En overskyet efterårsdag for to år siden ringede Maria Knudsens telefon med en besked, hun aldrig vil glemme. Hun skulle møde op på Rigshospitalet og opereres, og det skulle gå stærkt. Der var et nyt hjerte til hende.
Ikke den typiske besked en kvinde på blot 32 år venter på at få, men alligevel det vigtigste opkald, Maria Knudsen nogensinde har fået.
“Jeg har ikke haft mod til at fortælle det før, men sandheden er, at jeg aldrig vil glemme, da de ringede og sagde, at nu var der et hjerte. Det var den dag, jeg fik mit liv igen. Jeg fik en chance til”, fortæller Maria Knudsen.
Siden da er Maria Knudsen ikke bare fyldt 34 år. Hun er også begyndt at lægge planer for fremtiden. Planer, hun for få år siden ikke havde turde håbe på ville være mulige.
”Jeg har været ekstremt heldig. Jeg tænker på donoren med største taknemmelighed hver dag, for det var jo min eneste chance for at få et så normalt liv som muligt. For at få et liv overhovedet”, siger Maria Knudsen.
Heartbeats tager stilling
I forbindelse med en ny stor kampagne under navnet ’Gi’ noget’ har alle medarbejderne her på Heartbeats taget stilling til spørgsmålet om organdonation. I de kommende uger sætter vi også journalistisk fokus på emnet, og du kan blandt andet læse om Mads Sebbelov, hvis 15-årige datter Josephine døde, mens hun stod på venteliste til et nyt hjerte.
Den officielle organdonationsdag er 9. oktober.
Endte akut på Riget
På mange måder var Maria Knudsens liv som så mange andre i slutningen af 20’ernes. Hun studerede og boede på et kollegium. Var sammen med sine venner og glædede sig til weekenderne.
Men hun havde også på fornemmelsen, at noget var galt.
”Jeg kunne snildt sove 14 timer og stadig være træt, og bare det at gå op til værelset på 1. sal føltes uoverskueligt”, husker Maria Knudsen.
Måske var hun bare i dårlig form, tænkte hun. Og når hun konsulterede forskellige læger, fik hun at vide, at hun måske bare var for stresset.
Da hun fyldte 30 år, var Maria Knudsen så syg, at hun hverken kunne passe skole eller arbejde.
”Efter lang tid opdagede de, at jeg havde et meget, meget forstørret hjerte. Lægerne vurderede, at jeg havde været syg i syv til ni år uden at vide det, men at det var virkelig slemt nu, så jeg endte på Rigshospitalet meget akut. Næsten med det samme blev jeg lagt i kunstigt koma, og der lå jeg så en måned”, fortæller Maria Knudsen, der fyldte 31 år, mens hun ikke var ved bevisthed.
På Rigshospitalet fik hun indopereret en mekanisk hjertepumpe, en såkaldt heart mate, der sørger for, at blodet pumper rundt i kroppen.
”De begyndte hurtigt at undersøge muligheden for, om jeg kunne komme på venteliste til et nyt hjerte. Det var virkelig vildt. På den ene side var det jo virkelig forløsende endelig at få at vide, hvad der var galt, og på den anden side sagde de til mig, at jeg ville kunne leve 10 år med hjertepumpen. Det er jo alt for lidt, når man kun er 30 år”, fortæller Maria Knudsen.
Hjertet må ikke gå til spilde
Det skulle vise sig at være langt sværere at blive godkendt til at komme på ventelisten, end nogen havde regnet med.
”Jeg skulle igennem en meget lang godkendelsesproces, hvor jeg fik undersøgt alle organer og taget et hav af blodprøver. Selv mit tandkød blev tjekket. De ville ikke tage nogle risici, men sikre at kroppen kunne holde til operationen, så hjertet ikke gik til spilde. Jeg kunne trods alt få nogle gode år med det mekaniske hjerte”, fortæller Maria Knudsen.
Herefter fulgte et år, hvor hun trænede sin krop op til at blive godkendt.
I 2019 var Maria Knudsens navn endelig blandt 417 andre på ventelisten. Heraf var de 13 personer, der ventede på et nyt hjerte. Samme år døde 17 personer, mens de ventede på et nyt organ. Året før var tallet 40.
Men Maria Knudsen var heldig. Der gik kun 22 dage, fra hun kom på ventelisten, til opkaldet om et nyt hjerte kom.
Foretrækker anonym donor
Selv kender hun ikke sin donor og ved ikke andet, end at vedkommende har haft nogenlunde samme højde og drøjde som hende. Heller ikke lægen, der stod for operationen, kender de detaljer. Det gør kun den transplantationskoordinator fra Rigshospitalet, som ringede med den gode nyhed.
Og sådan foretrækker Maria Knudsen det:
”Det er en udefinerbar person, som jeg kan sende en tanke til, men jeg har det godt med ikke at kende historien. Så tror jeg, at jeg ville føle mig forpligtet til at leve det liv, donoren ikke fik. Nu kan jeg leve mit liv på en anden måde. Og jeg har tænkt mig at udnytte, at jeg har fået den ekstra chance. Det er jo en kæmpe gave”.
Selvom det er to år siden, at Maria Knudsen fik livet tilbage, kæmper hun stadig med følgevirkningerne af operationen. Og hendes krop er stadig ved at vænne sig til det nye organ.
Hvis jeg ikke var vågnet op igen, havde jeg ikke mærket til det. Det havde min familie
“I virkeligheden har det nok været hårdest for mine pårørende. Operationen tog 10 timer, og i den tid anede de ikke, hvordan det gik. Jeg var jo helt væk på bedøvelse og opfattede intet. Og hvis jeg ikke var vågnet op igen, havde jeg ikke mærket til det. Det havde min familie”.
Lægerne kan ikke fortælle Maria Knudsen, hvor længe et nyt hjerte kan holde. Gennemsnitslevetiden er 13-15 år, men hjertelæger håber, at man i fremtiden ser flere og flere, der lever endnu længere tid.
”Jeg har ikke sat nogen dato for, hvornår jeg ikke er her mere. Jeg håber på at få så mange år som muligt. Videnskaben rykker sig hele tiden, så ingen ved, hvor vi er til den tid, og indtil da satser jeg på at få det bedste ud af det”, siger Maria Knudsen.
Tag stilling
Det tager under to og et halvt minut at logge på www.organdonor.dk og vælge, om du ønsker at donere din krop til videnskaben, om du ønsker at donere enkelte organer, eller om du foretrækker, at din krop forbliver din. To og et halvt minut mens du venter på bussen, på at kaffen bliver klar eller på at børnene får tøj på om morgenen.
Tag stilling her.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
