Der er en grund til, at romantiske komedier slutter lige, når hovedpersonerne får hinanden. Efter en halvanden time præget af misforståelser, kan det hele nu kulminere i tungekys og bryllupsklokker. Man slutter naturligvis på en såkaldt high, og der er ikke mere konflikt at hente.
Så hvad gør man, når historien åbenbart fortsætter, efter hovedpersonerne har fået deres lykkelige slutning?
Dét udforsker tredje sæson af Netflix’ seerhit ‘Nobody Wants This’. Efter to sæsoners pardans har rabbineren Noah og den übercaliforniske podcasvært Joanne endelig fået hinanden, og alt går strygende. De er flyttet sammen, og Joanne er gået i gang med at konvertere til jødedommen.
Serien ved godt, at den risikerer at skræmme seere væk med sine lidt for lykkelige hovedpersoner. Dilemmaet behandles sågar på et metaniveau, da Joanne, der lever af at fortælle om sit bøvlede kærlighedsliv i sin podcast, indser, at hun ikke længere har noget konflikt at byde ind med og dermed er de facto uinteressant at lytte til.
– Folk hader lykkelige mennesker, siger hun.
Der må gøres noget.
Meget mere familie
Serien kommer hurtigt hende (og seerne) til undsætning ved at skrue op for Noah og Joannes kaotiske familier.
Sasha, Noahs quirky storebror, er netop blevet separeret fra sin hustru, Esther, og begge kastes pludseligt tilbage i datinglivet. Det er lige så akavet, som det lyder: Her skal tages billeder til datingapp-profiler og afkodes, hvorvidt ens date vil have et kys eller ej. Phew.
Morgan, Joannes bidske søster, er også nyligt single og er flyttet hjem til moren, Lynn, der er lige lovligt ung-med-de-unge. Morgan, der føler sig slået tilbage til start efter et brud og en lykkeligt forelsket søster, oplever pludselig, at hun blomstrer professionelt. Hun rækker ud til Sasha, der støtter hende i den nyfundne semi-berømmelse, og de to, der længe har haft en push and pull-kemi, danser nu for alvor om den glohede grød.
Men kan man virkelig tillade sig at knalde med sin søsters kærestes bror?
Joannes rejse mod at blive jøde er naturligvis også brolagt med kameler, der skal sluges – herunder nogle nye bekendtskaber til konverteringskurserne, der udfordrer hendes popularitet. Den største kamel er dog fortsat Bina, Noahs dominerende og tweedklædte mor, der med machiavellisk tørst ikke kan holde sig fra at blande sig i sønnen og svigerdatterens parforhold.
Joannes new age-hippie mor og forfængelige far er også en mundfuld for Noah, der efter en professionel nedtur prøver at genoprette sin troværdighed som en god rabbiner. For, som vi tidligere har set, er det jødisk-ortodokse samfund i Californien ikke et let publikum at imponere.
Burde ikke fungere
Der er mange grunde til, at tredje sæson af ‘Nobody Wants This’ ikke burde fungere. Noah og Joannes engang så umulige kærlighedshistorie er nu blevet grundstabil, og uden den bouillonterning må serien hive quirky bikarakterer og subplot ind fra siden, så handlingen kan fyldes ud med, ja, noget.
Ikke overraskende bidrager alt det nye ikke med det helt store. Der er Joannes lige lovligt sassy klassekammerat fra konverteringskurserne – spillet af den altid vidunderlige Andrew Rannells fra ‘Girls’ – der er antagonistisk i en grad, der virker utroværdig. Vi møder også Joannes eks-situationship, der får lov at fylde mere end nødvendigt.
Det sære er, at serien fungerer alligevel. For det er ikke handlingen i sig selv, der giver ‘Nobody Wants This’ sin pull faktor. Det er karaktererne.
De er rent ud sagt drøncharmerende. Skideirriterende og fejlbarlige, men nøj, hvor man hygger sig i deres selskab, når først man lærer den sarkastiske og TikTok-venlige retorik at kende. Selv om den ikke er for alle, er den genuin for den her gruppe californiere, der trods deres voldsomme forskelligheder, er blevet smidt ind i samme hus af skæbnen.
Alt er da heller ikke bare spas og fjol. Serien er stærkest, når den lader sine karakterer være sårbare og smide panseret – noget, den lykkes ekstraordinært godt med i denne sæson. Og så er clashet mellem det traditionelle/moderne og konservative/fritlevende stadig elektrisk nok til at slå gnister, når det hele står lidt for stille.
I en tid, hvor den klassiske romantiske komedie er uddød, er ‘Nobody Wants This’ fortsat et af de bedste moderne bud på noget, der kommer tæt på en Nancy Meyers-klassiker, fuldendt med flotte køkken-interiør og amerikansk charme og main character-energi, når det er bedst. Om end det er i en noget mere hårdkogt version – jeg mindes ikke, at nogen har bebrejdet kæresten for at ville “kneppe sin mor” i ‘The Holiday’ eller ‘Something’s Gotta Give’.
Selv om serien er lige til den lange side og sagtens kunne have bestået af syv afsnit frem for ti, opretholder tredje sæson af ‘Nobody Wants This’ sin charme med kernen af uudholdelige karakterer, der er helt perfekte sammen.
Så tænk engang. We do actually want this.
🖤🖤🖤🖤🖤
