Farvel til et årti: Rune Skyum-Nielsens bud på de stærkeste sange – # 4 Grimes – ‘ReaLiTi (Demo)’ (2015)

Klokken 20 på de sidste 20 dage inden 2020’rne tæller forfatteren, journalisten og den pensionerede musikanmelder ned med sine personlige favoritter fra et døende årti.

Den stærkt animerede Grimes infiltrerede indieverdenen med sin på én gang komplekse og vægtløse synthelectronica i 2012, og skæringen ‘Oblivion’ bliver til stadighed fejret som et af 2010’ernes mest bemærkelsesværdige popnumre. For mig står det ikke desto mindre i skyggen af hendes ‘ReaLiTi (Demo)’.

Umiddelbart kan det synes sært, at ‘ReaLiTi (Demo)’ aldrig har nået de samme højder på hitlisterne, årslisterne og årtilisterne, sågar – melodisk og teksttematisk er det således sin forgænger overlegent. Faktisk er ørehængeren så medrivende, at de elektroniske impulser og sireneeffekter til stadighed giver denne lytter lyst til at danse væk for sig selv – og allerhelst på en lyserød sky, hvor end ikke Robyn ville kunne bidrage med yderligere.

Der findes dog en slags forklaring på, at Grimes’ genistreg er forblevet en smule småhemmelig og overhørt. Og det er her, at parentesen i sangtitlen kommer ind i billedet: Da den i dag 31-årige canadier arbejdede med opfølgeren til sit gennembrud, gik en række lydfiler tabt, og derfor stod hun tilbage med en umixet og umasterered udgave af ‘ReaLiTi’. På et tidspunkt opgav Grimes at genskabe sangen, som den oprindelig var endt med at lyde, og i stedet udgav hun nu den ufærdige version uden for albumkontekst. Den akkompagnerende musikvideo var en mangagnistrende lækkerbisken, men det var ikke nok til at give den æterisk-æstetiske nydelse et selvstændigt liv.

Det skal du dog ikke være spor ked af, kære læser … Det betyder nemlig, at du formentlig har ‘ReaLiTi (Demo)’ til gode. Lige indtil nu, that is. Så god fornøjelse med at slynge dig selv omkring til et supernummer, der handler om at se tilbage på de bedste minder i ensom majestæt – og at frygte for den fjerne fremtid med din nuværende partner. For hvem ved? Kan noget nogensinde blive lige så godt, som det vi allerede har haft rindende mellem vores grådige fingre? Grimes tvivler:

“Oh, I fear that no life will ever be like this again/’Cause your love kept me alive and it made me insane.” 

Find mere om
Footer graphics