Francis Ford Coppolas ikoniske film, ‘The Outsiders’, blev første gang vist i danske biografer for 40 år siden. Denne tidløse fortælling om hårde kår, venskab og mod, baseret på S.E. Hintons roman, er dog stadig ligeså hjertegribende i dag, som den var dengang.
I filmen følger vi Ponyboy (C. Thomas Howell), en ung dreng, der vokser op på den forkerte side af sporet i Tulsa, Oklahoma i 1960’erne. Sammen med hans bedste ven, Johnny (Ralph Macchio, den senere Karate Kid), er de en del af ’The Greasers’.
En gruppe af fattige arbejderklassebørn, som har det til fælles, at de har haft en hård opvækst, og så kan de ikke fordrage de priviligerede ’the socials’, eller som de kalder dem, Socs. En dag konfronterer nogle drenge fra gruppen Socs de to venner, og det ender på tragisk vis med, at Johnny slår en Socs ihjel, der prøver at drukne Ponyboy. Dallas (Matt Dillon), som er en af de ældre og ledende figurer i ’The Greasers’, råder dem til at stikke af til en forladt kirke, indtil der er kommet mere ro på tingene. Her udvikler venskabet sig mellem Ponyboy og Johnny, og da der pludselig opstår brand i kirken, får de to venner brug for hinanden mere end nogensinde.
Fra Vejlby til Greasers
Jeg genså den med min ven forleden, og selvom der er stor forskel fra 1960’ernes USA til Danmark anno 2024, kunne vi stadig genkende klasseforskellene og samhørigheden fra vores egen opvækst. Tydeligst hos min ven, som er fra Vejlby-kvarteret i Aarhus. Han kunne aldrig drømme om at sige Vejlby-Risskov, som området egentligt hedder. For ligesom Ponyboy er han vokset op på den forkerte side af ”sporet” i det her tilfælde ’Grenåvej’, som skiller ”de rige” fra Risskov med ”bonderøvene” fra Vejlby.
Og den grænse handler om meget mere end socioøkonomisk status og geografik placering. Den handler om den fælles historie, kultur og ånd, der binder en gruppe sammen. Det der gør, at man føler sig forbundet til ens samfund og ens rødder, og at man værdsætter det unikke og autentiske ved ens hjemstavn, uanset hvad andre måtte mene om det.
På den måde viser ‘The Outsiders’ os, at klasseforskelle og socioøkonomiske skel kan være universelle og tidløse, og at kampen for identitet og anerkendelse er en del af den menneskelige erfaring, uanset hvor vi kommer fra, eller hvornår vi lever.
Lønforhøjelse til casteren
Og lad mig lige snakke lidt om castet. For det er en film, der ikke kun skinner på skærmen, men også bag kameraet i form af en caster, der virkelig har haft øje for talent. Castet er nemlig en samling af unge talenter, der senere skulle vise sig at blive nogle af Hollywoods største stjerner. Patrick Swayze, Matt Dillon, Rob Lowe, Tom Cruise, Emilio Estevez og Macchio – navne, der nu vækker genklang over hele verden, men dengang blot var lovende unge skuespillere. For flere af dem var ’The Outsiders’ deres første gennembrud på det store lærred. Også en ung Diane Lane er med i rollen som Sherri “Cherry” Valance, hvis Soc-kæreste er ham, der bliver dræbt af Johnny.
The Outsiders er altså et fascinerende tilbageblik på en tid og et sted, der har formet nogle af de mest ikoniske figurer i Hollywood.
Også en fortælling om kærlighed
Det der gør ’The Outsiders’ til mere end bare en film om konflikt og rivalisering, er den kærlighed og samhørighed de forskellige karakterer viser overfor hinanden. Med Ponyboy og Johnny’s forhold som hjertet i filmen. De to unge mænd finder i deres venskab en kilde til styrke og trøst i en verden, der synes at være imod dem, og det er deres kærlighed og forståelse, der driver dem til at overvinde selv de mest uovervindelige odds.
Men det er ikke kun hos Ponyboy og Johnny vi ser kærligheden. Gennem hele filmen ser vi eksempler på det broderskab, der er blandt ’The Greasers’. Fra Darrys (Patrick Swayze) opofrende kærlighed til hans yngre brødre til Dallas’s beskyttende instinkter over for Johnny.
Kort sagt er kærligheden en essentiel del af ‘The Outsiders’, der fremhæver den menneskelige forbindelse og det universelle ønske om at elske og blive elsket – selv i de mest udfordrende omstændigheder.
Du kan streame den på Filmstriben.
