Derfor er Norge Skandinaviens nye popmekka

Alt imens Gulddreng-feberen raser i Danmark, har Norge været i gang med at overhale resten af Skandinavien. Disciplinen er popmusik, og opskriften er lige dele 21-årig kvinde, fængende melodier og, nå ja, – norsk kulturpolitik.

Med en hel milliard streams på Spotify jævnt fordelt mellem sig er de tre norske musikere, Sigrid, Aurora og Astrid S (billedet), godt i gang med at indtage verdenspoppen.

Og hvis du aldrig har hørt om dem før, så er det på tide.

Til sammenligning har det amerikanske band The War On Drugs omtrent 250 mio. lytninger på streamingtjenesten, mens indielegenderne fra The National rammer samme Spotify-niveau.

Der er noget, der tyder på, at nordkvinderne ikke stopper her. Tidligere i januar måned blev Sigrid kåret til BBC Sound of 2018 som den andenyngste vinder nogensinde, kun overgået af Adele, der modtog prisen som bare 19-årig.

Hendes modsvar, Aurora – den mystiske elverkvinde – fik sit gennembrud, da hun i 2016 debuterede på de absolut største amerikanske tv-talkshows, mens Astrid S – model, sanger og naboens datter – indtager førertrøjen målt på lyttertal.

Norsk kulturpolitik i 00’erne

Nuvel, det er ikke nogen hemmelighed, at popmusik er populært. Alligevel undrede det os her på redaktionen, at Norge i skrivende stund kan mønstre tre stjerner på så kort tid. Og udover succesen, kønnet og hjemlandet Norge, har alle tre det tilfælles, at fødselsåret er 1996. Er det rent tilfælde?

”Jeg tror, der er flere grunde til, hvorfor norsk popmusik er så populært,” fortæller musikredaktør på norsk P3, Mats Borch Bugge.

”I Norge har vi haft et stærkt fokus på kultur i skolen. Samtidig har vi en lang tradition for musikskoler, som har været statsligt finansieret – nu dog i mindre grad. Men faktum er, at vi især siden 00’erne har haft meget kultur i skolen, styrket af projektet ’den kulturelle skoletaske’, som sørger for, at norske artister og kunstnere kan rejse rundt i hele Norge og vise andre skolebørn- og unge, hvad de har arbejdet med. Det tror jeg har påvirket unge aspirerende musikere,” forklarer han.

Den kulturelle skulesekken, som det hedder på norsk, dækker musik, film, visuel kunst, scenekunst, litteratur og mere.

Ved at ansøge om midler – en pulje, der i 2017 var 210 mio. danske kroner – kan man få støtte både til produktion af sit værk, men også transport til og fra skolerne, der typisk ligger med stor afstand imellem sig. Programmet har kørt siden 2001 og finansieres blandt andet med overskud fra Norsk Tipping, som er det norske svar på Danske Spil.

Sideløbende med kulturprojektet er den norske musikbranche modnet, vokset og dygtiggjort. Den har været god til at omfavne de teknologiske muligheder, digitaliseringen bragte med sig, og Mats Borch Bugge fortæller, at når Norge har været helt fremme med hensyn til brugen af Spotify, har resten af verden kigget mod nord for inspiration.

”Det betyder, at store aktører i bl.a. England har fulgt nøje med i, hvad der sker i Norge – og altså også hvad der sker på den norske musikscene. Det har knyttet stærke bånd mellem norske og internationale aktører, og det har været med at professionalisere den norske musikbranche.”

Vi er perfekte, men det er verden ikke

Norge har tidligere kunne bryste sig af verdensnavnene a-Ha, Röyksopp og senere den 26-årige dj og producer Kygo, der er blevet et navn på størrelse på svenske Avincii. Men sjældent har en generation stået så stærkt, som den er repræsenteret af Sigrid, Aurora og Astrid S.

Skulle man være i tvivl, har Astrid S netop sendt singlen med den selvsikre titel ‘Vi er perfekt men verden er ikke det’ på gaden i samarbejde med en anden upcoming-stjerne, Cezinando.

”Alle tre piger er vokset op i en økonomisk god periode, hvor der har været store fremskridt og en positiv holdning til verdensudviklingen – det er først de seneste par år, at man er blevet interesseret i den negative, globale udvikling. Og det har været med til at skabe en generation, som oser af selvtillid og tør bruge de muligheder, der findes. Og så er det selvfølgelig et resultat af, at man i Norge har meget frihed og mange muligheder for at blive dygtig. Der er ikke så meget, der står i vejen for, at man kan satse alt på musik i en global verden,” fortæller Mats Borch Bugge.

Og det er præcis, hvad Astrid S har gjort. Som kun 17-årig droppede den blonde pige fra landsbyen Berkåk ud af gymnasiet for at fokusere på musikken, og det gav pote. Siden slog hun først igennem i det norske tv-show ‘Idol – Jakten på en superstjerne’ og er nu på vej til et amerikansk gennembrud.

Men deres unge alder betyder også, at de er vokset op som en del af ”Spotify-generationen”, altså unge mennesker, der måske aldrig har købt et album, men kun streamer musik på nettet. Det kan også være en af forklaringerne på, hvorfor store grupper som The War On Drugs og The National må se sig slået af tre unge norske kvinder – også selvom amerikanerne nok har et stærkere pladesalg og spiller udsolgte koncerter over hele verden.

Generel nysgerrighed på nordisk kultur

Mina Evenrud, direktør for by:Larm – det norske svar på SPOT-festival – peger også på streaming som afgørende medspiller.

”Den nye digitale virkelighed har forkortet vejen fra artist til markedet for dem, som forstår at udnytte det. Sammen med Sverige har vi været de første til at indføre og omfavne streamingteknologien. Vi har dermed både fået artister og en struktur rundt om dem, som er vokset op med og har lært at begå sig i denne virkelighed,” forklarer hun i et skriftligt svar til Heartbeats.

Samtidig, mener hun, er der en generel nysgerrighed på nordisk kultur, som gør det lettere at få opmærksomhed som norsk artist.

”Noget, som tidligere ikke var særlig let som skandinavisk lillebror,” siger hun.

Hvem styrer eksponeringen?

Til en vis grad er det hypen og internettet i bred forstand, der har banet vejen for de unge artister. Men norsk public service har også en del af ansvaret.

Norsk P3 er ligefrem blevet kritiseret for at favorisere enkelte musikere. Omvendt, forklarer Mats Borch Bugge, er talentmassen i popvelsignede Norge så stor, at selvom radiokanalen er pålagt at spille 35 procent norsk musik, er tallet ifølge musikredaktøren nærmere 50 procent.

“Før jul var der en debat om, hvorvidt vi har løftet Sigrid frem, fordi hun dermed tager pladsen fra andre artister. Og for nylig til P3 Guld, da hun optrådte, fik vi igen kritik for at have båret hende frem. Det samme gjaldt Astrid S og for så vidt også Aurora. Grundlæggende kritiseres vi for at fremhæve alle, der har fået succes,” fortæller Mats Borch Bygge med et skævt smil.

Herhjemme har danske P3 mødt samme kritik, efter det i oktober 2016 kom frem, at kanalen spillede færre kunstnere – og dermed mindre varieret musik – end tidligere. I årrækken 2011 til 2015 spillede kanalen 39 procent færre kunstnere, mens tallet ifølge Politiken forbedredes i årene 2016-17.

Både for den danske og norske radiokanal betyder det, at de samme store kunstnere får mere spilletid end resten af feltet. Det er dog ikke helt uden grund og måske et nødvendigt onde, forklarer Mats Borch Bugge.

”Paradokset er, at man må satse tungt på nogen, for at de kan slå igennem. Omvendt, hvis alle bliver spillet, er der ingen, der hører dem,” siger han.

Og hørt, det er Sigrid, Astrid S og Aurora i den grad blevet.

Showet er først lige begyndt. De 21-årige popstjerner har verden for deres fødder og med deres engelsksprogede pop og streamingteknologien i baghånden, er afstanden over Atlanten pludselig ikke så stor længere. Norge er kort og godt på vej ind i en ny æra af skandinavisk popdominans.

Men mådeholdet har de ikke glemt, de kære nordmænd, for som Mats Borch Bugge på underspillet vis siger:

”Jeg tror, fremtiden ser lys ud.”