Foto: Rita Kuhlmann

Bjørn Magnussen om sit kulturforbrug: “Alle vil have godt af at male med hænderne”

Med en hjerne lige så krøllet som sit hår er 26-årige Bjørn Magnussen på få år blevet et kendt navn i kunstverdenen. Her fortæller han om sin praksis, sine diagnoser og at finde sin rette hylde.

Det mest ordinære, jeg har gjort i løbet af den seneste uge …

… er, at jeg har fået støvsuget derhjemme. Det var virkelig lang tid siden. Men det er også ret hyggeligt og ikke så slemt.

Den musiker, jeg har dyrket mest i mit liv …

… er Trentemøller. Han har sat sig fast i mig, fordi det var noget af det første, jeg blev introduceret for af mere eksperimenterende musik, da jeg som 16-årig startede på Den Økologiske Produktionsskole, hvor jeg læste beklædningsdesign og lærte så meget om mig selv. Jeg havde haft det forfærdeligt dårligt i folkeskolen, var blevet smidt ud af flere skoler og gået på specialskole.

Da jeg startede på produktionsskolen, var det skridtet tættere på at finde min hylde, og hvem jeg var. Jeg startede i en klasse med mennesker, der mindede om mig med alle mulige diagnoser, og blev introduceret for alle mulige typer kunst. Og der satte Trentemøllers tidlige elektroniske musik sig fast i mig.

Et af mine idoler …

… er Henrik Vibskov. Jeg har været i praktik hos ham i hans studio et par gange, og den ene gang blev jeg smidt ud. I en eller anden hypermani tog jeg nogle af hans hatte og briller på og lavede nogle underlige Instagram-videoer, hvor jeg lavede nogle karakterer, der solgte stoffer og havde underlige stemmer.

Det var bare til mine venner, men selvom jeg ikke havde nogen følgere dengang, delte jeg det jo offentligt. Jeg hashtaggede endda #henrikvibskovpraktikant, så det så nok ikke godt ud for firmaet udadtil. Jeg havde ikke tænkt over konsekvenserne, indtil han sendte mig en sms og sagde, jeg skulle tage det ned. Det skete tit, da jeg var ung, at jeg brændte broer og blev misforstået, fordi jeg havde en fest i mit eget hoved.

Den seneste bog, jeg har læst …

… er Eckhart Tolles ’Nuets Kraft’. Jeg har læst den fem gange, og jeg bliver ved resten af livet. Det er min bibel. Jeg har den altid med mig, når jeg rejser. Alle burde læse den, især hvis man har svært ved at være til stede og psyker sig selv med alle mulige ideer om fremtiden og fortiden. Men er også gået i gang med ’Den medicinske seer’ af Anthony William.

Jeg ville ønske, flere kendte til

… bogen ’De syv spirituelle love for succes’ af Deepak Chopra. Den bog er vejen til et positivt og godt liv, hvor man bl.a. lærer, at det, man selv har brug for i sit liv, er man nødt til først at være i stand til at give til andre. Fra kærlighed, omsorg og nærvær til penge osv.

Den filmkarakter, jeg har følt størst samhørighed med, er …

… to karakterer i serien ‘Vikings’. Den ene er hovedkarakteren Ragnar Lothbruk. Han er idealistisk, risikovillig, intelligent og kreativ. Den anden er Floki, som er en skør bådbygger, der laver smukke både og udsmykninger. Ham kan jeg kunstnerisk godt forholde mig til. Så de to smeltet sammen er mit bud.

Inden for mit felt ser jeg mest op til …

… en håndfuld kunstnere som for eksempel Giuseppe Penone, Robert Rauschenberg, Anselm Kiefer og Miquel Barcelo. De er sindssygt forskellige. De dækker både det performative, det abstrakte, det eksperimenterende og det storslåede, guddommelige format. Men den sande inspiration og energi kommer inde fra mig selv og mine egne erfaringer og impulser.

Jeg blev kunstner, fordi …

… jeg altid har følt, at jeg ikke passede ind, at der ikke var plads til mig, at jeg var for meget, for vild, for grænseoverskridende, fordi jeg har fløjtende ADHD og Tourettes Syndrom. Der har altid været et eller andet galt. Selv i mit tidligere smykkebrand skulle jeg prøve at passe ind, og jo større det blev, jo mere handlede det om forbrugeren og trends, og kunsten blev dræbt af det kommercielle.

Da jeg begyndte at lave kunst intensivt i 2020, fandt jeg ud af, at når jeg udtrykker mig på den her måde, er der 100 procent plads til den, jeg er. Alle de impulser, jeg har fået skældud for hele mit liv, er jo en superkraft i det her rum, fordi min kunst er drevet af det. Hvis jeg ikke har malet i et par uger, får jeg det psykisk dårligt. Jeg kan bare være til stede, ikke i fortid eller fremtid. Jeg kan udtrykke mig åndeligt og bruge de indtryk konstruktivt, der hober sig op i mig, så det bliver et slags terapirum.

Bjørn Magnussen

Kunstner født i 1996. Instagram @bjoernmagnussen.

Har tidligere arbejdet som designer og art director i modebranchen og grundlagt smykkebrandet Hanrej, som han trådte ud af i 2020.

Var i sommer med i DR-programmet ’Kunstnerkolonien’, hvor seks forskelligartede kunstnere mødtes og på 14 dage skabte en fællesudstilling.

Arbejder for tiden på udsmykningsopgaver sammen med Museum Sydøstdanmark og på et projekt på Holmegaard Værk, der vil tage form frem mod 2024, blandt andet med enorme træskulpturer udført med motorsav.

Jeg glæder mig til at introducere mine børn for …

… kunst, det guddommelige og alt sanseligt. Der er tre obligatoriske ting, de skal lære: Selvfølgelig at formulere sig og læse, svømme og at dj’e. Det er den fedeste mulighed for at tjene penge ved siden af studie, skole eller startup. Jeg har virkelig tjent godt på at stå på en eller anden bar eller natklub og spille musik, hygge mig og drikke drinks. Det har finansieret alt, jeg har lavet, før jeg kunne leve af min kunst.

Hvis jeg skulle bo i en anden by …

… troede jeg, at det skulle være Paris, men nu har jeg lige været der igen, og det var så overvældende med alle menneskerne og ret ubehageligt denne gang, så der skal jeg aldrig bo. Jeg tror hellere, jeg skulle prøve at bo i en skov eller på et bjerg i en lille hytte, måske i junglen.

En app, der gør mit liv bedre …

… er SATS-appen, som jeg stort set kun bruger, når jeg skal tjekker ind i SATS for at træne og gå i sauna så ofte som muligt. Ofte tjekker jeg kun ind for at tage i sauna.

Hvis jeg for en enkelt dag kunne bytte tilværelse …

… skulle det være med en neandertaler. Det er helt basic needs: Du jager, du spiser, du knepper, laver måske et hulemaleri – ikke et overkomplekst samfund, der kræver alt muligt af dig. Det handler kun om overlevelse. Men jeg gad også godt prøve at være en lille plante for en enkelt dag, som bare står i vinden og slapper af og hygger sig og er hundrede procent til stede i nuet.

Det bedste måltid, jeg har fået …

… var i Paris på restaurant Sur Mer. Du får seks-otte retter med alle mulige forskellige skaldyr og naturvin. Lidt fiskebar-vibe, men meget mere lækkert, intimt, hyggeligt og lokalt. Virkelig lækker oplevelse. Det er det bedste måltid, jeg har fået i lang tid. Deres råvarer var ekstra friske, og der var ikke plads til mere end ca. otte mennesker på restauranten.

Få ting er så undervurderet som …

… at male med hænderne. De fleste lærer sikkert først at male med en pensel, og at man skal kunne alt muligt teknisk, før man starter. Hvis man skal lave kunst, som jeg laver kunst, handler det om at være en trold. Bruge hænderne, kroppen, fysikken til at udtrykke sig. Ikke om 1700 pensler og at blande alt muligt op og skitsere, men bare om at gøre det og udtrykke sig. Alle vil have godt af at male med hænderne.

Footer graphics