Raiden og Joshua Duncan 'RoseGold'
Foto: Kristine Sokolowski Styling: Sofie Værbro

Joshua fra duoen RoseGold om at vokse op i et kristent hjem: “Indtil jeg var 11-12 år, var gospel og salmer den eneste form for musik, jeg kendte til”

Brødrene Raiden og Joshua Duncan voksede op i London, og det var under gospelmusik og salmesang til gudstjenester, at de først mødte musikkens magiske verden. På fredag kl. 21 kan du høre dem live til vores Home Sessions.

Som børn af et lokalt kirkesamfund i London, hvor kirkemusik var den eneste musik, skulle man ikke tro, at Raiden og Joshua Duncan selv skulle ende med at lave rytmer, der umiddelbart er langt fra kirkens gospeltoner.

Men da familien Duncan flyttede fra London til Kolding, tog brødrenes musikalske ambitioner fart. De begyndte at producere musik sammen under navnet RoseGold og fandt, at deres søskenderelation voksede sig tættere i takt med deres professionelle forhold. Som musikere producerer de musik, der får dig til at danse og handler om livet i bred forstand.

Heartbeats har spurgt de to unge musikere om deres musik, deres ambitioner og hvordan deres fortid har ledt dem til det liv, de har i dag.

Beskriv jeres musik med tre ord?

Raiden: “Ærlig, fordi musikken tager udgangspunkt i vores liv. Energisk, fordi formålet er at få dig til at fortabe dig i musikken. Moderne, fordi vi prøver at lave noget, der er originalt.”

Hvor finder I inspiration til jeres musik?

Raiden: “I livet. Når livet er i balance, kan jeg se og sætte pris på op- og nedture og være til stede i det hele. Jeg er særligt inspireret af at vokse og de tanker, jeg har undervejs, som rummer både mit ego og mine usikkerheder, men også alt det gode, når jeg føler mig på toppen af verden.”

Hvornår begyndte I at lave musik?

Joshua: “Jeg begyndte at lave musik, da jeg var ni år. Jeg er opvokset i et kirkesamfund, og jeg havde altid folk omkring mig, som var virkelig dygtige til musik. Jeg kiggede på dem og tænkte: “Wow, det vil jeg også.” Jeg begyndte at bidrage til musikken i kirken, og på et tidspunkt udviklede det sig til, at jeg lavede mine egne ting derhjemme.
Raiden: “Jeg har altid haft drømmen om at blive ‘en stjerne’. Da jeg var 16 år og flyttede fra England til Danmark, mødte jeg en dreng i min klasse, som lavede musik. Da jeg så ham lave det, jeg gerne ville, satte det gang i et eller andet hos mig. Med tiden indså jeg, at det også var noget, jeg kunne blive god til.”

Er jeres søskenderelation blevet bedre af at lave musik sammen?

Raiden: “Før vi lavede musik sammen, var vores relation ikke særlig stærk, fordi vi er hinandens diametrale modsætning. At lave musik sammen åbnede for, at vi kunne være den bedste version af brødre også. Nu føler jeg, at jeg tilbringer meget tid med en, som det er meningen, jeg skal tilbringe meget tid med. Det er en velsignelse at lære hinanden at kende på den måde.”
Joshua: “Jeg ser ikke kun Raiden som min bror, jeg ser ham som meget mere end det. Han er også min partner i livet og i musikken, og det er noget helt særligt.”

I er vokset op i et kristent miljø. Hvordan har det påvirket jeres forhold til musik?

Joshua: “I mange år var kirkemusik det eneste, jeg tænkte på, når man snakkede om musik. Indtil jeg var 11-12 år, var gospel og salmer den eneste form for musik, jeg kendte til.”
Raiden: “Det var ofte, at jeg ikke nød at være i kirken, men til gengæld lærte jeg hurtigt at identificere sange og melodier, som jeg nød under gudstjenesten. På den måde fandt jeg glæde i situationen. Jeg satte pris på sangenes harmoni og melodi i stedet for hyldesten til Gud.”

Er jeres musik inspireret af jeres opvækst?

Joshua: “Ja, bestemt. Den harmoniske måde, de sammensatte musikken i kirken, bærer vores musik stadig præg af. Endda også den måde, sangene bliver sunget, og den virkning, det har, når melodierne og ordene forplanter sig i publikum.”Raiden: “Kirken lærte mig, at man ikke behøver at have den stærkeste stemme, hvis publikum kan føle, at artisten mener det. For mig var det ikke nødvendigvis kirkesangerne med de bedste stemmer, jeg følte, men dem, der gav mest af sig selv i deres optræden. Kirkesang er så ærligt, fordi de optrædende ikke gør det for publikum, men for Gud. De af sangerne, der virkelig troede, var dém, jeg følte.”

Er I selv religiøse?

Joshua: “Nej, ikke rigtig…” 
Raiden: “Nej, for religion indebærer, at én person fortæller en anden person sin fortolkning af det korrekte liv og forventer, at de efterlever det. Jeg har et personligt forhold til Gud, men det er mellem mig og Gud. Jeg vil ikke i boks med religiøse folk, for vi lever helt forskellige liv. Selvom jeg måske tror på det, de tror på, så lytter jeg ikke til det, de lytter til.” 

Hvor ser I jer selv om fem år?

Joshua: “Det ved kun Gud.”
Raiden: “Jeg ser mig selv et bedre sted, end jeg er nu. Når jeg kigger på mit liv, er alting blevet bedre med tiden.”

Du kan opleve RoseGold optræde til Heartbeats’ ’Home Sessions’ fredag 5. februar.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics