Foto: DR/Snowman Productions

Hvad skete der lige der: Er vi vidne til en ny guldalder for kærlighed på tv?

Flere finder kærligheden i datingprogrammer – men hvad siger det om den såkaldte “kærlighedskrise”?

Landmand søger kærlighed, Bachelorette, Gift ved første blik og Hotel Romantik. Danske datingprogrammer hitter på tværs af tv-kanaler og generationer, og dykker man ned i seertallene forstår man godt, hvorfor DR og TV 2 kalder formaterne for “internationale” og “ubetingede” succeser.

Der er da også noget pirrende ved at se tavse landmænd udføre parringsritualer på landsdækkende tv, eller at være vidne til singler indgå i arrangerede ægteskaber med mennesker, de aldrig har mødt før.

Måske skyldes fascinationen, at der er noget forfriskende ved at se mennesker stille sig frem i bedste sendetid og erklære: “Jeg ønsker at elske og at blive elsket”. Også selvom det indebærer en risiko for at fremstå desperat i andres øjne eller få sin kærlighedsdrøm knust for åben skærm.

Og netop dét sker faktisk for størstedelen af deltagerne. For selvom programmerne rigtig nok er seersuccesser og tilsammen ses af millioner af danskere, så har succesraten, når det kommer til langvarig kærlighed, mildest talt været sløj.

Indtil nu. Selvfølgelig er det for tidligt at udråbe en ny guldalder for kærligheden på tv – bevares, de nye forhold skal først stå deres prøve uden for kameraerne. Alligevel er udviklingen værd at hæfte sig ved.

Fordi selvom der stadig ikke er kærlighedsgaranti i nogle af programmerne, så har især dette års populære datingprogrammer givet de kritiske røster noget at tygge på – og de håbløse romantikere (jeg selv inklusive) noget at glædes over.

Hear me out:

Hele to ud af fire par valgte at forblive gift i den seneste sæson af Gift ved første blik, efter en del virak om, hvorvidt programmet overhovedet stadig har relevans, når så få par indtil nu har formået at få kærligheden til at lykkes. Sammen med Otto og Amalie fra forrige sæson er de to nyudklækkede ægtepar med til at hive kærlighedsprognosen for programmet et ordentligt nøk opad.

Også i den seneste sæson af Bachelorette lykkedes det for de to ombejlede kvinder, Sofie og Mie, at finde kærligheden – dog ombestemte Mie sig efter hjemkomsten, og hun danner nu par med en anden af bejlerne fra programmet end ham, hun oprindeligt rejste hjem med.

Blandt seniorer og landmænd har der også været mere end spirende alderdom og afgrøder på færde i de seneste sæsoner af Hotel Romantik og Landmand søger kærlighed sammenlignet med tidligere.

Det er derfor ikke kun interessant at spørge, om datingprogrammerne pludselig har større succes med at matche deltagerne – men også hvad udviklingen fortæller om vores måde at søge kærligheden på:

Er vi så trætte af præmisserne i moderne dating, at vi er villige til at udstille vores længsel efter kærlighed på landsdækkende tv?

Tendensen er ikke kun til at få øje på herhjemme. Også internationalt ser det ud til, at kærligheden har fået bedre odds for at spire foran kameraerne. Jovist, der er tale om et relativt spinkelt datagrundlag – ikke desto mindre er det interessant, at 14 ud af 15 mulige par forlovede sig i de såkaldte “pods” i den seneste sæson af Netflix-formatet Love is Blind fra Storbritannien.

Spoiler: De fire, der nåede til alteret i sæsonfinalen, er stadig gift den dag i dag – ligesom et ukendt par, der ikke blev vist på skærmen, også stadig er sammen.

Det gør det desto mere interessant at følge med i den allerførste danske sæson af programmet, der forventes at blive sendt på Netflix til næste år.

Men de romantiske succesfortællinger står i skærende kontrast til den kritik, som datingprogrammerne i stigende grad er blevet mødt af.

Kvindelige medvirkende fra både den engelske, svenske og australske udgave af Gift ved første blik har efter deres deltagelse i programmerne stillet sig frem i medierne og anklaget deres tv-partnere for at have begået voldtægt og seksuelle overgreb mod dem, skriver Politiken.

Derudover er der blevet rettet kritik mod castingprocessen, fordi flere mænd med domme for eller anklager om vold, partnervold, overfald og narkobrug er blevet godkendt til at medvirke.

Udover deltagernes manglende sikkerhed er producenterne af datingprogrammerne i tidens løb også blevet kritiseret for at fokusere på at lave godt underholdnings-tv frem for rent faktisk at ville matche singler med hinanden med langvarig kærlighed som det ypperste succeskriterie.

Alligevel fortsætter kærlighedshungrende singler med at melde sig til programmerne. Sidste år ansøgte flere end nogensinde om at blive gift ved første blik – 939 for at være helt præcis.

Og det er hér, diskussionen for alvor bliver interessant. Hvor deltagerne tidligere ofte blev beskyldt for at være mere interesserede i opmærksomhed end i kærlighed, er det måske i dag mere legitimt at indrømme, at man har brug for hjælp til at finde en partner.

Det kan måske også være, at forklaringen skal findes i en voksende træthed over den moderne datingkultur. For når datingapps, endeløse swipes og flygtige bekendtskaber ikke fører til den ønskede tosomhed, kan det være fristende at prøve noget helt andet – uagtet de risici, der potentielt følger med. Og selv hvis kærligheden ikke holder, har man trods alt haft en kontaktannonce i landsdækkende tv.

Samtidig kan programmerne tilbyde noget, som mange savner i den moderne datingkultur: En mulighed for at møde andre med samme intention og gå ind i relationen med en reel forventning om, at det skal føre til noget.

Måske er det netop her, en del af forklaringen ligger: I en tid, hvor vi har vænnet os til at holde alle muligheder åbne, kan det virke befriende at give sig hen til én mulighed. Som parterapeut Mattias Stølen Due formulerer det i sidste afsnit af Gift ved første blik:

– Forpligtelse kan være frisættende.

Så når vi taler om en “kærlighedskrise”, er det måske ikke kærligheden, vi har opgivet.

Måske er vi bare blevet trætte af de måder, vi forsøger at finde den på. Og netop derfor er vi begyndt at søge mod mere forpligtende og utraditionelle måder at date på.

Footer graphics