Junkmedier. Falske nyheder. Alternative facts. Hoax news.
Forhadt barn har mange navne. Men især begrebet ‘fake news’ har været en del af den offentlige samtale siden den amerikanske præsidentkampagne i 2016, og det virker som om, at mængden af falske nyheder på netmedierne og de sociale medier kun stiger.
Men nu er der muligvis hjælp på vej til bedre at kunne vurdere sande fra falske nyheder. Og det er som så ofte, teknologien der kommer os til hjælp – nemlig eyetracking-teknologien. Et studie foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet viser nemlig, at folks øjne reagerer forskelligt på sande og falske nyhedsoverskrifter.
Forskerne placerede 55 forskellige testpersoner foran en skærm, hvor de skulle læse i alt 108 nyhedsoverskrifter. En tredjedel af dem var falske. Testpersonerne fik en såkaldt pseudoopgave, der gik ud på at vurdere, hvilke af nyhederne der var nyest. De vidste ikke, at nogle af overskrifterne var falske. Ved hjælp af teknologien eye-tracking, der måler en persons øjenbevægelser, analyserede forskerne, hvor lang tid hver person brugte på at læse hver enkelt overskrift, og hvor mange fikseringer personen foretog på overskriften.
”Vi syntes, det kunne være interessant at se, om der er en forskel i den måde, at folk læser nyhedsoverskrifter på, alt efter om de er sande eller falske. Det har man nemlig ikke undersøgt før. Og der viser sig altså at være en statistisk signifikant forskel,” siger ph.d.-stipendiat og førsteforfatter på studiet, Christian Hansen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ:
Hans kollega og medforfatter fra samme institut, ph.d.-stipendiat Casper Hansen tilføjer:
”Studiet viste, at vores testpersoners øjne både opholdt sig lidt kortere tid ved de falske overskrifter og fikserede lidt mindre på dem i forhold til de sande overskrifter. Alt i alt gav folk altså fake news en lidt mindre visuel opmærksomhed, selvom de ikke vidste, at der var tale om fake news.”
Hvorfor der er denne forskel ved datalogerne ikke, og de tør heller ikke komme med gæt. Men de var overraskede over resultatet. Forskerne har nu brugt resultaterne til at lave en algoritme, som netop kan forudsige, hvorvidt en nyhedsoverskrift er falsk ud fra øjenbevægelser.
Mere faktatjek af nyheder
Som et næste skridt vil forskerne gerne undersøge, om det er muligt at måle samme forskel i øjenbevægelser i større skala uden for laboratoriet – gerne ved hjælp af blot helt almindelige webkameraer eller mobilkameraer. Det vil naturligvis kræve, at folk giver adgang til deres kameraer.
De to dataloger forestiller sig, at eyetracking-teknologien på længere sigt kan bidrage til at faktatjekke nyhedshistorier, hvis det kan lade sig gøre at indsamle data fra folks læsemønstre. Det kunne f.eks. komme fra brugere af hjemmesider, der henter nyheder fra andre kilder (f.eks. Feedly og Google News), og af sociale medier som Facebook og Twitter, hvor antallet af fake news også er stort.
”Professionelle faktatjekkere på medier og i organisationer skal læse rigtig meget igennem for overhovedet at finde ud af, hvad de skal faktatjekke. Der kunne det være et værktøj, som hjælper faktatjekkeren med at prioritere i stoffet,” siger Christian Hansen.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.
