kone, Amber Heard, i retten for at have ødelagt hans karriere med såkaldte falske anklager om partnervold. Depp sagsøgte Heard for 50 millioner, hvortil hun anlagde et kontrasøgsmål på 100 millioner. Hele balladen af ”hun sagde-han sagde” blev filmet og streamet til offentlig skue.
Nu har Netflix så klippet den flere måneder lange retssag sammen til tre afsnit til dem, der ikke havde tid til at se to voksne mennesker smadre hinanden for rullende kamera. Hvem, der har gjort hvad, er sådan set heller ikke så interessant. Det er mest en forvirrende pøl af mudderkast, og vi finder alligevel aldrig ud af det. Det er langt mere interessant, hvordan sociale medier tydeligvis formåede at gøre sagen til en popularitetskonkurrence i skolegården. Det er nemlig utrolig svært at tro noget dårligt om manden, der gav os den elskværdige Jack Sparrow og Edward Scissorhands, og nemt at hade en medium kendt skuespiller, der ikke har medvirket i noget bemærkelsesværdigt. I sidste ende handler en retssag om at overbevise juryen om, hvem der har ret, og her var Johnny Depp mest overbevisende, eller mest kendt.
/Frederikke Hinsby
