Det ligner noget, der er photoshoppet. Men midt ude i ørkenen i Nevadas brandvarme ingenting står der rent faktisk en spejlblank søjle af metal. Det er en såkaldt monolit, der er tale om. En struktur, der som regel er hugget i sten.
Las Vegas’ Politi stødte på metal-monolitten i weekenden i forbindelse med en redningsaktion tæt på vandreområdet Gas Peak. Og indtil videre har de ingen anelse om, hvorfor eller hvordan den er havnet der.
Den allerførste metal-monolit blev spottet i Utah i 2020, og siden er der set flere eksempler på de skinnende, spacy søjler. Både i Californien, Wales og Rumænien har man fået sig en arkitektonisk overraskelse.
MYSTERIOUS MONOLITH!
— LVMPD (@LVMPD) June 17, 2024
We see a lot of weird things when people go hiking like not being prepared for the weather, not bringing enough water… but check this out!
Over the weekend, @LVMPDSAR spotted this mysterious monolith near Gass Peak north of the valley. pic.twitter.com/YRsvhJIU5M
Den aflange kube minder angiveligt meget om den, man så i Utah. Den dag i dag er der stadigvæk ikke nogen, der har regnet ud, hvor i alverden de kommer fra, eller hvem der har placeret dem.
Og nu spekulerer man atter i, hvor i alverden monolitterne kommer fra? De kunne unægteligt ligne noget fra det ydre rum, men den skinnende monolit, der er fundet i Nevada-ørkenen og altså flere andre steder, minder meget om struktur, der viser sig i den episke science fiction-film fra 1968 ‘2001: A Space Odyssey’.
Desuden har den amerikanske kunstner, John McCracken, tidligere lavet værker, der ligner monolitterne. Men da han gik bort i 2011, er det næppe ham, der har været på spil. Hvem ved, måske er der en copycat derude, der afmærker sit territorium i al stilfærdighed?
LÆS OGSÅ